Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bleiberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bogu^law.
Kirkerne Omtale. Foruden Kathedralkirken,
der leed meget ved et Jordskjælv 1827,
gives der 26 andre Kirker, der alle indven-digt ere
rigt udsmykkede. Bogotas Betyd-uiug beroer væsenligt
paa deu Omstændig-hed, at den saa længe har været
Hovedstad og Regeringens Sæde. Her er en dansk
Generalkonsul. Den er anlagt 1538 af Quesfada.
Boguslaw, St. i Rusland, Gvt. og
20M. S. S. Ø. f. Kijew ved Ross. 6000 I.,
for en stor Deel Jøder.
Bogutschar, St. i Rnsland, Gvt. og
30 M. S. Ø. f. Woronefch. 1976 I. (1851). Vogo,
en lille Ø i Danmark, beliggende
i Nakskov Fjord, hører til Maribo Amt, Sønder Herred,
KappelSogn. Øen staaer
for Hartkorn 12 Tdr. 1 Fjdk. 2^ Album og Gammelskat
96 Rdlr. 84 Sk.
Bogo^, to Smaaøer i Danmark, belig-
gende ved Vestkysten as Langeland, høre til
Svendborg Amt, Langelands Herred, og oen ene til
Humble, den anden til Magleby
Bohain, St.^ i Frankrig, Dpt. Aisne, Arr. og 3
M. N.^N. Ø. s. Saint-Quentin. 4166 J. (1851). De
væsenligste Frem-
bringelser af dens Industri ere Schawler, Gaze, Merino
og Uhre. Kvæghandel. Bohdanetsch, Fik. i Østerrig,
Bøhmen,
Kr. Chrudim, Bz. og 1 M. N. V. f. Pardubitz.
1500 J.
Bohorodczan, Flk. i Østerrig, Gallizien, Kr. og
2 M. S. S. V. f. Stanislawow, Bz. af f. N. 3606
J. (1846). Dominika-
uerkloster. Tilvirkning af Læder og Skotøj. Bohus
Lau, et af de Landskaber, hvori
Sverrig tidligere var deelt, hørte til Gøte
Rike, og udgjør uu en Deel af Gøteborgs og Bohus Lan.
Bois-le^Duc, fe Herzogenbufch.
Boizenburg, St. i Sthtgd. Mecklenburg^
Schwerin, Amt af f. N., 7 M. S. V. f. Schwerin,
ved Elben. 3554I. (1852). Handel
med Korn ; Skibsfart og Fiskeri. Uldmarked. Toldsted
ved Elben. Bo^ador, ^ap, Forbjerg paa Afrikas
Vestkyst i Sahara, 26° 12’ n. Br. 3° 30’
ø. L. Kysten omkring dette Forbjerg er
316 Bokhara.
meget farlig for de Søfarende af de samme Aarsager,
der ere anførte ved Kap Blanco.
Bo^ano, St. i Neapel, Pr. Molife, 2
M. S. V. f. Campobasfo. 3000 J. Bispe-
sæde. St. er omgiven as høje Bjerge. Bo^anowo, St.
i Preussen, Pr. og
Rgbz. Posen, Kr. og 3 M. V. S. V. f. Krøben. 2268
J. (1852). Klæde-, Lær-
reds-, Læder- og Tobaksfabr^kation.
Potte-magerier. Bokhara, en Landstrækning i
Asien,
mellem 36° og 42° n. Br. og 80° og 87°
ø. L., begrændset mod N. as Ørkenen Kizil Kum og
Khokand, mod Ø. as Hissars
Bjergland og Khuuduz, mod S. af Kabul
og mod V. af Ørkenen Kharasm, der skiller det fra
Khiwa. Størrelsen anslaaes til c.
11000 [_] M. og Befolkningen til 21/2 Mil-
lion. B. udgjør det S. Ø. Hjørne af den mærkelige
Fordybning, der Ø. for det Kas-
piske Hav og paa begge Sider af Aral
Søen strækker sig op modVolga; men som en Følge as
de høje Bjerge, der udstrække sig Ø. og S. for Laudet
er det bedre vandet og derfor endeel frugtbarere eud
den øvrige
Deel af Dyblandet. Det er kun den østlige
Fjerdedeel af Landet, der er bjergfuld; de meest
bekjendte Kjæder ere her Akh-Tagh eller de hvide
Bjerge, der N. for Fl. Zerafschan strække sig henimod
Samarkand, og Kara Tagh, de sorte Bjerge, S. for
den samme Fl. Den øvrige Deel af Landet er en aaben
Slette, der er bedækket med
Flyv esandsh øje og kun er dyrket langs med
Floderne. De vigtigste as disse ere Z er a s-schan
el. Ko hik, der udspringer paa Bo-
lor Tagh, c. 50 M. Ø. f. Samarkand,
løber mod V. forbi denne St., og deler sig V. for
den i to Arme, af hvilke den nord-
l^gste taber sig i Sandet og den fydligste i
noget over 1 Mils Asstand løber N. og V. om
St. Bokhara, hvorefter den bøjer mod
S.V. og falder i SøenKarakul. Karfchi
udspringer paa Kara Tagh, S. Ø. for Sa-markand ,
løber forbi St. Karschi, og taber sig S. V. for denne
i Sandet. Am u Derja el. Si hun er omtalt i en egen
Artikel. ^in.ae^ er mildt og stadigt. Som-
meren eller den tørre Tid begynder i Marts og varer
til Oktober, i hvilken Maaned det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
