Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bejar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bej^ar, St. i Spanien, Kgr. Leon, Pr.
og 9 M. S. for Salamanca, 5000 J.
Fabrikation af Klæde og uldne Tøjer.
Be^ertheim, Ldsb. i Sthtgd. Baden, Mellem^Rhin Kr.,
Amt Carlsruhe. Stærkt
beføgt Badested, Stephanienbad. Be^etzk, se
Bjefchetzk. Be^kem, se J e ni s e j. Be^lan, St. i
det Asiatiske Tyrki, Sy-
rien, 2 M. S. Ø. sorAlexandrette i Nær-
heden as Middelhavets Kyst. c. 4000 I. St., der ligger
paa begge Sider af en
Bjergkløft ,^ er bekjendt for de^ns sunde Kli-ma,
og er dersor et yndet Sommeropholds-sted. Ibrahim
Pascha vandt her en Sejr over Tyrkerne 1832.
Beilngries, Flk. i Bayern, Kr. Mellem-
Franken, Amt af s. N., vedAltmuhl, 4 M.
N. Ø. for Eichstadt, 1100 I. (1849). St. har
3 Kirker. Ølbryggeri, Salpeterværk, Silke- og
Biavl. Beilstein, St. i Wartemberg, Neckar
Kr., Amt og 1 M. N. Ø. for Marbach,
1680 I. (1850). Beina Elf, en Fl. i Norge, udspringer
paa Fille Fjeld paa Græudserue af Ber-genshus og
Christians Amter, løber gjen^ nem Valders Dalen og
Søen Strande-Fjord. Det er egenlig sørst hvor den
sor-lader denne Sø, at Elven faaer Navnet Beina. Den
gjennemløber derefter Søen Sperillen , forener sig
med Randsfjordens
Afløb og falder i Tyri Fjord, hvis Vande
ved Drams Elven føres ud i Christiania Fjord.
Beinheim, St. i Frankrig, Dpt. Nedre ^hin, Arr. og
3 M. S. Ø. for Wissem-bourg. 1600 I.
Beira, en Pr. af Kgr. Portugal, be-
liggende mellem 39° 28’ og 41° 20^ n^ Br. og 8° 47’
og 11° 2’ ø. L., grændser
mod N. til Provindserne Minho og Tras-os-Montes, mod
Ø. til de spanske Provind-ser Leon og Estremadura,
mod S. til Alem-tejo og portugisisk Estremadura og mod
V. til Atlanterhavet. ^ Provindsinddelingen, saaledes
som den fremtræder i de geografi-ske Lærebøger,
har ikke nogen Betydning i ^Landet selv, hvis
administrative Underafde-linger ere Distrikter. Da
imidlertid den
Beira.
gamle Provindsinddeling letter Beskrivelsen,
der ved at knyttes til Distrikterne vilde blive sor
adsplittet^ og da de fleste statistiske
Opgivelser ere knyttede til denne Inddeling,
bibeholdes den her. Vi ville blot bemærke, at det, som
her kaldes Provindsen Beira, ^ omsatter de tidligere
Provindser Douro, Øvre og Nedre Beira. Miuutoli
angiver Størrelsen af denne Pr. til 476 [_] M. med
en Folkemængde af 1,454,994 I. (1852) eller 3057
I. paa 1 [_] M., hvilket er næ-
sten det Doppelte af Portugals Gjeunem-
snitsbefolkning 1680 paa 1 [_] M. Pro-
vindsen er et Bjergland; hvis nordlige Deel opfyldes
af Sierra deAlcoba, der hæver sig fra Donros sydlige
Bred i Omegnen
af Lamego, løber først mod S. indtil Von-
gas Kilder, hvor den vender sig mod V. og senere mod
S. V., og fortsætter sit Løb til Atlanterhavet mellem
denne Flod og
Mondego ; den ender i Kap Mondego, 650
F. højt. Kjædens højeste Punkt Cabe^a do Cao er
omtrent 1700 F. over Havet. - En langt betydeligere
Bjergmasse er S i e r r a Estrella, der løber ind i
Portugal som Fortsættelse af den mægtige Bjergkjæde,
der fra Kap Oropesa ved Middelhavet N. sor Valencia
gjennemskærer hele Spanien. Dens
Hovedretning er fra N. Ø. til S. V. mel-
lem Floderne Mondego og Tejo ; fra Beira gaaer
den ind i Estremadura, og ender ved Atlanterhavet
i Kap Rocca. Denne Bjerg-kjædes højeste Punkter
naae op til 7000 F. og ere en stor Deel af Aaret
bedækkede med Snee. ^ De vigtigste Floder ere Douro,
der danner Provindsens N. Grændse, og Tejo, der paa
en Strækning danner S. Grændsen. Douro optager fra
S. flere mindre Floder, af hvilke de vigtigste ere
fra Ø. mod V. Agueda, der paa en Stræk-uing danner
Østgrændsen; Coa, der ud-springer paa Sierra Estrella;
Tavora og Paiva. Af de forskjellige Bifloder, der
ud-spriuge deels fra den spanske Bjergkjæde Sierra de
Gatas Forgreninger i Nedre Beira og deels fra Sierra
Estrella, og fra h. S. falder i Tejo^ ville vi her
kun nævne Grændfefloderne Elga, Ponsnl og Zezere. Af
Floder, som ganske tilhøre Pr., ere de vigtigste V
o ua^a , der udspringer paa Sierra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
