- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
314

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bleiberg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Boda1k, Flk. i Østerrig,
Ungarn, Dst. Pesth-Ofen. Gsp. og 3
M. N. V. f. Stul-weissenburg, Bz. Moor. 2000
I. Badested. Slot.

Bodenfelde, Flk. i Hannover, Lddr.

Hildesheim, Amt Gøttingen, ved Weser. 1195
I. (1852). Papirsabrikation.

Bodenstadt, St. i Østerrig, Mahren, Kr. Nentitfchein,
Bz. og 2 M. N. N. V. f. Weiszkirchen. 2100
I. Slot. Lærreds-

og Klædevæveri. Handel med Hør, Garn

og Lærred. Glashytte i Nærheden. Ikke langt
V. f. St. er Oderflodens Kiloer.

Bodensø, ogsaa Constanzer^ el. Cost-

nitzer So, en stor Indsø i den S. V. Deel af
Tydskland, paa Grændserne mellem Østerrig, Bayern,
Wurttemberg, Baden og

Schweiz, mellem 47° 28’ og 47° 48^ n. B. og 26° 42’
og 27° 24’ ø. L. Søen be^

staaer af den egenlige Bodensø og den faa-kaldte
Ueberlingen Sø, en stor Bugt, som ^en mod N. V. sender
ind i Søkredfen i Baden. Dens største Længde, fra
Bregenz

til Lnwigshafen, er 81/2 M., dens største Bredde fra
Rørschach til Wasserbnrg 2^ M.

Den egenlige Bodensø er 9^ [_] M. stor; dens Højde
over Havet c. 1250 F., dens

Middeldybde c. 300 F. og dens største Dybde mellem
900 og 1000 F. As Øer inde-

holder Søen kun Øen Mainau i Ueber-lingen Søen og de
Smaaøer, hvorpaa St. Lindau er bygget. Den er af stor

Vigtighed sor Samsærdselen mellem de til^

grændsende Lande, og befares af en Mængde
Dampskibe. Deu gjennemstrømmes af Rhi-^en og kan
betragtes fom en Udvioelse af denne Fl. Af Mange
regnes ogfaa den V. f. Constanz liggende Sø med til
Boden-søen. Denne Sø deles ved Øen Reichenau

i 2 Dele, af hvilke den nordlige, Zeller Sø,

hører til Baden, og den sydlige Untersee til Baden
og Kanton Thurgau. Bodenføen optager en stor Mængde
Floder, der alle med Undtagelse af Rhinen ere smaa. De
vigtigste komme fra N. og ere fra V. mod^ Ø. Aach,
Schiisfen og Argen. Søen er

^neget fiskerig.

Bodenwerder, St. i Hannover, Lddr., ^lmt og 6
M. S. V. f. Hannover, paa en

Bogense.

Ø i Weser. 1381 I. (1852). Skibssart

paa Wcser. Lærredshandel.

Bodmin, St. i England, Hvst. i Corn-wall Sh., 6
M. N. Ø. for Falmouth. 4327 I. (1851). B. er en gammel
St., der ligger omtrent midt i Shiret; den har ikke

faa fmnkke Bygninger, af hvilke de væsen-ligste ere
en Følge af dens Egenskab fom

Hvst. i Sh., nemlig Domhus, Fængsel etc.

B. sender 2 Medlemmer til Underhuset.

Bodo, St. i Norge, Nordlands Amt, hvis eneste
Kjøbst. den er, 67° 16’ n. B.,

ved den nordre Side af Indløbet til Salteu

Fjord, 62 M. N. N. Ø. f. Trondhjem.

228 I. (1855). Stedet har en ret god Havn og her er
Toldsted, under hvilket i 1855 var hjemmehørende 125
Fartøjer

af 3024 Kom. Lst. Drægtighed. Bodonizza, fe
Budunizza.

Bodrogh^ere^tur, se Ker e tz ur.

Bo^n, St. i Frankrig, Dpt. Loire,
Arr. og 2 M. N. s. Montbrison, ved
Lignon. 1898I.(1851). Papirfabrikation, Kornhandel.

Boeo, ^a^, det vestligste Forbjerg paa ^^ i
Pr. Trapani.

Boersch el. Bersch, St. i Frankrig, Dpt. Nedre Rhin,
Arr. og 3 M. N. f. Schelestatt. 1963 I. (1851).

Bog, fe Bug.

Bogdscha, se Tenedos.

Bogen, Flk. i Bayern, Kr. Nedre Ba^-

ern, Amt af f. N., 1 M. V. N. V. s.

Stranding, ved den venstre Donanbred.

1200 I. Gode Ølbryggerier.

Bogense, St. i Danmark, Fyens Stift, Odense Amt, 3 1/2
M. N. V. s. Odense, paa Nordkysten af Fyen.
1709 I. (1855). B. 1497 I. (1850). er
den mindste Kjøbstad i Fyen; den
har 6 Gader og 283 Huse og Gaarde, af hvilke 40
udenfor Byens egenlige Grændser; en
Kirke, et Raadhus, opført 1846-47, en Borgerskole,
opført 1853, med 5 Lærere, en
Fattiggaard med Arbejdsanstalt. Byeus
Jordtilliggende udgjør 813 Tdr. Ld., der ere
udskiftede; desuden er V. f. Byen ved Jnddæmning
indvundet fra Kattegattet 250 Tdr. Ld. og
Ø. f. den 80 Tdr. Ld. Øvrigheden
bestaaer af en Byfoged, der tillige er Byskriver
samt Herredsfoged og Skriver i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free