Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tilvejebringe større Klarhed i disse For-
hold. Den Tids portugisiske Søfarende, der i
Almindelighed vare ligesaa modige
Krigere som driftige Kjøbmænd, fortfatte i Løbet af
et halvt Aarhundrede deres Op-dagelser i det store
Asiatiske Arkipelag og
langs Chinas Kyst tilIapan; overalt grun-
dede de Handelskolonier, hvilke de som of-test
befæstede, og de vare en Tid lang den herskende
Magt i disse Farvande. DaPor-tugal blev sorenet med
Spanien, tabte det efterhaanden Størstedelen af sine
asiatiske Besiddelser, som Hollænderne under deres
Uashængighedskamp imod Spanien bemæg-
tigede sig ; men disse have ikke bidraget synderligt
til Geografiens Berigelse. Rus-
sernes Erobringer i det nordlige Asien i Slutningen af
det 16de Aarhundrede og deres kraftige Fortsættelse
i det 17de udvi-dede paa eengang vor Kundskab til
disse uhyre Landstrækninger. I Aaret 1644 om-sejlede
Hetmanen Deschnef Østkap, og godt-gjorde saaledes,
at Asien ikke var landsast med Amerika , et Faktum ,
der imidlertid eudnu blev draget i Tvivl indtil den
danske Søsarende Behring, der var i russisk Tje-
ueste, i Begyndelsen af det 18de Aarh.
gjennemsejlede det efter ham benævnte
Stræde. I det 17de og den første Halv-
deel as det ^8de Aarhundrede have Iesui-ternes
Omvendelsesforsøg, først i Iapan og efter deres
Fordrivelse derfra i China, be-tydeligt forøget vor
Kundskab om disse Lande. Ved det chinesiske Hof kom
de ved deres astronomiske Kundskaber i stor Anseelse,
og det blev endog overdraget dem at optage et Kaart
over hele det chinesiske Rige. Dette
fnldendte de fra 1708 til 1718. Kaartet udkom 1760
i Peking i 104 Blade ledsaget
af en overordenlig udførlig geograsisk Be-skrivelse,
der ved dens anden Udgave 1790
var voxet op til 408 Bøger. Disse ere de store Træk
i Asiens Opdagelseshistorie ; at
ville sølge den store Mængde af uforfærdede Rejseude,
der i Politikens, Videnskabens eller Handelens
Tjeneste have gjenuemkrydset
Asien i det sidste Aarhundrede, vilde langt
overskride dette Værks Grændser, uden dog at kuuue
blive audet end en tør Oprams-niug af Navne. Vi skulle
euduu kun til-
^g.
føje, at Rusferne bestandigt fortfætte Ud-forskningen
af den af dem beherskede Deel af Asien, samt at
Englændernes store Er^ obringer i Indien altid have
været ledfa-gede as nye Berigelser for Videnskaben.
Astnara, en lille Ø i Middelhavet ved
Sardiniens N. V. Kyst, er kun beboet as nogle Hyrder
og Fiskere. Den har en god Havn ved Trabuccato.
Askalon, nu en ubetydelig Ldsb. i Sy-
rien ved Middelhavet, med en lille Havn for
Smaafkibe. I Nærheden ere Ruinerne af det gamle
Askalon, hvis Mure endnu ere til, men indenfor hvilke
der kuu findes store Hobe af Ruiner af fyriske,
græske og
gothisk^ Bygningsværker.
Askeaton, St. i Irland, Limerick Sh., 3
M. S.V. s. Limerick, 2000 I. St. har tidligere været
betydeligere; her findes
smukke Ruiner af et gammelt Slot , der
udgjorde en Deel af dens Fæstningsværker.
Askersund, St. i Sverrig, Ørebro Lan,
ved Wette^ns nordlige Ende. 1000 I.,
hvis Hovednæring er Landbrug.
Ask^, eu lille Ø i Danmark ved Lol-lands Nordkyst,
hører til Fuglse Herred,
Maribo Amt, Lollands Stift. Øen, der er 1/4 M. lang
og ^ M. bred , udgjør et eget
Kirkefogn , og staaer for 45 Tdr. 3 Skp. 1
Fdk. Hartkorn og 484 Rdl. 431/2 Sk. Gammelskat. 238
I. (1850).
Asmannshausen, Ldsb. i Htgd. Nassau ved Rhinen,
600 I. Ypperlig Vinavl.
Asola , Flk. i Østerrigsk Italien , Gvt. Majland,
Dlg. Mantua, ved Chiesa, 4 M. V. S. V. for Mantua,
3500 I. St. er meget gammel; den er befæstet.
Asolo , St. i Østerrigsk Italien , Gvt. Venedig,
Dlg. Treviso, 5 M. N. V. for
Treviso, 4500 I. (1850). St. er omgiven as gamle
Fæstningsværker. Silkeavl. Ruiner af en romersk
Vandledning. Asow, se Azow.
Aspe, St. i Spanien, Kgr. Valencia, Pr. Alicante,
4 M. V. f. Alicante, 6000 I.
St. ligger i en bjergfuld Egn, og er be-kjendt for
sine smukke Marmorbrud. Asperen, St. i Nederlandene,
Pr. Syd-
Holland, ved Linge, 1000 J.
^lk. i Kgr. Wartemberg, Neckar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
