Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aubel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Australien.
kun lidet bekjendt. I Syd -Australien V. sor de
Australiske Alper ere flere Bjergkjæ-
der, mellem hvilke ligge udstrakte frugtbare
Dale og Sletter. De vigtigste af disse Kjæder ere
Pyrenæerne, Grampian-og Victoria-Bjergene. V. for 159°
ø. L.
indtil Murray Flodens Udløb stryge flere
Kjæder af ringe Højde i Almindelighed pa-rallel med
Kysten. Mellem Murray Fl. og Bugten St. Vincent ligger
et Bjergland, der gjennemskæres af en Mængde Kjæder,
hvis Hovedretning er fra N. til S. Fra Spencer Bugten
til Streaky Bugten opfyl-des Kystlandet af Gawlors
Bjerge, der ere højest mod V., men dog ikke naae over
2000 F. V. for Streaky Bugten til Kap Arid i en
Længde af c. 130 M. danner Kysten en uafbrudt Linie
af Klinter fra 300^ til 500 F. Højde, bag hvilken
ligger et uover-
skueligt øde Sletteland, hvor man endnu ikke
har opdaget en ^eneste Flod eller Spor af fersk
Vand. Længer mod V. navnlig fra King Georges Sound
antager Landet igjen en mere frugtbar Karakteer,
bliver mere bakket , og gjeunemfkæres af mange
Strømme. Fra de to Forbjerge D’Entre-casteaux og
Leeuwin i Australiens S. V. Hjørne stryge Darling
Bjergene mod N.
i en Afstand af 12 ^24 M. fra V. Kysten; de naae op
til 3000 F., og ende ved Sharks Bay. Den nordvestlige
Kyst fra N. V.
Kap til Prindsregentens Flod er lav og sandet, men
bliver i Nærheden af. denne Flods Udløb mere ujevn
og hæver sig paa
enkelte Steder op til 1000 F. Højde. Ky-
sierne af den store Carpentaria Bngt dannes
i Almindelighed af et bakket Land, der kun
naaer en ringe Højde. Det Indre af Landet fra
Ø. mod V. fænker sig efterhaanden ter-rasseformet
fra Østkystens Bjerge ned mod et Steppeland, der kun
hist og her afbrudt af ubetydelige Høje strækker sig
saa langt mod V., som man endnu har kunnet trænge
frem. Den samme Karakteer har landet hvor man sra
de vestlige Bjerge er trængt frem mod Ø. Overfladen
bestaaer i Rege-len af et rødt sandblandet Leer , der
kun fremviser en yderst tarvelig Vegetation, eller
as stridt hvidt Sand, der dog ikke er Fly-
vesaud. Vel have de australiske Bjerge de
Australien.
samme Formationer som den gamle Ver^ dens; men her
synes deres Forekomst ar trodse alle hidtil antagne
geologiske Love.^
De østlige Bjerge synes hovedsagelig at be-
staae af en jernholdig Sandsteen , hist og her
gjennembrndt af Granitmasser. I de vestlige Bjerge
findes uudertiden Granit som Grundform i mindre
Kjæder, medens nærliggende langt betydeligere og
højere Kjæder bestaae af yngre Dannelser. Kalk
er sjelden og hidtil knn sundet i smaa Mæng-der;
derimod ere Trapdannelser hyppige. As virksomme
Vulkaner har man hidtil in-gen opdaget , og kun et
eneste udbrændt Krater. - ^der. Anstraliens Vandløb^
have i Almindelighed kun lidet tilfælles med den
gamle Verdens eller Amerikas Floder. De stige ned
fra Bjergene i et rivende Løb^ og med en rigelig
Vandmængde; men efterat de ere traadte ned paa
Sletten, aftage de r Almindelighed i Størrelse og
modtage næ-sten intet nyt Tilløb. Mange af dem tabe
sig derfor i Moradser , og de , som naae Havet ,
have gjerne i deres Udløb en faa ringe Vandmængde
, at deres Mundinger ere tilsandede og uskikkede
til Sejlads. De vigtigste Floder ere: Murray,
derudsprin-^
ger paa de Australiske Alper, og i Begyn-delsen har
et vestligt Løb; den bøjer der-efter mod N. V. indtil
157° ø. L. og 34°
s. Br. , hvor den drejer mod S. lige til dens Udløb
, der udbreder sig i den store saakaldte Victoria-
eller Alexandrina-Sø. Dennes Forbindelse med Havet
er saa til-sandet , at den ikke engang er sejlbar
sor Baade; derimod er Floden selv allerede 10 M. fra
Søen sejlbar sor store Skibe , da den er over 500
Alen breed og mere end
20 F. dyb. Dens Længde er omtrent 23^ M. I den sørste
Halvdeel as sit Løb mod-
tager Murray fra venstre Side flere Bifloder. Selv
er Floden her deelt i flere Arme, af hvilke
den nordligste Edward fra h. S. modtager
Billibong. Omtrent under 161° ø. L. optager Murray den
store Fl. Mur-rumbidgee, der udspringer paa den øst^
lige Side af de Australiske Alper, løber først
mod N. og derefter mod V. og N. V. gjen-
nem et fladt Land, der mod Ø. er skovbe-voxet, men
længer mod V. moradsigt. Un^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
