Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assuan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 Atlanterhavet.
janske Krigs Tid have været betydelig.
Her findes Levninger as cyklopiske Mnre.
Atkarak, St. i Rusland, Gvt. Saratos, ved Atkara,
2000 I. Atkha el. Atcha, et Dst. i RnssiskAme-
rika, indbesatter Aleuterne V. sor Øen In-uaska til
Attu Øeu, samt de smaaKommo-dore Øer.
Atlanterhavet eller det Atlantiske Ocean. Med dette
Navn betegne vi den Deel as det store Verdenshav, der
udstræk-ker sig mellem den gamle Verdens vestlige
og den nye Verdens østlige Kyster og mod N. og
S. nnder ubestemte Grændser flyder sammen med begge
Polarhavene. Dette Ocean har sin ringeste Bredde i
N. mellem
Grønlands og Norges Kyster, mellem 69° og 71°
n. Br. , og mod S. mellem Kap St.Roque i Brasilien,
5° s. Br. og Sierra
Leone Kysten i Afrika mellem 5° og 8°
u. Br ; paa det første Sted udgjør Bred-
den c. 200 M. og paa det andet omtrent det
Dobbelte. Under 30° n. Br. har At-lanterhavet dets
største Bredde mellem Flo-
rida og Afrikas V. Kyst, c. 900 M. Naar
man til det Atlantiske Ocean medregner dets
Underafdelinger, ^de store Middelhave, Øfter-Søen,
Middelhavet, Baffins
Bugt, Hudfons Bugt, den Mexikan-
fke Bugt og det Karaibiske Hav, da
har det en Kystlinie af c. 12000 M., der
er 1000 M. meer end hele det øvrige Ver-denshavs
Kystlinie, hvilket bedre end nogen anden Omstændighed
viser dette Havs Vig-tighed for Kommunikationen og
dennes Ind-flydelse paa Civilisationen. Da denne
Ind-flydelse imidlertid i høj Grad er afhængig af de
Vind- og Strømforhold , der gjøre
sig gjældende i dets forskjellige Dele, ville vi her
anføre de vigtigste hidtil bekjendte
Resultater desangaaende. Paa Atlanterha-vet herske
deels uforanderlige Vinde, ogfaa
kaldet Passatvinde, og deels ^ foranderlige
Vinde. Hine blæse bestandig i famme Ret-ning, disfe
ere underkastede enten periodiske Forandringer,
og kaldes da Monfuuer, eller aldeles ubestemmelige
Forandringer. Pas-fatvindene blæfe i en Udstrækning
af omtrent 30° paa begge Sider af Linien; udenfor
dette Belte herske de foranderlige Vinde.
Pasfatvindens Belte deles ved et Belte af Vindstille,
omtrent under Linien, i to Dele, som kaldes
N. Ø. Pasfaten og S. Ø. Pas-
saten, idet hin stadigt blæser i en Retning
fra Ø. N. Ø. bestandigt mere mod V. og denne ligeledes
fra S. Ø. N. Ø. Pasfaten strækker sig tvers over
Oceanet med en Bredde fra 17 til 35 Breddegrader;
dens yderste Grændser, der flytte sig med Solens
Gang, ligge mellem 3° s. Br. og 35° n. Br.
Paa samme Maade udstrækker S. Ø. Pas-sateu sig
i Atlanterhavets sydlige Deel, dog uærmer den
sig mere til Linien end N. Ø. Passaten; dennes
Middelgrændse mod Li-nien er nemlig 9° n. Br.,
medens S. Ø. Passatens .er 3° s. Br. Det sortjener at
bemærkes, at S. Ø. Passaten i det Hele blæser stærkere
og stadigere end N. Ø. Passaten, i hvis nordlige Deel
ofte fore-
komme heftige N. V. Vinde. Vindstillers Belte flytter
sig ligesom dets Naboer, Pas^
saterne, med Solen, men har desnden sor-skjellig
Bredde, der efter Aarstiden kan vexle mellem 2 og
10 Breddegrader. Om Som-meren rykker dette Belte mod
N. mellem 8° og 14° n. Br.; om Foraaret er det derimod
mellem 5° f. Br. og 4° n. Br. Det vilde være umuligt
for et Sejlskib at passere dette Belte, dersom ikke de
saakaldte Tornados blæste hver Dag omtrent en Ti-mes
Tid kort efter Middag; men det er i alt Fald klart, at
det maa blive en lang-varig Sejlads. Derimod beskrives
Sejlad-sen sor Passaterne som overordenlig beha-gelig,
da disse blæse suldkommen stadigt, og ikke foranledige
stærkere Bevægelse as Søen, end at en aaben Baad
her vilde kunne pas-sere tvers over Atlanterhavet,
hvorfor og-saa Spanierne have kaldet denne Deel ^
^l^ ^ .^ ^m^. Passatvindene be-
gynde ikke lige ved Afrikas Kyst, navnlig
blæser Vinden mellem de Canariske og det Grønne
Forbjergs Øer stadigt fra V. eller S. V. mod Ø.,
hvilket hidrører fra den ved den stærke Hede i Sahara
bevirkede Luftfortynding. Brasiliens høje Kyst bevir^
ker, at S. Ø. Passaten her forandres til en Monfun,
der vexler med Aarstiden, hvor-imod N. Ø. Pasfaten
fortfætter sin Gang langt ind over Amazouflodens
og Orinokos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
