Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bushwick.
Buian.
Bushwick, Tsh. i de Forenede Stater
i N. Amerika, New York, Kings Cty. paa
Long Island, 1/2 M. S. s. Newyork, og
tæt S. Ø. s. Williamsburg. 3,177 I. (1850).
Bustgny, Ldsb. i Fraukrig, Dpt. Nord,
Arr. og 3 M. S. Ø. f. Cambray. 3,000 I.
Betydelige Merinos- og S chawls fabriker.
Busk, St. i Østerrige Galizien, Kr. Zloczow, Bz. af
f. N., 5 M. Ø. N. Ø. f. Lemberg, ved Bug. 3,910
I. (1846). St.
har et stor Slot, Handel med Tømmer, Lærred ^ og
Pottemagerarbejde. B. ligger i et Morads ved Peltews
Udløb i Bug, og har ikke mindre end 6 Forstæder,
der ere forbundne indbyrdes og med den ved
30 Broer. St. kaldes ogsaa derfor Gali-^iens Venedig.
Buskerud, et Amt i Norge, beliggende imellem 59° 20’
og 60° 52’ n. Br. og
omgiven af Christians, Laurvigs, Brats-bergs, Søndre
og Nordre Bergenhus Am-ter. Se Chriftiania Stift.
Bussang, Flk. i Frankrig, Dpt. Voge-
serue, Arr. og 3 M. S. Ø. f. Remiremont.
^,483 I. (1851). B. har en fmuk Belig-
^enhed i Vogeserbjergene i Nærheden as ^osels
Kilder. Tæt herved ere to berømte mineralske Kilder,
hvis Vand forsendes over hele Frankrig.
Busserolles, Flk. i Frankrig, Dpt. Dor-dogne, Arr. og
2 M. ^ N. f. Nontron.
^,207 I. (1851). Jernværker.
Busseto , Flk. i Htgd. Parma, 4 M. N. V. f. Parma,
ved Ongina. 2,000 I.
Busst, Flk. i Neapel, Pr. Abruzzo Ul-tra 11. 4
M. Ø. f. Aquila. 1,000 I.
Klæde- og Fajancefabrikation.
Busstere-Badil, Flk. i Frankrig, Dpt. Dordogne,
Arr. og 21/2 M. N. t. V. f. Non-trou. 1,400
I. Teglværker.
Busstere-Poitevine, Flk. i Frankrig, Dpt. Øvre Vienne,
Arr. og 2. M. N. N. V.
for Bellac. 2,235 I. (1851).
Bussolengo, Flk. i Østerrigsk Italien,
Venedig, Del. og 2 M. V. N. V. f. Ve-rona. 2,694
I. (1846). Transithandel med Tyrol.
Bustarviej^o, Flk. i Spanien, Ny Casti-lien, Pr. og
7 M. N. f. Madrid. 1,800 I.
Klædefabrikation.
Busto-Arstzio, Flk. i Østerrigsk Italien,
Lombardiet, Del. og 4 M. N. V. s. Maj-land. 11,039
I. (1851). B. ligger i en frugtbar, vinrig Egu,
og har betydelige
Bomuldsspinderier og Væverier.
Butan ell. Bhotan, en uafhæugig Stat i det nordlige
Forindien, beliggende mellem
26° 30’ og 28° 30’ n. Br. og mellem 106° 10’ og 111°
40’ ø. L. Landet er
mod N. adskilt fra Tibet ved Himalaja Kjæden, mod
Ø. grændser det til Assam, mod S. til Bengalen og
mod V. til Sik-
kim, som det skilles fra ved Fl. Tista.
Landets nordlige Deel danner en næsten uoverstigelig
Grændse imellem Forindien og
Tibet, og er opfyldt med høje, deels snee-
dækkede og deels nøgne Bjergtoppe. Paa
selve Grændsen ligger det mægtige ^Bjerg
Tschumulari, der er 22,468 F. højt. Dette Græudseland
er ikke meget over et Par
Mile bredt, og S. for det antager Landet
et venligere Udseende, hvorvel det vedlige-holder
sin mægtige Bjergkarakteer. Siderne
as Bjergene næsten ligeop til disses Top,
der her neppe naaer over 10,000 F., ere bedækkede
med mægtige Skove as Gran,
Fyr, Birk, Esp, Valdbirk og Tax. Dalene
ere noget mere aabne end i det nordlige Belte, hvor
de kun sremtræde som dybt-liggende snevre Flodsenge
sor rivende Bjerg-strømme; de frembyde her mangen
frugtbar Plet, hvor Korn og Frugttræer voxe i stor
Mangsoldighed. Talrige Landsbyer og en-
kelte Boliger ligge spredte paa Skraanin-
gerne af Bjergene og langs Bredderne as Strømmene;
Klimaet ligner her det syden-
ropæiske. S. sor dette Belte strækker sig
et tredie af et Par Miles Bredde, hvor
Landet fra en Højde af c. 3,000 F. synker
ned til neppe 300 F. Denne Deel er kun
lidet egnet til Agerdyrkning; Dalene blive
atter snevre, endog i en saadan Grad, at de ikke
give tilstrækkelig Plads for nogen Vej ved Siden
af Floderne, der gjennem mægtige Vandfald med
rivende Fart skynde sig ned mod Sletten. Klimaet
i denne Strækning er meget usundt; men endnu værre
er det i det Sumpbelte, der dauner Overgangen til
Gangesfletten. Dette Land, der uuder Navnet Terriauo
er bekjendt sor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
