Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bologna ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boona.
326
Bordeaur.
2 M. V. S. V. for Szexard. 5000 I.
Handel med Vin og Tobak.
Boona,. Flk. i Belgien, Pr., Arr. og 2 M.
S. for Antwerpen, ved Fl. Rupel og ved Brissel
Kanalen. 8040 I. (1849). Storartede Teglværker,
Saltrafsinaderier og Bryggerier.
Skibsbyggeri.
Boone, Tsh. i de Forenede Stater i N.
Amerika, Indiana, Cty. Warrick, 29 M. S. S. V
f. Indianapolis. 2207 I. (1850).
Booneville, St. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Missouri, Hvst. i Cty. Coo-per, ved
Misfouris h. Br., 10 M. N. V. for Ielserson. 2336
I. (1850). St. ligger
i en suud og meget frugtbar Egn, hvor Vinavlen i de
fenere Aar har gjort store Fremskridt. Jern, Bly,
Steenkul, Marmor og Cementsteen findes i stor Mængde
i Omegnen. Boonsborugh, Flk. i de Forenede
Stater i N. Amerika, Maryland, Cty.
Washington, 15 M. N. V. for Annapolis.
944 I. (1850).
Boonton, Flk. i de Forenede Stater i
N. Amerika, New Ierfey, Cty. Morris, i Hanover Tsh.,
10 M. N. Ø. for Treu-
ton. Iernftnelteovue og vigtige Iernstøberier.
Boothbay, Tsh. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Maine, Cty. Lincoln, 9 M.
S. S. Ø. sor Augusta. 2504 I. (1850).
Boothia Feli^ en stor Halvø i den nordlige Deel
af N. Amerika, og den nord-ligste Deel af Amerikas
Fastland, opdaget
af Iohn Ross 1829. Den begrændses mod
Ø. af Prindsregentens Sund og mod V. af Victoria
Strædet, hvis nordlige Fort-sættelse, Peels Sund,
udmunder i Barrows Strædet. Man var længe i Tvivl om
dette Land var en Halvø eller en Ø, men 1^. Rae’s
Rejse i 1846 afgjorde Sagen til Fordeel for den
første Mening. Derimod antog man for sikkert, at
Halvøen fortsattes mod N. og udgjorde eet Land med
North Somerset. Ved Kennedys og Bellots Slæde-
expedition 1852 opdagedes det imidlertid,
at de ^to Lande skilles fra hinanden ved et Stræde,
som er blevet opkaldt efter Bellot, saaat North
Somerset er en Ø. Bootle, St. i England,
Cumberland
Sh., 13 M. S. S. V. sor Carlisle. 811 I. (1850).
Bopal, se B h op al.
Bopstngen , St. i Wurttemberg, Iaxt
Kr., Amt og 11/2 M. N. for Neresheim.
1750 I. (1847). Uld- og Linnedvæverier,
Garverier. St. var tidligere en fri Rigsstad. Boppard,
St. i Preussen, Rhinpro-
vindsen, Rgbz. og 2 M. S. for Coblenz, Kr. St. Goar,
ved Rhinens v. Br. 4197 I.
(1852). Skibsfart paa Rhinen. Bomulds-manufakturer
og Garverier. St. er bekjendt for de her forfærdigede
fmukke Leersager. Vandkuranstalt i det forhenværende
Abbedi Marienberg. Vinavl i Omegnen.
Borabora, en af Selskabsøerne i Au-stralien. Øen er
kun lille, men er en as de smukkeste i Gruppen og
har en god Havn.
Boras, St. i Sverrig, Elfsborg Lau, ved Wiskeaaen,
7 M. Ø. t. N. for Gøte-borg. 2855 I. (1853). St. er
Centralpunk-
tet for en betydelig Tilvirkning af Uld- og
Linnedvarer, ligefom ogsaa hjemmegjorte Tøjer fra
Skaane, Halland og Smaland her opkjøbes og videre
forarbejdes ved Farv-ning og Valkning. Herfra drioes
en ud-strakt Bissekramhandel. St. blev anlagt
1622 af Gustav Adolf.
Borba, Flk. i Portugal, Pr. Alemtejo,
4 M. V. for Elvas. 4000 I. Tidligere
befæstet og langt betydeligere end nu.
Borba, Flk. i Brasilien i S. Amerika, Pr.Para,
ved Maderaflodens h. Br., 17 M. fra dens Udløb i
Amazonfloden. Tobaks-og Kakaoavl.
Borchloen, se Lo o z.
Bordeaux, St. i Frankrig. Hvst. i Dpt.
Gironde, ved Garonnes v. Br. 13 M. fra dens Munding,
67 M. S. S. V. forPa-
ris, 44° 50’ u. Br., 17° 5’ ø. L. 130,927
I. (1851). St. staaer i Jernbaneforbindelse
med Paris, La Teste, Bayoune og Cette. - B. er
Sædet sor Appellationsretten for Dptt. Gironde,
Charente og Dordogne, for en Underret, en Handelsret
og et Handels-kammer. Her er en Børs, en Bank,
en Mynt, en Spare^ og Forsørgelseskasfe og flere
Assuranceselskaber, et .^^é^i^ ^^ ^, og mange
Undervisningsanstalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
