Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bleiberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bolivia.
tildeels Oldtidens ^^^ og
Det blev erobret as Araberue 705; men disse bleve
atter undertvungne af Dfchin-
giskhan 1219, hvis Efterkommere maatte
vige for Timur 1303. Usbekerne bemæg-tigede sig Landet
og Thronen 1505.
Bokhara, Hvst. i Khanatet af f. N., i Asien,
beliggende under 39° 48’ n. Br. og
82° 6’ ø. L., 170 M. Ø. N. Ø. fr Teherau.
Befolkningen anslaaes mellem 70000 og 150000
I. St. angives at være omtrent 11/2 M. i Omkreds og
er omgiven af en 24 F. h. Iorvold af ringe Tykkelse,
med 11 Porte. Gaderne ere overordenlig fnevre
og frembyde kun det lidet tiltrækkende Syn
af nøgne Mure uden andre Aabuiuger eud en Dør paa
Midten, der fører ind til Gaarden, omkring hvilken
Beboelfeslejlighe-derne ere beliggende. Khanens
Pallads ligger paa en kegleformet Høj og er omgivet af
en 60 F. høi Mur, paa hvilken kun findes en eneste
Port. De mærkeligste Byg-uinger ere Moskeerne,
af hvilke der findes ikke færre end 360. Her er
omtrent 60 Medresfer eller Skoler, der have omtrent
2000 Studerende. B. er en vigtig Han-delsstad og
har en Mængde Karavanferajer og Bazarer, der ere et
Samlingssted for Kjøbmænd fra alle Asiens Egne. D^lne
Fordeel er en Følge af Stadens Beliggen-hed i
Sammenstødet af ikke mindre end 6 store Handelsveje,
nemlig 2 til Rusland,
1 til Højasien og 3 til Persien og Afgha-
uistan.
Bolanos, St. i Rpbl. Mexiko, Pr. ^alisco, 21
M. Ø. N. Ø. f. Tepec. Sølv-
miner.
Bolbec, St. i Frankrig, Dpt. Nedre Seine,
Arr. og 4 M. Ø. N. Ø. f. Havre, 9,574
I. (1851). KalvinistiskKonsistorialkirke.
Uld- og Bomuldsmanufakturer, Garverier og
Papirsabriker; Handel med Korn. Heste og Kvæg. Station
ved Paris-Havre Jernbanen.
Bolchow el. Bolkhow, St. i Rusland, Gvt. og
6 M. N. f. Orel, ved Fll. Nugras og Bolchowkas
Sammenløb. 16,799 I. (1851). St., der hører til den
russiske
Kejserfamilies gamle Familiebesiddelser, har 22 Kirker
og slere Klostre. De vigtigste Industrisrembringelser
ere Læder, Sæbe,
Handsker og Hosekram; Handel med Hamp,
Olie, Talg, Huder og Skotøi. Bolderaa, en lille By
i Rusland, Gvt.
Lisland, paa v. S. as Diinas^ Udløb i den
Rigaiske Bugt.
Bolechow, Flk. i Østerrig, Gallizieu,
Dst. Lemberg, Kr. og 4^M. S. t. V. f. Stry. 3801
I. (^846). Saltkogeri. Garverier.
Bolgrad, Flk. i Rusland, Gvt. Besfa-rabien ved
Ialpusch v. Br. og ved N. En-
den af Ialpusch Søeu, 6 M. N.^t. V. f.
Ismail. Det er endnu uafgjort, hvorvidt B. skal
henregnes til den af Rusland as-staaedeDeel
afBessarabien(sedette), eller ikke.
Boli, St. i det Asiatiske Tyrki, Anadoli, 17
M. N. V. s. Angora. Indbyggernes Antal angives yderst
forskjelligt fra 6000 til 50000. St. ligger paa en
frugtbar
Slette, har ^2 Moskeer og er Residens
sor en Pascha. Fabrikation as Læder og
Uld-stoffer. Karavanerne mellem Constantino-pel og
Erzerum drage herigjenuem.
Bolingqueina, Flk. i Portugal, Pr. Algarve,
Dst. Tavira, ved Atlanterhavet.
3000 I. Vigtigt Thunfiskeri.
Bolivar, St. i de Forende Stater i N. Amerika,
Tennessee, Hvst. i Cty.Harde-
mann, 30 M. S. V. f. Nashville. 1200 I.
(1853). St. ligger i en meget frugtbar Egn; dens
Handel er i stærk Opkomst.
Bolivia, en Republik i Syd Amerika, beliggende mellem
10° og 25° S. Br. og 40° og 53° v. L. og begrændset
mod N. af Brasilien, mod Ø. af Brasilien og Pa-
raguay, mod S. af Buenos Ayres og Chili
og mod V. af det Stille Hav og Peru. Størrelsen udgjør
omtreut 22000 [_] M. og
Befolkningen angaves i 1855 til 2^326^000
I., hvoraf 1,650000 Hvide. ^urde^ ^^enl^ed. Paa
den sydlige smalleste Deel nær ligger hele Landet
indensor Vendekred-sene^; men denne Omstændigheds
Indsly-delse paa de klimatiske Forhold modisiceres
betydeligt ved dets høje Beliggenhed over Havet. Vel
ligger nemlig den overvejende største Deel as Landet
Øst for Andeskjædens men denne Bjergkjæde antager
netop her sine største Dimensioner baade i Højde og
Bredde (se Andes). Den Deel, som ligger
V. f. Andes mellem denne Bjergkjæde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
