Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøhmisch-Aicha ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Calabria.
Calabria.
Bugten, mod S. Ø. og S. af det Ioniske Hav, mod V. as
Messina Strædet og det Tyrrheniske Hav. Dets største
Længde er
35 M. og dets største Bredde 14 M.;
men mellem Bugterne Eufemia og Squil-lace er dets
Bredde endog under 4 M.
Fladeindholdet er 325 [_] M.med1,167,042
I. (1854). Calabrien er et fuldstændigt Bjerg-
land og gjennemstryges i hele dets Længde af
Apenninerne (se S. 115). Kysterne ere meget
uregelmæssige og danne en overorden-lig Mængoe smaa
Indskæringer, der be-tegnes ved mange Forbjerge og
fremsprin-gende Pynter. De vigtigste af disse ere
Tronto, Alice^ Nan, Bizzuto og Sparti-
vento paa Østkysten, Armi ved Indgangen til
Messina Strædet og Vaticano paa Vest-kysten. Af
store Havbugter findes paa Øst-siden Tarento-
og Squillace-Bugterne og paa Vestsiden Gioja- og
St. Eusemia-Bug-terne. Landet gjennemskæres af en stor
Mængde Strømme, men har ingen Floder afBetydenhed. Her
skal knn nævnes Crati, der udspringer S. f. Cosenza,
løber først mod N. og senere mod N. Ø. og falder i
Ta-rento Bugten; dens vigtigste Biflod er C a-scile,
som den optager fra v. S. et Par M. ovenfor dens
Udløb. Neto, der ud-springer Ø. for Cosenza paa
Plateauet
Sila, og løber med østlig Retuing til det
Joniske Hav. Savuto, der ligeledes ud-springer
paa Sila, men løber mod S. V. ud i det Tyrrheniske
Hav. Landet har knn
saa og ubetydelige Sletter; de største findes mod
N. Ø. ved Cratis og Cafciles Bred-
der, og enkeltvis paa andre Steder as Øst-kysten. Paa
Vestsiden er Gioja Sletten
den betydeligste; men i Almindelighed ere
Dalene her snevre og dybe. Langs Østky-sten findes en
stor Mængde Smaasøer, der alle ere for ubetydelige
til nærmere at om^ tales her. Bjergenes Sider ere
bedækkede med rige Skove af Kastanie, Eeg, Bøg og
Elm, og de højest liggende Dele med Skove
as Gran og Fyr. Jordbunden i Dalene og paa Sletterne
er i Almindelighed meget
frugtbar, og frembringer i Overflødighed Korn, Olie,
Vin, Sydfrugter og Silke.
Paa nogle Steder indsamles Manna i stor Mængde as eu
egen Art Asketræer. Lige-
ledes prodnceres overordenlig meget Lakrits^ og
Safran voxer endog vildt paa Græs-gangene omkring
Cosenza. Det samme er Tilfælde med Kapers overalt i
Kystegnene. Klimaet egner sig vel sor Produktionen
af Rosiner og Korender, og paa flere Steder
dyrkes endog Bomuld, Sukkerrør og Ris.
Calabrien har udmærkede Heste, men ikke i stort
Antal, da Muldyr og Æsler passe^ bedre for Landets
Beskaffenhed. Af Husdyr holdes desuden Køer, Bøfler
og en stor Mængde Svin. Af Mineralprodukter fin-des
Spor af Guld og Sølv, Iern, Mar-
mor, Alabast, Bjergkrystal, fortrinligt Steen-salt
og Svovl. Knn de to sidste Artikler
ere Gjenstand for Produktionen. Kunster og
Industri staae paa et meget lavt Trin, og
Landboernes Forfatning er i Alminde-lighed meget
maadelig. Undervisningen er i højeste Grad forsømt
og den tykkeste Uvi-
denhed og Overtro vidt udbredt i Befolk-
niugeus lavere Klasser. - Calabrien deles i
administrativ Henseende i 3 Provindfer, der hver
bestyres af en Inteudant eller Vicekonge, som udnævnes
as Kongen paa 3 Aar, og staaer i Spidfen saavel for
den civile, som den militære og den sinantsielle
Administration. De tre Provindser ere fra Nord mod
Syd:
Calabria Citra . .
^
^
^
124
450,935
4
^ Ultra 11
97
388^487
4
^ Ultra 1
104
327,620
3
Calabrien svarer til det gamle
og en Deel as ^c^^. Det blev tidlig
koloniseret af Grækerne, der hævede Landet
til et højt Trin af Udvikling. Aar 260
før Christus kom Laudet under Romerne, og efter
Romerrigets Fald efterhaanden un-der Herulerue,
Østgotherne, det østromerske^ Rige, Maurerne og
Normannerne. Det kom derved til at udgjøre en Deel
af Konge-riget Sicilien, og har siden deelt Skæbne
med dette eller i det mindste med den Deel deraf,
fom er det uuværende Kgr. Neapel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
