Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøhmen.
B^hmerwald.
folkning var fordeelt i 295 Stæder, 272 Flekker og
12,075 Landsbyer, ialt i 599,978
Hufe. Antallet af Indbyggerne pr. [_] M. udgjorde
4,672, og Bøhmen hører saaledes ^ til de stærkest
besolkede Lande i Europa. Efter Religiousbekjendelfeu
var Befolkningen i 1851 fordeelt paa følgende Maade:
Ro-
mersk Katholske 4,246,137, græsk Katholske 12,
Lutheraner 36,062, Reformeerte 51,769,
andre Sekter 48,^ Jøder 75,872. Efter Nationaliteten
bestaaer Befolkningen af Czecher, omtrent tre
Femtedele, og Tydske, omtrent 2 Femtedele. Inddeling
og ^-^ninistra^n. Landet er ved Forordning
as 9de Oktober 1854 inddeelt i 13 Kredse, Prag,
Leitmeritz, Bunzlau, Gitschin, Konig-
gratz, Chrudim, Czaslau, Tabor^ Budweis,
Pisek, Pilsen, Eger og Saaz; disse deles
tilsammen i 207 Bezirker. Hovedstaden Prag hører
ikke til nogen Kreds, men staaer direkte under
Statholderskabet. Dette er den øverste administrative
Autoritet for hele Kronlandet, uuder hvilken staae
Kreds- og
Bezirksøvrigheder. De sidste have tillige,
paa 20 Bezirker nær, Jurisdiktioueu i sørste
Jnstauts ; i de omtalte 20 Bezirker udøves
deu derimod af egue Retter. Det er imid-lertid
kun mindre Sager, der paakjendes af Bezirkamterne
og Bezirkretterne; thi de egenlige Underretter ere
Landretten i Prag for Staden og KredfenPrag, og ^14
Kreds-retter i Gitschin, K^niggratz, Chrudim, Ta-bor,
Budweis, Pisek, Pilsen og Eger, sor
Kredsene af s. N., i Leitmeritz og Bøhmisch-
Leipa for Kr. Leitmeritz, i Jung-Buuzlau og
Reichenberg for Kr. Bunzlau, i Kutten-
berg for Kr. Czaslau og i Brux for Kr.
Saaz. Anden Jnstants for hele Kongeriget er
Overlandretten i Prag, fra hvilken Ap-pelleu gaaer
til en øverste Kassationsret i Wien. J militær
Henseende hører B. til den 1ste Armeekommando,
der tillige om-fatter Mahren, Schlesien, Østerrig,
Salz-burg, Steiermark, Nordtyrol og Vorarlberg. -
Bøhmen har sit Navn af Bojerne, en keltisk Stamme,
der uedfatte sig her paa Augusts Tid. Disfe bleve i
Midten af det 6te Aarhundrede fortrængte af Czecher,
der udvandrede fra Kroatien. J Begyndelsen af det
8de Aarh. formælede Czechernes
Fyrstinde Libusfa sig med en simpel
der ved Navn Przemysl, der blev Stam-
fader til en Slægt, fom i 600 Aar rege-
rede B. Landet var oprindelig uafhængig
af det tydske Rige, men fra Karl den Sto-
res Tid kom det efterhaanden i et Afhæn^
gighedsforhold til dette, og ^blev 1061 as Kejfer
Henrik 1^ ophøjet til et Kongerige.
Fra Slutningen af det 12te Aarhundrede vare Bøhmeus
Konger tillige Kurfyrster af det romersk-tydske
Rige. Med Wenzel ^11
uddøde 1306 Przemysls Mandsstamme, og
Bøhmerne valgte hans Svoger Johan af Luxemburg,
en Søn af Kejfer Henrik ^11,
til Konge. Under dennes Søn, Karl ^
steeg Bøhmens Velstand betydelig, og Prag
var Tydfklands folkerigste Stad. Denne Regentstamme
uddøde 1457 med Ladislans
Posthumus , hvorefter den hidtilværende
Statholder, Georg af Kunstadt, almindelig kaldet Georg
Podiebrad, valgtes til Konge. Efter dennes Død 1471
valgtes Ladislaus ^1,
en Søn af den polske Konge Kasimir, og han forenede
siden Ungarns Krone med
Bøhmens. Hans Søn Ludvig, der ble^
hans Efterfølger , faldt i Slaget ved Mo-
hacz 1526 mod Tyrkerne, og nu valgtes i
famme Aar den østerrigske Erkehertug Fer-
dinand , der i Aaret 1547 gjorde den bøh-
miske Krone arvelig i sit Hus. Siden den Tid har
Bøhmen med kort Afbrydelse v^e-ret behersket af Hufet
Østerrig. J Aaret
1848 udbrød ogfaa i Bøhmen en Opstand^
men Fyrst Windischgratz gjorde snart Ende paa den
ved Prags Bombardement 15de
Juni 1848.
Bohmerwald, en Bjerkjæde i Mellem Tydsklaud, danner
Grændsen mellem Bayern og Bøhmen og mellem Donaus
og Elbens Flodgebeter. Dens Hovedmasse bestaaer
as Granit og Gneis. Den er i Regelen skov^ bevoxet
i dens nedre Dele; men over Sko-vene rage stejle,
nøgne Toppe i Vejret, og
Bjergkjæden har i det Hele en vild og
mørk Karakteer. Den salder stejlt ned mod Bayern,
men skraaner jevnere mod Bøhmen, hvor den udsender
flere Sidegrene. Kuu faa bekvemme Veje føre over
Bøhmerwald : De vigtigste af disfe ere Vejen mellem
Pil-fen og Niirnberg gjennem Frauenberg ^a^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
