Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bessastad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Bijanagur.
St. i Østerrig, Galizien, Kr.
Nen Sandeck, Bz. as s. N. ved Ropa^ 2660
I. (1846). Handel med Korn, Hør
og Lærred. Biedburg ell. Bittburg, St. i Prens-
sen, Rhinprovindsen, Rgbz. og 3 M. N. t. V.
for Trier, Kr. af f. N. 2252 I. (1852). Gam-
melt Slot. Klædefabrikation, Garveri. Biedenkopf,
St. i Sthtgd. Hessen, Pr.
Øvre Hessen, Kr. as s.^N., vedLahn, 5 M.
N. t. V. sor Giessen. 3600 I. Jernværk,
Klædesabrikation, Strømpevæveri og Garveri.
Biel, St. i Schweiz, Kant. og 31/2 M.
N. V. for Bern, ved den N. Ø. Ende af
Bieler Søen. 3462 I. (1850). Kattunfa-
brikation , Iernhammerværk , Vinhandel. Omegnen
er frugtbar og rig paa Korn og Vin. Bielau, Langen-,
Ldsb. i Preusfen, Pr.
Schlesien, Rgbz. Breslau, Kr. og 1 M. S. V. sor
Reichenbach. 8000 I. B. er
den største Landsby i Preussen. Vigtige Uld-
og Bomuldsvæverier. Bielefeldt, St. i Preussen,
Pr. West-
phalen, Rgbz. og 51/2 M. S. V. for Min-den, Kr. af
f. N. 10,646 I. (1852). St. er
Hovedsædet for den Westphalske Lærredshan-
del, har ypperlige Blegerier, forskjellige Fa-
briker, et Gymnasium og en Iudustriskole.
Bielitz, St. i Østerrig, Schlesien, Bz. af s. N. 4
M. Ø. N. Ø. for Teschen,
ved Biala, der skiller den fra St. Biala
i Galizien. 7035 I. (1846). Her er Hovedoplagsstedet
sor det galiziske Salt.
Klædefabriker, Handel med Klæde, Lærred, uugarsk Vin
og Salt. Slot med en præg-tig Park.
Biella, St. i Sardinien, Piemont, Dst. Vercelli,
Pr. af f. N., 9 M. N. Ø^ for Turin, ved Cervo. 8000
I. (^848). St. er Sædet for en Biskop, har Klæde-,
Lær-reds- og Papirfabriker, og Handel med Silke,
Olie og Kastanier.
Bienne, se Biel.
Bienvenida, Flk. i Spanien, Estrema-
dura, Pr. og 9 M. S. Ø. for Badajoz. 3000 I.
Bieque, en lille nbeboet Ø i Vestindien, Ø. for
Portorico, tilhører Spanierne. Den er meget skovrig.
Bierley, North-, Ldsb. i England, York
Sh., i Nærheden af Bradford, 7 M. S. V. for
York. 11,710 I. (1851). Indbyg-
gerne ere fornemlig beskæftigede i Omeg-uens
vigtige Jernværker og Kulgruber, samt ved
Uldmanufakturerne. Biervliet, St. i Holland,
Pr. Zeeland,
ved Vest-Schelde. 2000 I. (^851). Wil-
helm Beukelszoon, Opfinderen af Silde^ nedsaltningen,
er født her. Han døde 1397. Biesbosch, en moradsig
Indsø i Hol-land, mellem Prr. Sydholland og
Nord-brabant, opstaaet ved den store Oversvøm-melse
1421, er nu sor en stor Deel sor-
vandlet til Eng.
Biesenthal, St. i Preusseu, Pr. Bran-
denburg, Rgbz. Potsdam, Kr. Ober-Bar-nim, 5
M. N. t. Ø. sor Berliu. 1736 I. (1852).
Bietigheim, St.iWiirttemberg, Neckar Kr., Amt
Besigheim, 3 M. N. sor Stntt-gart, ved Enz. 3060
I. (1850). Farverier,
Valkemøller og Bomuldsspinderier. Bisene , Flk. i
Belgien, Pr. Hennegau,
Arr. og 7 M. Ø. t. N. for Tournay. 3500
I. Klædefabriker, Brænderier. Biévre, en lille Fl. i
Frankrig, der i
Paris falder i Seiue fra v. S. Dens Vand driver en
Mængde Fabriker og Værk-steder.
Bigan, solkerig ^St. paa Vestkysten as
den store spanske Ø Manilla eller Lu^on, en as
Philippinerne i det store Asiatiske Ar-
kipelag, 45 M. N. N. V. for Manilla.
Biggar, St. i Skotland, Lanark Sh., 2 M. S. V. for
Lanark. 1530 I. (1851).
Bomuldsvæverier. Biggle^wade, St. i Eugland, Bedford
Sh., 2 M. Ø. S. Ø. for Bedford, ved
Joel, over hvilken her er en Steenbro.
3976 I. (1851). Vigtige Kvæg- og Korn-
markeder.
Bihar, Flk. i Østerrig, Ungarn, Dst. og 11/2 M. N. for
Groszwardein, Gsp. Nedre
Bihar. 2500 I.
Bihatz ell. Bihacz, befæstet St. i det Europæiske
Tyrki, Bosnien, tæt ved den Kroatiske Militærgrændse,
paa en Ø i Un-
nafloden. 3000 I. Bi1anagur,^ s. Bidjauagur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
