Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og derefter langs denne Flod mod N. ind-til Højden af
Sarazika, hvor den bøjer imod N. V. iudtil Katamori
ved Pruth. Denne Linie danner altsaa Nordgrændsen
for det asstaaede Gebeet, der vil blive for-enet med
Moldau. Mod Ø. begræudses det af det Sorte Hav, mod
S.^ as Douau og navulig St. Georgsarmen, mod V. af
Pruth. Det er 205 [_] M. stort med en Besolkning as
180,000 Mennesker. Den
Deel af Bessarabien, der vedbliver at være
under Ruslaud, kan anslaaes til 615 [_] M. med 720,000
I. Vi ville imidlertid her
ved Beskrivelsen as Landet holde os til den naturlige
Begrændsning af de tre store Floder. Den nordlige
Halvdeel af Landet
er, med Undtagelse af dets steppeagtige Midte omkring
Staden Bjelzy, bakkeformet
og et rigt Kornland med adspredte Skov-partier. Syd
for Kischenew udbreder sig derimod den Bessarabiske
Steppe med dens uoverskuelige Græsmarker. Intetsteds
mø-der Øjet her noget Træ, sør man kommer ned i de
dybe Dalsurer, der skjule dyr-kede Strækninger og
Landsbyer omgivne med smukke kraftige Træer. Saaledes
bæ-
rer navnlig Kagilnik Dalen glædelige Spor
af tydske Kolonisters Virksomhed i dens frugtbare
Agre, Haver og Vinbjerge. Læn-ger mod S. fremtræder
en uigjennemtræn-
gelig skovlignende Sivvæxt langs Bredderne
af Floderne, der som oftest fra et smalt
Leje udvide sig til laugstrakte Søer, søreud
de naae Donau’s veustre Bred eller det Sorte Havs
øde Kystrand. Paa denne Maade opløser Bessarabiens
sydlige Deel sig i en Mængde større Landtnnger, hvis
Rande som stejle Leervægge ved Reni, Ismail og Kilia
umiddelbart berøre Do-nan, medens de derimellem træde
milevidt tilbage fra Flodens sumpige Bredder. Det
egenlige Donaudelta mellem Kilia- og
Georgsmundingen ligner et ueudeligt grønt
Hav as 10 Fod høje Sivskove, der kun ere
gjennemskaarne as Flodarmene og ^en stor Mængde større
og mindre Søer. Dette Deltaland tjener til Opholdssted
for utallige Sværme as Straudfugle og sor hele Hjor^
der as Bøfler og Ulve. Dette Vildnis ind^ tager et
Areal as 47 [_] Mil, og gjennem^
290 Bessarabien.
skæres knn af et Par Veje, der endog knn om Sommeren
ere sarbare, nemlig sraKi^ lia- til Sulinamnndingen
og fra denne mod S. V. til Duuawetz. Foruden af de
alt nævnte 3 store Floder vandes Landet as en stor
Mængde mindre, hvis Hovedretuiug er
fra N. mod S. eller S. Ø. En Undta-
gelse herfra danner naturligvis Pruths talrige
men smaa Bifloder , der i Regelen have sydvestlig
Retning. Af de Floder, der falde i Donan, skal her
kun nævnes K agn l,
Ialpusch og Taschlik, der alle udvide sig
til Søer før de uaae Douau. Af de Floder, der falde
i det Sorte Hav, ere de vigtigste:
Kagilnik, der udspringer V. for Kischenew og
tilligemed den østligere liggende Sarata falder i
Kystsøen Safuk; Gadschider, der salder i Kystsøen
Alibei, og Alkalija, der
salder i Burna Sola. Af D ni e f t r^s Bifloder
ere de vigtigste Kob o lta, By k og Bo t n a.
- B. hører til de af Naturen rigest beguu-
stigede Lande, dets Jordbund er frugtbar
og dets Klima i det Hele mildt og sundt. Siden det
kom under russisk Herredømme har Laudets Dyrkning
gjort hurtige Frem-
skridt, og talrige Kolonier, navulig as Tyd-
ske, have uedsat sig der. Dog ligge eudun udstrakte
Distrikter af frugtbart Land udyr^ kede eller auveudes
kun til Græsning. De vigtigste Kornsorter ere Hvede,
Byg, Hirse
og Majs. Dyrkningen af Vinstokken har i
de senere Aar meget udbredt sig, soruemlig i Omeguen
af Akk^erman, hvor en Koloni af Schweizere har
indført den. Hør, Hamp, Tobak og Valmuer dyrkes
i stor ^Udstræk-ning, ligesom ogsaa alle Slags
Frugter. Skovene i den nordlige Deel indeholde
for-nemlig Eeg og Bøg, og enkelte Distrikter
frembringe fortrinligt Tømmer til Skibs-bygning. Den
vigtigste Indtægtskilde er
imidlertid endnu Kvæg-, Heste- og Faare-avlen. Det
fornemste Mineralprodukt er Salt, der vindes i stor
Mængde fra Step-pesøerne; men der er neppe nogen
Tvivl om, at Provindsen i den nordlige Deel gjemmer
andre vigtige Mineralier, der knnne
give Anledning til indbringende Bearbejdelse.
Befolkningens Hoveddeel hører til den
moldau-wallachiske Stamme, meu er stærkt blandet med
Russere, Grækere, Iøder og Ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
