Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brooklyn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Br^sel.
tion, hvor de lovgivende Kamre holde deres
Møder. Paa Pladsen Petit Sablon ligger
Hertugen af Arembergs Pallads med dets rige
Kunstfamliuger og smukke Have. Uui-versitetet,
oprindeligt Kardiual Grauvellas Pallads, det
astronomiske og magnetiske Observatorium, de store
Hospitaler, den botaniske og den zoologiske Have,
Slagter-huseue og Iernbanegaardene sortjene lige-
ledes Opmærksomhed. Det kongelige The-
ater paa Møntpladsen afbrændte i Begyn-
delsen as 1855, men er paany opbygget.
Foruden dette findes her 5 andre Theatre. Af Anstalter
til Videnskabers og Kunsters Fremme findes her en
stor Mængde, af hvilke vi her kun skulle nævne det
1834 stiftede frie Universitet, den polytekniske
Skole, Kunstakademiet, det musikalske Aka-demi
og Vandermaelens store geografiske Etablissement
med et Bibliothek paa 20,000 Bind og en prægtig
Kaartsamling. - For^
uden den Betydning, B. er i Besiddelse af
som Regeringens og de højeste Autoriteters og
Domstoles Sæde, er den desuden af
færdeles Vigtighed som et af de store Midt-
punkter for Belgiens Industri og Handel. De vigtigste
Frembringelser af dens Indu-
stri ere Klæde, Linned-, Bomulds- og Silke-
stoffer, Hatte, Tobak, Fajance, Porcelæn, chemiske
Produkter, Papir, Bogtrykkertyper, Sukker, Salt,
Øl, Læder og Glas. Brusse-ler Kniplinger ere berømte
over hele Verden og Brusseler Vogne rivalisere med
dem, der forfærdiges i London og Paris. Stadens
Handel lettes meget ved dens udstrakte Ka-nal^
og Jernbaneforbindelse saavel med alle Belgiens
vigtigste Stæder som ogsaa med
det øvrige Europa. - B.s sørste Oprin-delse gaaer
tilbage til det 7ende Aarhundrede ;
den blev i det 11te Aarh. omgiven med Mure; meu disse
forsvandt i Midten as det 14de Aarh., da Staden modtog
en be-
tydelig Udvidelse. D.^g blev den fendre
paany befæstet, og er forskjellige Gange ble^en
belejret og indtagen. Da Fransk-mændene under
Revolutionen bemægtigede sig de spanske Nederlande,
blev B. Hoved-
stad i Dpt. Dyle. Ester Slaget ved Wa-
terloo blev den en as Hovedstæderne i Kon-
^geriget Nederlandene, hvorfra den skiltes
ved Belgiernes Opstand 1830. Brzesc, St. i Rusland,
Kgr. Polen,
Gvt. og 20 M. V. t. N. sor Warschau. 1,000 I. St., der
tidligere var Hvst. i Cnjavien, ligger i en modradsig
Egn. Den er omgiven med en gammel Besæstning af Mnre
og Grave.
Brzesc^Litowski, se B res t- L.
Brzezan, St. i Østerrig, Galizien, Hvst.
i Kr. og Bz. as s. N., 11 M. S. Ø. for Lemberg. 8,191
J. (1846). Gymnasium,
Bernhardinerkloster. Fabrikation af Lærred og
Læder. Gammelt forhen befæstet Slot.
Brzeznitz, St. i Østerrig, Bøhmen, Kr. og 4
M. N. N. V. f. Pisek. 2,000 I.
Brzezyn, St. i Ruslaud, Kgr. Polen, Gvt. og 13
M. S. for Warfchau, ved Pi-lica. 1,500 I.
Brzozow, Flk. i Østerrig, Galizien, Kr. og
2 M. N. V. f. Sanok, Bz. af f. N. 3,067
I. (1846). Betydelige Lærredsvæ-
verier.
Bromsebro, en Bro over Brømfeaaen, i Kalmar Lan i
Sverrig, hvor tidligere Grændfen var mellem Danmark
og Sver-rig. Her undertegnedes 1645 den for Dan-mark
uheldige Fred, hvorved det maatte afstaae til Sverrig
Herjedalen, Iemteland,
Gulland og Øsel tilligemed Toldfrihed i
Sundet og Halland til Pant for denne paa
30 Aar.
Bu, Flk. i Frankrig, Dpt. Eure-et-Loir, Arr. og 2
M. N. Ø. f. Dreux. 1,555 J. (1851).
Bua, eu lille Ø i det Adriatifke Hav, hører til
Østerrig, Dalmatien, Kr. Spalato
Bz. Tran. Den er ved en Bro forbunden med Staden
Tran. Der frembringes Vin.
Oliven, Mandler og Sydfrugter.
Buarcos, Flk. i Portugal, Pr. Beira,
5 M. S. V. f. Coimbra, ved Moudegos Udløb i
Atlanterhavet. 1,000 I. Rhed^
forsvares ved et Fort. Steenkulsbrud. B. blev næsten
ganske ødelagt ved Jordskjælv
1752.
Bublitz, St. i Preussen, Pr. Pommern,
Rgbz. og 5 M. S. Ø. f. Køslin, Kr.
Furstenthum. 3,480 J. (1852). Fabrikation
af Klæde og Uldstoffer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
