Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bleiberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bolivia.
Fugle findes flere Arter Papagøjer og Kal-kuner og
en stor Mængde smnkke Sang-
fugle. Floderue ere i Almindelighed rige
paa Fisk. Bolivias Bjerge ere meget rige paa
Metaller. Potosis Sølvminer have været ansete for de
rigeste i Verden; men deres Produkiotn er nu langtfra
faa betyde-lig som tidligere. Floderne, der komme ned
fra den østlige Andeskjæde, føre næsten alle Guldsmed
sig. Kobber findes paa mange Steder i stor Mængde og
ofte næsten fuld-kommen reent. Desuden forekommer Bly
og Tin og en Mængde forskjellige Salte.
^es^ningen bestaaer deels af Landets oprindelige
Beboere og deels af Defcendenter af Indvandrede. Hine
høre til mange for-skjellige Racer og flere as
dem, navnlig i den vestlige Deel af Landet, ere
Christne, have faste Boliger og drive Agerdyrkning,
men staae dog kun paa et lavt Kulturtrin; i den
østlige Deel af Landet leve de deri-mod endnu i
fuldkommen Vildhed. Den fremmede Befolkning bestaaer
af Descen-denter af Spauiere, Negre og blandede
Racer. De første ere de talrigste og be-boe navnlig
Minedistrikterne. ^andel og Industri. De mægtige
Bjerge i Landets
vestlige Deel vanskeliggjøre i overordenlig
Grad dets Forbindelse med Havet, og dets Handel ad
denne Vej er derfor kun meget ringe.^ Der indføres
Iern og ^fenkram og nogle finere Manufakturvarer,
og udføres væfenligt kun ædle Metaller og enkelte
grove Uldstoffer. Paa Grund af denne vanskelige
Handelsforbindelse maa Landets egen In-dnstri
tilvejebringe de Gjenstande, der ere nødvendige for
Befolkningen. Forarbejd-uingen af Bomuld til Tøjer
finder derfor Sted i stor Udstrækning, og Indianerne
tage for de grovere Sorter en væseulig Deel heri. En
anden vigtig Industrigreen er Forarbejdelsen af uldne
Stoffer af Lamaens og Alpakaens Uld og af Hatte af
Vigognens.
Inddeling og ^eg^ring. Landet inddeles i Dptt. :
Chuquisaca, La Paz, Potosi, Oruro,
Cochabamba, Santa Cruz samt Provind-ferne Beni,
Cobija og Tariha. Det hørte tidligere til det Spanske
Amerika, men er-klærede sig uafhængigt den 6te August
1824,
og antog Navnet Bolivia i Aaret 1825
320 Bologna.
tilligemed den af Bolivar foreslaaede
Kou-stitution. Jfølge denne skulde en paa Livs-
tid valgt Præsident staae i Spidsen for
Regeringen, og den lovgioendn Magt bestaae
af 3 Korporationer, Senatet, Tribunerne og
Censorerne. Denne Forfatning blev imidlertid allerede
knldkastet det følgende Aar, og Landet har senere
deelt Skæbne med de øvrige sydamerikanske Repnbliker,
og jevn-
lig været plaget med Borgerkrig, naonlig i
Aarene 1847, 48 og 49. Den nuværende Præsident er
General Cordova, udvalgt den 15de Aug. 1855. Armeen
angives nomi-nelt til 14000 Mand, men udgjør neppe
meer end et Par Tusinde. Statsmagterne
ansloges i 1850 til 1,970,000 Pjastre, Ud-gifterue
til 1,739,000 og Gjælden til 5^850,000 Pjastre (1
Pjaster ^ 1 Rd. 88 ^).
Bolkenhayn, St. i Preussen, Pr. Schle-
sien, Rgbz. og 4 M. S. s. Liegnitz, Kr. af s. N. 1985
J. (1852). Her er et gammelt
Bjergslot, Klæde- og Lærredsvæveri^ og Garnhandel.
Bolkhow, se Bolchow.
Boll, Flk. i Wurttemberg, Donau Kr.,
Amt og 1 M. S. t. V. f. Gøppingeu. 1560 I. (1850),
Sundhedsbrønd.
Bollene, St. i Frankrig, Dpt. Vaucluse,
Arr. og 3 M. N. t. V. sor Orange 4931
I. (1851). Vigtige Silkemanusakturer.
Bollulo^del Condado, St. i Spanien, Andalusien,
Pr. og 6 M. Ø. f. Huelva.
6000 I. Brændevinsbrænderier , Potte-magerier,
Teglbrænderier og Oliemøller.
Bollweiler, Ldsb. i Frankrig, Dpt. Øvre Rhin, Arr. og
3 M. S. f. Col-
mar. ^500 I. Station paa Strasburg-Basel Jernbanen.
Bolmen, en Jndsø i Sverrig, paa Grændsen af Jønkøping
og Kronoberg Lau.
Bologna, Hvst. i Legationen af f N. i
Kirkestaten, 41 M. N. t. V. f. Rom og 11
M. N. f. Florene 44° 30’ n^ Br^ 29°
1’ ø. L., paa en Slette N. f. Apenninerne mellem
Floderne Reno og Savena. 75000 J. St. er omgiven med
Mure, og er med
Undtagelse af dens ældste Dele ret godt
bygget med temmelig brede Gader, der i Regelen have
Buegange paa Siderne. Her er en stor Mængde Kirker,
der næsten alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
