Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Azorerne. Deel af det Europæiske Rusland, strækker
sig fra Østkysten af Halvøen Krim i Ø.N.Ø.
Netning op mod Dons Mundinger. Dets
Længde er c. 50 M. , dets Bredde vexler mellem 4 og
20 M. Den N. Ø. Deel i
en Længde af c. 18 M. er saa smal, at den maa
betragtes som en Bugt af det egeulige Hav. Det stemmer
ikke ret med Sprog-
brug at give det Navn af Hav; thi det
maa snarere betragtes som en Landfø, der ved Jenikale
Strædet staaer i Forbindelse med det Sorte Hav. Dets
Dybde, hvor den er^ størst, overstiger ikke 7 Favne,
og det grunder hurtigt op mod Kysterne; dets Vand er
under almindelige Omstændigheder sersk og drikkeligt,
men har en styg Lugt; naar S.V. Vinde længe have
været frem-herskende , drives det Sorte Havs Bølger ^
derind, og Vandet bliver i nogen Tid brak; det sryser
i Almindelighed til fra November
til Marts, deels paa Grund as den ringe
Dybde og deels paa Grund af den Mængde
Drivis, fom Don medfører. Dets Bund er paa flere
Steder moradsig , men dog for det meste Sand. Den Tro
, der fra de ældste Tider havde vedligeholdt sig, at
dette Hav var saa overordenlig vanskeligt at be-sejle,
har den seneste Tids Ersaring adspredt, idet den
allierede eng elsk -franske Flaade i Sommeren 1855
^ har besaret det i alle Retninger. J den vestlige
Deel af det Azoffke Hav adskiller en lang smal sandet
Landtunge det saakaldte Raadne Hav eller Siwasch fra
det egenlige Hav. Dette har en faa ringe Dybde, at
det kun er et Mo-rads, naar ikke Østenvinden driver
Vandet derind. Dets Uddunstninger ere saa skade-lige,
at det omliggende Land næsten er ube-boeligt. Kysterne
omkring det Azosske Hav ere i Regelen lave og sandede
, og Landet hæver sig sørst i længere Asstand til
nogen synderlig Højde. ^ Den eneste betydelige By er
Taganrog.
Azorerne, portugisisk A^ores, en Øgruppe i
Atlauterhavet, beliggende mellem
36° 50’ og 39° 50’ u. Br. og 6° 50’ og 13° 40’ v. L.,
180 M. fra Portugals Vestkyst. Øerne, 9 i Tallet,
ligge i 3 forskjellige
Grupper, Corvo og Flores længst mod V., Fayal, Pico,
SanJorge (St. Georg), Gra-
Azorerne.
ciosa og Terceira, der danne Hovedgrup-peu, i Midten,
og San Miguel og Santa Maria mod Ø. Den største Ø er
San
Miguel. Folkemængde 221000 I. (1851).
Øerne ere af vulkausk Oprindelse, og have
hyppigt lidt af forfærdelige Jordskjælv. Et
saadant rasede i Aaret 1591 i 12 Dage. Det sidste
Udbrud, som ramte Øerne, sandt
Sted 1808 , da der paa Øen San Jorge
d. 1ste Marts dannedes et mægtigt Krater, som senere
efterfulgtes af 12 andre, der ra-sede til den 5te
Marts , og uogle Dage
efter ganske ophørte. J 1811 rejste der sig
eu undersøisk Vulkan ud for V. Euden af San Miguel,
der efterhaanden hævede sig til 300 F. over Havet,
men senere sank til-bage og nu danner et sarligt
Rev. Øerne ere bjergfulde ; Bjergene have den for
vnl-kanske Dannelser almindelige Keglesorm; højest
er Pico, indtil 7000 F. ^De have ingen Havne; men
Skibene maa søge^An-kerplads i Bugterne, som de oste
meget pludseligt uødes til at forlade. Klimaet paa
Azorerne er mildt, uden stræng Kulde om Vinteren eller
overdreven Hede om Sommeren; det er sundt og anbefales
Folk, der lide af Lungesygdomme. Jordbunden er meget
frugtbar, og frembringer i Over-slødighed saavel Korn
, som Vin og Syd-
frugter, Sukker, Kaffe ^og Tobak. De vig-
tigste Husdyr ere Æsler og Horukvæg, Faar og Geder;
Heste ere sjeldne; Svin
strejse omkring i stor Mængde i halvvild Tilstand. De
vigtigste Udførfelsgjenstande
ere Sydfrugter, Vin og Brændevin. Til Portugal
gaaer endeel Korn og Bælgfrugter. Øerne deles i
3 Distrikter, der staae under en Generalguvernør i
Angra og 2 Under-guvernører. Azorerne vare ubekjendte
i Oldtiden; de synes vel at have været kjendte as
Middelalderens arabiske Geografer; men
det var først i Begyndelsen af det 15de
Aarhundrede, at deres Tilværelse blev sikkert
godtgjort , da en Kjøbmand fra Brygge,
Josva Vanderbergh, paa en Rejfe fra Lis-sabon blev
forstaaet derhen af Strømninger. J Aaret 1432 tog
Portugiseren Cabral dem
i Besiddelse for sit Fødeland. De vare
dengang ubeboede og uden noget firsøddet Dyr, men
bedækkede med Skove. De have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
