Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bejar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belgien.
Belgien.
Diger, hvis Anlæg paa flere Steder har gjort det
muligt at sorvandle store morad-fige Strækninger as
opskyllet Land til over-
ordenlig frugtbart Marsk- og Agerland, de
saakaldte Poldere. De sydlige og østlige
Provindser ere as en ganske modsat Karak-teer,
idet de gjennemsures as Ardennernes Udløbere, der
deels danne Vandskjellet mel-lem Mosel og Maas og
deels ligge paa den nordlige Side af denne Fl. og
Sambre. Disse Bjerge, om man saa kan kalde dem, hvis
højeste Punkter kun naae lidet ^ver 2000 F., indeholde
paa flere Steder store Mose-strækninger, og ere paa
andre Steder be-Voxede med mægtige Skove, hvor endnn
Vildsvinet, Bjørnen og Ulven^ finde Ly. I den nordlige
Deel as Provindsen Antwer-pen og den N. V. Deel
as Limburg udstrækker sig den saakaldte Campine,
der bestaaer af store lyngbedækkede Hedestrækninger,
afbrudte af Moradfer, Kjær og Tørvemofer. Dog findes
ogsaa Strækninger, der ere tjenlige til Opdyrkning,
og den belgiske Regering har i de senere Aar med
ikke ringe Held virket her-for. ^der: Belgien hører
udelukkende til Nordsøens Bækken, og er et as de
bedst Aandede Lande i Europa. I den vestlige Deel
gjennemstrømmes det af Schelde, der i mange Krumninger
og med væsenlig nordlig Retning løber forbi Stæderne
Tour-nay og Oudenarde til Gent, hvor den bøjer mod
Øst til Dendermonde. Fra denne St. kender den sig i en
stor Bue mod N. V. forbi Antwerpen, og salder gjennem
flere brede Mundinger i Nordsøen. Den er sejlbar
i hele sin Længde gjennem Belgien, 28 M. Fartøjer as
200 Tons Drægtighed kunne
gaae heelt op til Tournay. Dens vigtigste Bifloder
fra h. S. ere: D en d er, der ud-springer i Hennegan,
løber forbi Ath og Aalst, og forener sig med Schelde
ved Den-dermonde; Ru p el, der daunes N. for Mecheln
ved Forening af Floderne Senne, Dyle, Geste, Demer
og Nethe. Fra v. S. optager den Lys og Durme. -
Den østlige Deel af Landet gjennemstrømmes af Maas ,
der ligeledes udspringer i Frankrig og med
nordlig Retning løber forbi Dinant til Na-
mur, hvor den bøjer mod Ø. N. Ø. forbi Huy til
Luttich. Fra denne St. vender den
sig atter mod N. og danner paa en Stræk-ning Grændsen
mellem belgisk og hollandsk Limburg. Deus vigtigste
Bifloder i Bel-gien ere fra h. S. Semoy, Lesse, Ourthe
med Ambl^ve ogVesdre;fra v.^ S. Sambre, der kommer
fra Frank-rig, løber forbi Charleroi og falder i Maas
ved Namur. Maas’s Løb gjeuuem Belgien har en Længde af
c. 24 M. af hvilke den paa 71/2 M. er Grændfeflod. Den
er sejl-bar sor Fartøjer af indtil 150 Tons Dræg-
tighed. - I Luxembnrgs østlige Deel ud-
springe flere Smaafloder, hvis Vande gjeu-nem Mosel
søres til Rhineu og saaledes
til Nordsøen. J den vestlige Deel af
Vestflandern falde flere Smaafloder i Nord-føen,
af hvilke den vigtigste er Y perl e, der falder
i Havet N. for Nieuwport. ^lin^aet er i det Hele
taget tempereret, men dog med ikke ubetydelige
Forskjellig^-der, idet Luften i den midterste og
S. Ø. Deel er mere klar, frisk og sund, i den
lavere liggende N. V. Deel mere sugtig og
taaget. Denne Deel af Landet lider ofte om Vinteren
af Nordvestvindens Indflydelse,
der medsører en sugtig Kulde og hvis Vold-
somhed ofte driver Floderne over deres
lave Bredder. De mange inddigede med Grøs-ter
gjennemskaarne Strækninger og de med stillestaaende
Vand opfyldte Kanaler give her ved deres miasmatiske
Uddunstninger Anledning til farlige og haardnakket
Febre. De heftigste Vinde ere S. V. Vindene;
de hyppigste Vindretninger N. og V. Den sidste
bringer hyppigst Regu, men Østen-vinden knn
sjeldent. Middeltemperatu-
ren i Brussel angives til 8°,^ R. og
Middelregnmængden til c. 23
Tommer. ^a^ursren^ringelser : Bjergværks-drist
.^c. Den nordlige Deel as Kongeri-get hører
udelukkende til den tertiære For-mation og bestaaer
af Leer og Sand med
mellemliggende betydelige Tørvelag, der be-
nyttes til Bræudsel. I den sydøstlige Deel i
Provindserne Namur, Luttich, Limburg og Luxembnrg,
bestaae de lavere Formationer især af rød Sandsteen og
Kalk, der hviler paa Granit, Kvarts og Skifer. Marmor
forekommer paa flere Steder, navnlig er det sorte
Marmor fra Dinant i Pr. Namur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
