Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bourdeilles ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Braban
frugtbar Egn. De spanske Vicekonger havde
her et Lystslot.
Bozouls, St. i Frankrig, Dpt. Ave^ron, Arr. og 3
M. fra Rodez. 2771 I. (1851^. Kirke i byzantinsk
Stil.
Bozzolo, Flk. i Østerrigsk Italien, Lom-
bardiet, Del. og 31/2 M. V. S. V. s. Man-tua, i
Nærheden as Oglio. 4004 I. (1846).
St. er omgiven med gamle Fæstningsværker.
Bra, St. i Sardininien, Div. og 6
M. N. Ø. f. Cuneo. 11,466 I. (1848). Stadens
rige Opland giv er Anledning til en betyde-lig
Handel med dets Produkter: Silke, Korn, Vin,
Kvæg .c. Brabant, Nord-, en Provinds as Hol-
land, beliggende mellem 51° 14’ og 51° 51’ u. Br. og
mellem 21° 52^ og 23° 40’ ø. L.,
begræudses mod N. af Provindserne Hol-land og Geldern,
fra hvilke den skilles ved Hollands Diep, Biesbosch,
Merwe og Maas,
mod Ø. as Limburg, mod S. as de belgiske
Provindser Limburg og Antwerpen, og mod V. af den
hollandske Pr. Zeeland.^ Arealet
er 93 [_] M. med en Befolkning af 408,996 J.
(31te Decbr. 1855). Landet er i det Hele lavt og fladt
og paa mange Steder mo-radsigt. Det er gjennemskaaret
af en Mængde Floder, af hvilke de vigtigste ere: Maas,
der danner Nordgrændsen og forener^ sig med Waal ved
Workum. Dommel, der
udspringer i den belgiske Pr. Limbnrg, og med nordlig
Retning løber ind i N. Bra-bant forbi Eyndhoven;
2 M. N. f. denne
St. bøjer den lige mod V. forbi Boxtel, hvor deu
atter antager en nordlig Retning, og i sit videre L^b
pasferer Herzogenbufch. Ved denne St. optager den Aa,
fører derefter Navnet Dieft og falder i Maas. Desuden
gjennemskæres Provindsen af mange Smaafloder, der
enten direkte eller igjen-nem Dommel falde i Maas,
eller udgyde deres Vande i Biesbosch og Hollands
Diep. Uagtet den lave Beliggenhed er Landet i det Hele
taget fnndt. Agerdyrkningen staaer paa et højt Trin^
de vigtigste Kornsorter
ere Rug, Boghvede, Hvede og Byg. Der dyrkes i stor
Udstrækning Hør, Hamp,
Humle og Foderplanter. Provindfen har Mangel paa Træ,
faavel til Brændfel fom
til Bygningstømmer. Engene, der langs
Maas ere af maadelig Beskaffenhed, ere i det Indre af
Pr. fortrinlige og ernære en stor Mængde Kvæg af en
meget forbedret Race. - Jndustrien staaer paa et meget
højt Trin, navnlig Forarbejdelsen af Uld, Bomuld,
Hør og Hamp. Der findes ogfaa en Mængde Jernvare-
og Fajencefabriker, Pottemagerier, Bryggerier og
Brænderier. ^ Provindsen deles i 3 Arrondissement^,
Herzogenbusch , Breda og Eyndhoven, der indbesatte 19
Kantoner; den sender 7 Med-lemmer til Generalstaternes
2det Kammer og repræsenteres i sørste Kammer ved 5
kongevalgte Medlemmer. Provindsens lokale Anliggender
styres af en Provindsforfam-ling af 64 Medlemmer, i
Spidfen for hvil-ken staaer en kongelig Kommissarius.
Brabant, Syd-, Provinds as Belgien, beliggende mellem
50° 32’ n. B. og 51° 3’ n. B. og mellem 21° 35’ og 22°
50’ ø. L.,
begrændses mod N. af Pr. Antwerpen, mod
Ø. af Limburg og Luttich, mod S. afNa-
mur og Hennegau og mod V. af Øst-Flan-
dern. Provindfens Fladeindhold er 60 [_] M.
med en Befolkning af 779,922 I. (1ste Jan.
(1855), as hvilke 240^491 levede i Byerne
og 539,432 paa Landet. Overfladen er i den nordlige
Deel flad og jevn, men hæver sig mod S. op mod
Hennegau. Provind-sen hører til Scheldes Flodgebeet;
de vig-tigste as dens Floder ere: D end er, der paa
en kort Strækning danner Vestgrænd-sen; Senne, der
løber igjennem Bru^s-sel, og Dyle, der løber igjennem
Løwen, tilligemed dennes Bfl. D em e r. Jord^ bunden
er særdeles frugtbar og Agerdyrk-ningen staaer paa
et højt Trin. De vig-tigste Agerdyrkningsprodukter
ere, foruden de almindelige Kornsorter, Raps, Hør,
Hamp og Humle. Provindsen er meget rig paa Skov:
omtrent ^ as Arealet er
Skovland. Mellem Brussel og Nivelle
strækker sig den store Soigne Skov, en Levning af
Ardennerfkoven; den indtager
et Areal af c. 22,000 Tdr. Ld. Jndustrien
har opuaaet en høj Grad af Udvikling, og beskæftiger
en stor Deel af Befolkningen.
Vigtigst er Klæde-, Linned^ og Bomulds-
fabrikationen, Sukker^ og Saltrafsinaderiet,
Fabrikationen af Papir, Fajence, Sæbe,^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
