Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buenos Ayres ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bu^esjord.
395
langt større Udstrækuing end man efter dens
Indbyggerantal skulde formode. Hu-sene, der i
Almindelighed kun ere een Etage
h^e, ligge meget^ adspred^ omgivue af Ha-
ver og ubebyggede Grunde; Gaderne ere overordenlig
flet brolagte, uden Rendestene og næsten
ufremkommelige for Fodgængere. St. tæller 94 Kirker,
blandt hvilke Kathe-dralkirken, der er bygget i Form
af et græsk Kors, sornemlig sortjener at bemærkes,
just ikke sor dens indre Udstyr, men paa Grund
af dens høje Beliggenhed og det den om-
givende uhyre store Kloster. Her er i det Hele
20 græske Klostre. St. er Sæde for Hospodareu og
Landets øverste Regering, for en græsk Erkebiskop og
de europæiske Magters Konsuler. Dens Industri er kun
ubetydelig; derimod ^drives her eu levende Handel,
navnlig Mellemhandel mellem
Tydskland og Østerrig paa den ene Side og
Tyrkiet paa den anden. - B. blev erobret af Russerue
1769 og af Østerrigerne 1789.
Den 28de Maj 1812 afsluttedes her en
Fred mellem Rusland og Tyrkiet, hvorved dette afstod
Bessarabien og et Stykke af
Moldau.
Bukke^ ell. Bukne-^ord, en Bugt af Nordsøen, der
omtrent under 59° n. Br.
strækker sig ind i Stavanger Amt i Norge.
Den deler sig i to Hovedarme, af hvilke den største
under Navnet Ryfylke- eller ^ Nærstrands-Fjord gaaer
mod N. Ø. og den mindre mod Øst under Navn af Findø
Fjord. Fra begge udgaae igjen mange mindre Grene, der
i forskjellige Retninger skære sig ind i Fastlandet,
og danne af dette mange Halvøer og Landtuuger. I
Fjorden ligger ^n stor Mængde Smaaøer.
Bukow, se Buckow.
Bukowina, et af de 21 Kronlande eller Provindser,
hvori Østerrig er inddeelt, fø-rer Titel af
Hertngdømme. Landet, der er
beliggende mellem 47° 12’ og 48° 40^ n. Br. og mellem
42° 30’ og 44° ø. L., er
omgivet af Galizien, Bessarabien, Moldau,
Siebeubu^rgen og Uugarn. Dets Fladeind-hold er 190
[_] M. med en Befolkning, der
ved Folketællingen 1851 udgjorde 380,826 I.,
men ved Udgangen af 1854 angives til 430,664
J. ^aturde^a^enl^d. Landet
er bjergfuldt. Fra Siebenbiirgen strække Kar-patherne
sig i flere skovbevoxede, stærkt bøjede Arme igjennem
B. Af Floder dan-ner D n i e s t e r Nordgrændsen,
P r u t h gjeu-nemflyder den nordøstlige Deel, Sereth
og dens Bifloder, Suczawa og Mol-dawa, udspringe i
Landet selv, medens en
tredie Biflod til Sereth, Bistritza, gjen-
uemflyder det sydvestlige Hjørne. ^lin^et er paa
enkelte Steder raat og ustadigt, men i det Hele
tempereret og sundt. I^rddunden er udensor det
egenlige Bjergland temmelig frugtbar, navnlig i
Suczawadalen, paa Se-rethfletten og i Lavlandet mellem
Dniester og Prnth. Størrelsen as Agerlandet angi-
ves til 36 [_]M. og af Skovlandet til
42 [_] M. De vigtigste Kornsorter ere Byg, Havre
og Majs. Landet har gode Kvæg-og Hesteracer og en
stor Mængde Faar. Skovene levere betydeligt Tømmer,
navnlig Eeg til Udførsel. De vigtigste Mineralpro-
dukter ere Salt, Kobber, Bly, Iern og
noget Sølv. Bistritzas Sand er guldhol-
digt. Landbrug er Befolkningens Hoved-
erhverv og afgiver et ikke ringe Oversknd
af Korn og Kvæg til Udførsel. Industrien
er kuu ubetydelig og indskrænker sig væsen-
lig til Klæde- og Lærredsvæveri. Af ^e-
siningen ere To Trediedele Moldauere, Resten Huzuler^,
Ruthener, Polakker, Szek-ler, Armeniere og Iøder
(11,581 i Aaret
1846). Efter Religionsbekjendelsen ere de
Fleste ikke-unerede Grækere (307,497 i 1846), Resten
Katholiker (31,528), uuerede Græ-
kere (11,799), Protestauter (6,043). ^ I
Spidsen sor Administrationen staaer en Laudsregering
i Hovedstaden Czernovitz, og under denne staae 15
Bezirksamter og Ma-gistraten i Czeruowitz. I retslig
^^seende staaer B. Bunder Overlandretten i Lemberg
i Galizien, men har sin egen Landret i Czernowitz og
uuder deune Bezirksretter i
Amtsstæderne. - B. hørte oprindeligt til
Siebenbiirgeu, men kom 1482 under Mol-
daus Herredømme. Russerne erobrede det
1774 og asstode det til Østerrig. 1786 blev
det som Kredsen Czernowitz i administrativ Henseende
sorenet med Galizien, hvilken
Forening varede til 1849, da det blev skilt
derfra som et eget Kroulaud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
