Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asien.
Asien.
Hindn-Sprog. Mellem 25^ ^g 33^ ^ og 90° og 105°
ø. L. boer et meget
Folk, der for Størstedelen taler en Dialekt
af Hindufproget med stærk Indblanding af persiske Ord;
de benytte det nddøde Sau-fkritfprogs Alfabet. Dette
F^lk, ^t
meest civiliserede af Hindu -Familien, er bekjendt
under Navnet Hinduftanier.^ Ø. for dem boer
Bengali-Racen, der er mørkere, lavere og fpinklere
end nogen an-den Hindn^Race. De have et eget Sprog,
der ligesom de fleste andre Hindu -Sprog nedstammer
fra Sanskrit, og ligeledes et eget Alfabet; men deres
Litteratur er ringe og
gaaer ikke læuger tilbage end til det 15de
Aarh. Skjøndt Bengali-Racen efter hele dens Fortid
maa ansees for den mindst energiske Hindu-Race,
har den dog i vore Dage gjort større Fremskridt end
nogen af de andre. S. for Bengalerne boe Oria-erne,
der ere noget højere og stærkere. De have et eget
Sprog og Alfabet; men deres Litteratur bestaaer næsten
udelukkende af Oversættelser. S. for Oriaerne paa den
anden Side af Nerbudda Floden boe Te-lingaerne, en
stærkere bygget og langt mere energisk Race. De have
et eget Sprog, der er stærkt opfyldt med Sanskrit,
og et eget Alfabet. Deres Litteratur skal være
betydelig, men er kun lidet bekjendt. Som Kjøbmænd
foretage Telingaerne Rej-ser gjennem hele Indien,
til Øerne i det
Asiatiske Arkipelag og til Landene henimod
China, hvorved de udentvivl have været virksomme
Udbredere af hinduisk Civilisation. V. for Telingaerne
boe Mahratterne, der ere af et ubetydeligt, magert
og stygt Udseeude. Om deres Sprog gjælder det Samme,
som ovenfor er sagt om Telinga-Sproget. Denne Stamme
er først bleven bekjendt siden Begyndelsen af dette
Aarh., da den plndfelig brød frem , undertvang
Nabofolkene og udentvivl vilde have erobret hele
Hindostan, derfom den ikke var bleven standset af
europæiske Modstandere. Forin-
diens sydlige Deel beboes af 4 særskilte Ra-
cer med forskjellige Sprog , om hvilke vi ikke
ere istand til at berette stort andet end de Navne,
hvorunder de ere bekjeudte. Disse ere Tamul, Karuata,
Malabar
og T u l a v a. Ceylons oprindelige Beboere, C in
g a les erne, ere ligeledes en hinduisk Stamme,
hvis Sprog indeholder en stærk Indblanding af
Sanskrit; de have et eget Alfabet. Foruden de her
nævnte større Hindustammer findes der forskjellige
Smaa-stammer, der i Almindelighed staae paa et endnu
lavere Triu. 8) Hindu^Chine-s e ru e. Med dette
sælles Navn ville ^i betegne de Racer, der beboe
Bagindien N. sor 7° n. Br., og danne ligesom Overgaa
gen mellem Hinduerne og Chineserne. Denne Familie
har i Regelen et noget flad-trykt Hoved, smaa sorte
Øjne uden skarpt tegnede Øjenbryn, smal mod Spidsen
as-ruudet Næse med stærkt divergerende Næ-seboer,
stor Mund med temmelig tykke Læ-ber; Ansigtets Form
er ikke langagtig som Hinduernes, men snarere breed
med frem-staaende Kindbeen. Ansigtsfarven lys brun,
Haaret fort og stridt, men Skæget ube-tydeligt. Denne
Families Middelhøjde er, naar Bengalerue undtages ,
ringere eud Hinduernes. Sprogene bestaaefor det
meste af Eenstavelsesord, navnlig jo mere man
nær-mer sig Chiuas Grændfe. Deuue Familie bestaaer
af en stor Mængde, idetmindste 32, forskjellige
Racer, af hvilke vi her ville nævne de vigtigste. I
Landet V. for Kam-bodscha Floden indtil 7° n. Br. boe
Ara-kanerne,Birmannerne, P eg u an er n e, Laos eller
Schanerne, Siameserne ogKambodschanerne. Disse Racer
tale
forskjellige Sprog, ag adskilles ogsaa ved
fysiske Forskelligheder, der dog ikke sor en Fremmed
synes meget fremtrædende. Iblandt dem boe desuden
flere vandrende eller vilde Stammer, der have hver
sit Sprog. Ø. sor Kambodscha til Chinas Grændser bo^
Anameserne, der adskille sig i Cochin^ Chinesere og
Tonkinesere. Deres Sprog bestaaer udelukkende af Een
stavelses^ ord, og de have intet Alsabet, men betjen^
sig ligesom Chineserne af Billedfkrift. Ad-
spredt imellem dem boe de to store Stam-merVampaerne
og Moi’erue, derhav^ deres egne Sprog. 9) Chineserne
be-boe det egenlige China. De have en bleg-gul eller
sygelig hvid Ansigtssarve , sort, blaukt og stridt
Haar, ubetydeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
