Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calcutta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Caleutta.
engelske F. i Firkant med et 60 F. dybt
Bassin i Midten. Langs med Floden i 1/2 M. Længde er
anlagt en Kaj, 40 F. over Lavvande. Den mærkeligste
af de ossen-lige Bygninger i C. er Kastellet Fort
Wil-liam, der ligger ved Floden tæt S. Ø. sor Staden;
det er opført af Lord Clive hen-imod 1760, er en
næsten regelmæssig Otte^
kant, der kan optage 15,000 Mand, og skal
have kostet over 2 Mill. £st. Paa Espla-naden mellem
Fortet og Staden ligger det
prægtige Regeringspallads, Raadhuset, Møn-
ten og Domhnset. I Staden sindes mange protestantiske
Kirker, katholske Kapeller, en græsk og en armenisk
Kirke, mange Hindu-templer, muhamedanske Moskeer
og et Sikh-tempel. Enropæernes Boliger ligge for
Størstedelen i den østlige og sydlige Deel af Staden ;
de ere smukke Teglsteensbygnin-
ger, i Almindelighed opsørte i græsk eller
italiensk Stil og omgivne med Haver og Lunde. Den
saakaldte ,,sorte Stad,^ der beboes af de
Indfødte, har snevre, bugtede og smudsige Gader;
Vaauingshusene ere opførte as lufttørret Leer eller
Bambusflet-ninger, og deres Eenssormighed afbrydes kun
af forfaldne Bazarer, byggede af Tegl-steen, Damme
fyldte med smudsigt Vand, Kokustræer, Smaahaver og
enkelte meget store, meget smukke og meget smudsige
Huse
i græsk Stil, der beboes af rige Indfødte.
Moskeerne ere smaa, men smukt byggede og reenligt
holdte ; derimod ere Hinduernes Pa-goder i Regelen i
en meget sorsalden Til-stand. Bazarerne og Butikerne
i den sorte
Stad ere kun ubetydelige og as et lidet til-
talende Udfeende; de offenlige Bygninger ere faa ^
og fmaa , og ikke et eneste Spir hæver sig over
Massen. Paa den h. S. af Floden ligger den prægtige
botaniske
Have, 220 Td. Ld. stor, der i lang Tid
blev forestaaet af den udmærkede danske Botaniker
Wallich. I C. have Europæerne stiftet ikke faa
Instituter for at fremme Vi-venskabelighed og
Undervisningsvæseuet samt forskjellige praktiske
Formaal. Det ældste
er det asiatiske Selskab, stiftet 1784; det
indiske Agerdyrkningsfelskab og det offenlige
Bibliothek ere langt yngre. Et nyt Thea-
ter er opført 1841 efter det ældres Brand.
Af Undervisningsanstalter ere de betydeligste
Bishops College, stiftet 1819, og Fort
William College. Desuden er her et San-skrit
Kollegium, et muhamed^usk og et anglo-indiansk
Kollegium, der understøttes af Re-geringen. Antallet
af Indbyggere er meget vanskeligt at angive, da her
aldrig er foretaget nogen ordenlig Tælling. I Aaret
1837 anslo^ ges Antallet af faste Beboere i den
egenlige
Stad til 230,000; det udgjør nu tilligemed
Befolkningen i de talrige Forstæder, der dag-lig i
store Masser vandrer til sit Arbejde i
Staden, i det mindste 400,000. Hovedmassen
af Befolkningen bestaaer af Hinduer og Muhamedanere ;
men desnoen have næsten alle europæiske og en stor
Mængde asiatiske Folkeslag deres Repræsentanter
her. Den indsødte Besolkning skildres i Alminde-
lighed meget usordeelagtigt; den store Mængde er
tilbøjelig til Falskhed, Fejg-
hed, Tyveri og Spil, og staaer i det Hele paa et
lavere Trin af Moralitet end Be-folkningen paa
Landet. Anglo-Jndianerne eller den Befolkning,
der nedstammer fra Forbindelser mellem Europæere
og Jnd-fødte, er talrigere i C. end andetsteds i
Indien. De skildres som opvakte, vindski^ belige,
i Almindelighed velopdragne og agtede
af de Indfødte, skjøndt uden politisk Ind-flydelse. De
tale alle Engelsk foruden Lan-
dets Sprog. Mange Fruentimmer af denue Klasse,
der ere Døttre af Mødre af en høj Kaste, opdrages
i Seminarierne i og om Calcutta; de ægte ofte
Europæere og be-rømmes som fortræffelige Hustruer og
Mødre. Mauge af de nye Semindarer (se Ben-galen) og
mange rige Kjøbmænd, der have trukket sig tilbage fra
Handelen, have bosat sig i C. og antaget forskjellige
af Europæer-nes ydre Livsvaner; men deres oprindelige
Natur viser sig desværre paa en sørgelig Maade i
den Ligegyldighed, hvormed^ de forsømme deres Børns
Opdragelse. Imid-lertid synes dog selv en saadan
blot ydre Overgang til europæiske Sæder at skulle
virke i Kulturens Tjeneste, idet den bi-drager til
at svække de sordærvelige Kaste-fordomme , der ere
en saa uoverstigelig Hiudring for alt Fremskridt. -
Calcutta er udentvivl næst Kanton den vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
