Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birma ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bischos^. S. f. Rosenberg vedOsfa, 1640 I. (1852)
Klædefabrikation.
Bischofzell, St. i Schweitz, Knt. Thnr-gau, tæt ved
Sitters Udløb i Thur. 1303 I.
(1850). Bomuldsvæveri, K^ægmarkeder.
Bischof^einitz, St. i Østerrig, Bøh-men, Kr. og 5
M. S. V. f. Pilsen, Bz. af f. N., ved Radbusa, 2400
I. (1846).
St. tilhører Fyrsten af Trautmannsdorf, fom her
har et smukt Slot med Park,^ Dyrehave, Stutteri og
Theater. Kapuciuer-kloster. Kniplingssabrikation.
Vigtige Kvæg-markeder. Bischwiller el^ Bischweiler,
St. i Frank-
rig, Dpt. Nedre Rhin, Arr. og 3 M .N. for Strasburg,
ved Fl. Mader. 6642 I. (1851).
St.s Industrie omfatter Tilvirkningen af
Klæde, Læder, Olie og Pottemagerarbeide.
I Omegnen Krap-, Hamp- og Humleavl.
Bisenti el. Bisento, St. i Neapel,
Abruzzo Ultra, Dst. og 3 M. N. V. f.
Civita^di-Peuue. 3000 I. Farverier.
Bisenz, St. i Østerrig, Mahren, Kr. og 21/2
M. S. Ø. s. Hradisch, Bz. Ostra. 2846 I. (^846^,
St. ligger i en frugtbar,
vinrig Egn, ved Wien^Olmutz Iernbanen; den har
et prægtigt Slot, en Iødeskole, berømt Vinavl,
betydelig Handel med Grønt-sager, Frugt og
Gæs. Biserta, se Bizerta.
Bishops Auckland, se Auckland.^
Bishops Castle, St. i England, Shrop
Sh., 4 M. S. V. f. Shrewsbury. 1699 I.
(1851). Betydelige Kvægmarkeder.
Bishops Stortford, St. i England,
Hertford Sl^, 6 M. N. N. Ø. f. London,
5280 I. (1851). St., der ligesiden Sach-
fernes Tider har hørt til Londons Bispe-stol, er
smukt bygget; navnlig sortjener den
i 1828 opførte Torvehalle Opmærksomhed.
Her er et Silkemanufaktur, et stort Bryggeri og flere
Garverier. Omegnen er meget frugtbar, hvilket giver
Anledning til en liv-
lig Kornhandel, navulig med Malt. Kaual-
og Jernbaneforbindelse med London. Bishops Waltham^
St. i England,
Hamp Sh. 14 M. S. V. t. S. for Lon-don. 2265
I. (1851). St. har fra umiu-delige Tider tilhørt
Winchesters Bispestol.
Agerdyrkning er Indbyggernes væfenligste
Bisten ^
Erhverv. J Nærheden prægtige
Borg-ruiner. Bistgnano, St. i Neapel Calabria Ci-
tra, 3 M. N. f. Cofenza. 4000 I. Bispe-
sæde. Silkeavl i Omegnen.
Bi^ley, St. og Sogn i Englaud, Glou-cester Sh. 21/2
M. S. Ø. s. Gloucester. Sognets Folkemængde 4801
(1851) var
derimod 5339 (1841). Formindskelsen hid-rører fra
Udvandring paa Gruud af mis^ lykkede Spekulationer
i Klædefabrikationen. Kanalen, som forener Themfen
med Severn, gaaer igjennem B. Den industrielle
Virk-somhed er nu kun ubetydelig. Bismark, St. i
Preusfen, Pr. Sachsen,
Rgbz. Magdeburg, Kr. og 3 M. N. V. s.
Stendal, 1747 I. (1852). Lærredsvæveri,
Brændevinsbrænder^ Bisnagur se Bidjanagur.
Bissagos el. Bi^ugas, en Øgruppe i Atlanterhavet
ved Afrikas Vestkyst mellem 11° 40’ og 10° 50’
n. Br. og 1° 10’ og 2° 10’ ø. L., udfor Rio Grandes
Udløb. Øerne, 20 i Tallet, ere af vulkansk Op-
rindelse og i Regelen meget frugtbare. Ind-byggerne
ere en meget krigersk Race; de leve af Kvægavl, Iagt
og Fiskeri. Portu-giserne have et Etablissement og
en Gn-vernør paa den største Ø Bissao. Øerne have
gode Havne.
Bissayas, en betydelig Øgruppe, der hører til
Philippiuerue i det store Asiatiske Arkipelag. Den
ligger i en Retning fra N. V. mod ^S. Ø. mellem
de store Øer Ln^on og Magindanao, mellem 14° og 9°
n. Br. og 138° og 144° ø. L. og bestaaer as flere
store og en overordenlig Mængde smaa Øer. De største
af Øerne ere: Samar,
620 [_] M., Leyte 480 [_] M., Zebn og Bohol,
tilsammen 200 [_] M., Negros, 430 [_] M., Pannay,
530 [_] M. og Min-
doro, 600 [_] M. Se Philippinerne. Bisstngen an
der ^eck, Flk. i Wu^rt-
temberg, Donan Kr., Amt og 1
M. S. Ø. f. Kirchheim. 1820
I. (1850). Marmor-fliberi.
Bisten So, en Indfø i Danmark, Htgd. Slesvig, Hatten
Amt, 2 M. S. Ø. f. Slesvig. Søen er 4000 Al. lang,
2000
Al. breed og meget siskerig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
