Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bamo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barby.
sig ved Kvægavl. Øeu tilhører deu en-gelske Familie
Codrington. Barby, St. i Preussen, Pr. Sachsen,
Rgbz. Magdeburg, Kr. Kalbe, 3^ M. S.Ø. for Magdeburg,
ved Elbens v. Br., 3856 I. (1852). Indtil Aaret 1809
var her en
talrig Hernhuter Koloni, der blev flyttet til Niesky
i Øvre Lausitz. Barca, Flk. i Portugal, Pr. Miuho,
2 M. N. sor Braga, ved Lima, 2000 I.
Barca, fr Barkah. ^
Barcarota, St. i Spanien, Estrema-dura, Pr. og 5
M. S. sor Badajoz, 4000 I.
Barcellos, St. i Portugal, Pr. Minho, ved Cavado,
2 M. V. sor Braga, 5000 I. St. er omgiven med gamle
Fæstningsværker.
Barcelona, St. i Spanien, Hvst. i Ca-talonien og
Pr. Barcelona , ved Middelha-^vet, paa den nordlige
Side af Llobregats
Udløb, 41° 23’ n. Br., 19° 50’ ø. L., 70
M. Ø. N. Ø. for Madrid, 140000 I.
Staden, der er Sæde for en Biskop og Generalkaptainen
i Provindfen, er stærkt befæstet; navnlig fortjener
Fortet Monjuich
Opmærksomhed^; det ligger omtreut 2000
Alen S. Ø. for Staden , som det aldeles behersker. Ved
den saakaldte Rambla deles Barcelona i to Dele ,
den gamle og den nye St. Denne Rambla er oprindeligt
en udtørret Flodseng, nu Stadeus smukkeste Gade,
meget breed, i Midten beplautet med Træer, og med
mange smukke Bygninger paa begge Sider. De fleste
andre Gader^ navnlig i den gamle Stad, ere snevre og
bugtede. Blaudt de offenlige Bygninger
fortjene at bemærkes: Palacio de la Reina, uu
Geueralkaptainens Residens, Toldhuset, Børsen,
Raadhuset og Operahuset. Dette
sidste kan rumme 4000 Tilskuere, og skal
være ligesaa stort som La Scala i Majland. Desuden
findes der flere andre Theatre. Af Kirkerne, omtrent
20 i Tallet, udmærke flere sig ved et ædelt Ydre;
men de ere i
Almindelighed mørke indvendig og have kun
saa gode Malerier. Kathedralkirken, der
paabegyndtes 1298, men aldrig er bleven færdig ,
er en smuk gothisk Bygning med
to stolte Taarne og prægtige Glasmalerier i
Vinduerne. Staden har et Universitet, et Akademi for
Naturvidenskaber og Kouster.
218 Barcelona.
et Lyceum, stiftet af Isabella ^ , flere Bi-bliotheker
, hvoriblandt Kongeriget Arago-niens Arkiver med 20000
Manuskripter og 900 pavelige Buller, flere Hospitaler
og milde Stiftelser. St’s. Industri staaer paa et
højt Trin. Rigtignok ere de tidligere vigtige
Silkemanufakturer betydeligt aftagne; men
Bomuldsfpinderierne og Væverierne have til
Gjengjæld her fom i det Hele taget i Catalonien gjort
. overordenlige Fremskridt. Dette skønnes ^let ved en
Sammenligning as Bomuldsindførselen fra Amerika i for^
skjellige Perioder. Denne udgjorde 7111200
^ (^841), 14888500 ^ (1846) og 40430400 ^
(1851). Desuden findes her ikke ube-tydelige Uld-,
Læder- og Kniplingsmanufak-
turer. Handelsomsætningen udgjorde i
1849 Indførsel 55854000 Rdl. og Udførsel 34308000
Rdl. J samme Aar beføgtes St^s. Havn af 6555 Skibe af
338750 Tons Dræg-^ tighed, famt i Ballast 235 Skibe
af 19727
Tons Drægtighed. Fra Havnen udløb 2734
Skibe af 172344 Tons Drægtighed og i Ballast 4323
Skibe af 189631 Tous
Drægtighed. Havnen dannes af en lang Mole , nedenfor
hvilken der vel er 20 F. Vand; men ndenfor er en
Barre, der ofte kuu har 9 F. Vand. B. er anlagt
af Car-thagenienserne 235 s. Chr. Ester deres
For-drivelse fra Spanien var den vexelvis i Ro-mernes,
Gothernes og Maurernes Besiddelse indtil den 801 kom
under Karl den Store. Den maatte afverlende adlyde
de Christne og Maurerne , iudtil den i 984 for^
enedes med Størstedelen af Aragonien til en uafhæugig
Stat, Grevskabet Bar-celona. Dette forenedes 1^37 med
Arago-nien; men B. vedblev at beholde meget betydelige
Privilegier og Friheder. J Mid-delalderen var den
en af Europas betyde-ligste Handelsstæder, der endog
rivaliserede med Genua og Venedig. B. har spillet en
stor Rolle i Spaniens Krigshistorie, og ud-
holdt 7 Belejringer. Ogsaa i dette Aar-
huudredes Borgerkrige har den spillet en
vigtig Rolle. J Aaret 1834 erklærede St.
sig imod Dronning Christina, i 1840 for Espartero
, i 1841 imod ham og blev i 1842 bombarderet af
ham. Barcelona, Ny^ St. i Rpbl. Venezuela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
