Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borneo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bosnien.
Bosnien.
Ø. for Byen. Den indeholder 100 Moskeer,
flere christne Kirker og Kloste og to store
Bazarer. De vigtigste Frembringelser af Stadens
Indnstri ere Vaaben, Kobberkar, Iernvarer, Uld- og
Bomuldstøjer, Saffian og Læder. B. er Residents for
en Pascha. Bosnien, den uordvestligste Pr. as det
Europæiske Tyrki, ligger imellem 42° 40’ og 45° 20’
n. Br. og 33° 30’ og 37° 10’
ø. L. ^ Pr. grændser mod N. til de øster-rigske
Kronlande Slavouien og Kroatien, fra hvilke den
skilles ved San og Uuua. Kun i den yderste N. V. Deel
skyder en Kile as omtrent 7 M. Længde og 3 M.
Bredde sig N. for Unna. Mod Ø. grændser
den til Serbien, og Fl. Drina danner her Grændsen i
den nordre Deel^ Mod S. grændser den til Albanien,
Montenegro og
Østerrigsk Dalmatien, og mod V. til dette
sidste og Kroatien. Landets Form er en uregel-mæssig
Firkant, hvis nordre Side har eu Længde af 38 M.,
den østre af 40 M., den sydlige, der er meget
uregelmæssig, af 30 M.
i lige Linie og den vestre as 50 M. Arealet er
omtrent 1270 [_] M. og Befolkningen angives i 1851
til 1,100,000. - Pr. be-
rørte tidligere det Adriatiske Hav paa to
Puukter, nemlig det lille Territorum Kleck
bag ved Halvøen Sabioncella og ved Cat-taro Bugteu
i Nærheden af Castel-Nuovo; men Østerrig har stedse
bestridt Tyrkiets Suverænetet over disfe Territorier
og fik i Aaret 1853 Sagen ordnet i Overeens-stemmelse
hermed. ^.aturde^a^en^ed. Provindsen giennemstryges
af de Dinariske Alper og deres Udløbere, der danne
en stor Mængde Kløfter og Dale. Bjergene ere i den
nordlige Deel vildere end i den syd-lige, Dalene
mindre og med stejlere Sider; men man træffer her
overalt prægtige Skove, saaat denne Deel af Landet
i Naturskønhed kan kappes med næsten ethvert Land i
En-ropa. Paa Sydsiden af Landet mod det Adriatiske
Hav ere Bjergene derimod skov-løse, nøgne Klipper
med en sattig Plante-væxt, der om Vinteren kues af
voldsomme Storme og om Sommeren sortæres af So-lens
Glød. De vigtigste Floder ere D r in a , Bosna,
Verbas og Unna, der alle salde i San, ogNarenta,
der salder i det Adria-
tiske Hav. Driua udspringer under 43° u. Br. i Landets
S. Ø. Deel, optager uu-der sit Løb mod N. en stor
Mængde Smaa-floder, og bliver i sit nedre Løb en
dyb og rivende Strøm, hvis Sand er guldholdigt. Deus
hele Læugde er 40 M. Bosna op-staaer ved Foreningen
af flere Smaafloder, som udspringe S. V. sor
Bosna-Sera^.
Efter et c. 25 M. langt Løb fra S. mod
N. falder den i San ved Kuseto, 4 M. Ø. for
Brod. Efter deu har Landet sit Navn. Verbas udspringer
S. for Trawnik om-trent under 44° n. Br. og løber mod
N. gjennem en frugtbar, veldyrket Dal forbi Banjaluka,
hvor den bøjer mod N. Ø.; den falder i San 3 M. Ø. for
Gradiska. Uuua udspringer uuder 44° 20’ n. Br. paa
Bjerget Sabor, løber sørst mod N. V. i Nærheden af
Landets vestlige Grændse til
Bihacz, hvor den bøjer mod N. Ø. og bli-
ver i Nærheden af Novi Grændseflod mod Østerrig
indtil den falder i San, der dan-ner N. Grændsen i
en Strækning af 27 M. Narenta udspringer omtrent midt
i Lan-
dets sydligste Deel under 43° n. Br., løber først
mod N. V. indtil 43° 50’ n. Br., hvor den pludselig
bøjer mod S. indtil
Mostar. Ved deune St. forandres dens Retning til
S. V., og efter at have gjen-nembrudt den Bjergkjæde,
der skiller Bos-nien fra Dalmatien, falder den i en
Bugt af det Adriatiske Hav, der daunes af Halv-øen
Sabioncella. N^reutadalen er meget frugtbar, men
paa mange Steder moradsig og ufund. Foruden de her
omtalte Floder udspringe Vest-Morawa og dens Bifl. I
b ar i Provindsens S. Ø. Deel; disse Floder ville
blive nærmere omtalte under Serbien. Bosnien har
ingen Søer af no-gen Betydning, men derimod flere
mineralske Kilder. ^l^aec er i det Hele tempereret
og sundt, men temmelig koldt om Vinteren; kun i
enkelte af Floddalene er det usundt paa Grnnd af
Moradser. Landets bjerg-
fulde Beskaffenhed gjør det bedre skikket til
Kvægavl end til Kornavl. Dog ere, som alt omtalt,
flere af Floddalene meget frugt-bare, og frembringe
Hvede, Byg, Majs og Rng, Ærter, Bønner, Hør og
Tobak. Der avles en stor Mængde Frugt og ikke ube-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
