Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borneo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bornhem.
Skildpaddeskaller, tilligemed Thee, Silke ^ Nankin. De
tre sidste Artikler indføres fra
China. Fra Singapur indføres Bomulds-og Uldstosfer,
Opium, Jern, Skydevaaben og Ammunition. I de fenere
Aar skal Stadens Handel imidlertid for en stor Deel
være gaaet over paa Sarawak og Labuan, paa Grund af
den slette Regering.
Bornhem, Flk. i Belgien, Pr. Antwer-pen, Arr.
og 3 M. V. for Mecheln, ved
Schelde. 4000 I. Handel med Korn, Hør-
frø og Lærred.
Bornholm, en Ø. i Østersøen, hører til Sjællands
Stift i Daumark. Øen er
beliggende mellem 55° 17’ 30^ og 54° 59’ 15’’
u. Br. og 32° 23’ og 32° 50’ ø. L. As-
standen fra Sjælland, mellem Stevns Klint og Øens
Nordspids, er 19 Mil. Øens Flad-
indhold udgjør 10^ [_] M. og dens Befolk-ning 28,949
I. (1855), eller 2714 I. paa 1 [_] M. Dens største
Længde fra N. t. S.
er 5^ M. og dens største Bredde 33/4 M.;
dens Omfang 14 M. Den N. Ø. Deel
af Øen, omtrent to Trediedele af det hele Areal,
bestaaer af en kornet krystallinsk Bjerg-art, hvis
højeste Punkter ere Rytterknegten,
midt paa Øen, 496 F. og Ruths Kirke-bakke mod
N. V. 436 F. Mod Kysten fal-
der Landet her med lodrette Klippevægge, der
gjennemfkæres af dybe Kløfter, hvis med frugtbart
Muld bedækkede Bund nærer en frodig Plantevæxt. Ogsaa
paa andre Steder er Bjergmasfens Østside bedækket
med frngtbar Leer; men denne bliver læn-ger inde i
Landet tyndere, og Landets Ryg danner en c. 250 F. høj
bølgeformig og af dybe Kløfter gjennemfkaaren Slette,
Høj-
lyngen, der med Undtagelfe af enkelte Ege-
plantager kun er bevoxet med Lyng og
Enebærris. Mod S. indtages 11/2 [_] M.
af en Sandsteensformation, der paa Grund af dens
Mangel paa Kalk og Leer ved For-vitring danner en
kun lidet frugtbar Iord-bund. Til denne slutter
sig med en frugt-bar Overslade af omtrent 1 [_]
M. en Ski-ferdannelfe. Paa V. Kysten fremtræder en
Brunkulsformation, der dannes af fkraat-
liggende Lag af ringe Tykkelse, i Alminde-
lighed kun nogle Tommer, en Omstændia^
Bornholm. hed, der i høj Grad vanskeliggjør dens Be-
nyttelse. Paa denne Formation hvile mæg-tige
Lag af Grønsand mellem Stampeaaen og Arnager
og S. herfor fremtræder ved Stranden Kalksteen
som Graakridt. Mergel findes slere Steder paa
S. V. Kysten. En-
delig findes paa Kysten 3 Flyvesandsstræk^
ninger, i Egnen ved Sandvig, mellem Rønne og Hasle
(un dæmpet) og ved Dueodde, af tilsammen omtrent
3300 Tdr. Land. Her findes kun saa og fmaa Søer
og ube-tydelige Vandløb, der i varme Somre endog ^
udtørres. - Øen er med Undtagelse af Høj-
lyngen i det Hele taget frugtbar og her
dyrkes de samme Kornsorter som i det øvrige Danmark;
ligeledes sindes her med Undtagelse af Bøgen de for
Danmark sæd-vanlige Træsorter. Antallet af Hnsdyr ud-
^jorde efter Kvægtællingen 1838 c. 7000 Heste, 15000
Stkr. Hornkvæg, 5000 Svin, 39,000 Faar og Lam. Af
Mineralproduk-
ter ere de vigtigste Brunkul, Sandsteen, Aluuskifer,
Cemeut, Leerjord og Porcelæn-jord. Det har ofte været
forsøgt at be-grunde større industrielle Foretagender
paa disse Mineralier, men hidtil uden synderligt
Held. Det bormholmske Pottemagerarbejde,
det saakaldte Steeutøj, har imidlertid god
Assætning. En vigtig Indnstrigreen er For-særdigelsen
af de saakaldte bornholmske Uhre, der for Størstedelen
forsendes til Kjøben-havn. Vævning drives som
Hnsslid i stor Udstrækning og der sandtes i 1838 ikke
mindre end 1731 Væve paa Øen. Befolk-ningen bestod,
som ovenfor anført, efter Tællingen 1855 af 28,949
Perfoner, hvoraf
14,036 Mandfolk og 14,913 Frueutimmer, fordeelte
i 6,002 Familier. Heraf levede i de 7 Kjøbstæder
10,087 i 2,261 Familier og paa Landet 18,862 i 3,741
Familier.
Folketallet udgjorde ester tidligere Tællinger
27,927 (1850) og 26,816 (1845). Øen
hører i gejstlig Henseende under Sjællands Stift;
den udgjør^ et eget Amt og deles i 4 Herreder, Nørre,
Øster, Sønder og Vester Herred. Beboerne udskrives
ikke til Krigs-tjeneste i Hæren; men Øen har sin egen
Milits. ^ Den vigtigste St. er Rønne paa Vestkysten.-
I Aaret 1658 blev Øen ved Rosk^ldesreden afstaaet
til Sverrig; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
