- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
424

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calcutta ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

California.

vet; men det er asgjort, at Kjæden inde^ slutter
Punkter af større Højde. Linn un-der 40° n. Br. ansees
sor det højeste Punkt, uden at dets Højde dog er
uøjagtig be-stemt. De^ to Kjæder løbe sammen mod
S. mellem 34° og 35° n. Br. og soreues mod N. ved en
Tverk^æde, der iudeholder Californiens højeste Bjerg,
Shasta, mellem

13 og 14^000 F. højt. Mellem Kystbjer-gene og det
Stille Hav S. f. Indløbet til

San Francisco Bugten strække sig lave Bjergkjæde^ der
paa nogle Steder danne selve Kysten. N. f. Inløbet
har Landet V. f. Kystbjergeue vel Bjergkarakteer;
men Bjergene optræde her ikke i Kjæder, men som
Grupper af mindre betydelige Højder. Indesluttet
mellem Sierra Nevada og Kyst-bjergene udstrækker
sig fra N. t. S. den store Sacramento og San
Ioaqmn Dal, saaledes kaldet efter de to Floder ,
der i modsat Retning gjennemstrømme den. S a-c r a
ment o Floden udspringer i Statens nordlige Deel
paa Forbindelseskjæden mel-lem Sierra Nevada og
Kystbjergene, og

flyder med sydlig Hovedretning til 38° 10’

n. Br., hvor den løber sammen med San Joaqnin, der
udspringer paa Sierra Nevada under 37° 20’ n. Br.,
og sørst løber mod S. V., derefter mod V. og efterat
have optaget Afløbet fra Sumpdi-

striktet Tule mod N. V. Begge disse Flo-

der optage en stor Mængde mindre Vand-løb, navnlig
fra Sierra Nevada. De vig-tigste as disse ere fra
N. t. S. Feather, Yuba og American, der falde i
Sa-cramento, og Calaveras, Stanislaus, Tuolumne,
og Merced, der falde i San Joaquin. Moqnelumne møder
Floderne fra Øst ved deres Forening. Ester Sammenløbet
fl^de de foreuede Floder mod V. gjeunem et temmelig
stort Delta ud i Suisun Bay, den nordøstligste Deel
as den

store S^n Fran^is^ Bay. Begge Floderne

ere sejlbare i en stor Udstrækning; i den vaade
Aarstid forøges deres Vandmasser faa betydeligt, at
de foraarsage store Over-svømmelser. As Californiens
øvrige Floder skal her kuu nævnes: Kl a m at h i
Landets N. V. Deel; den kommer fra Oregon, løber
igjennem et bjergfuldt, meu endnu

California.

ikke meget bekjendt Landstrøg, og salder i det Stille
Hav; Buenaventnra eller

S a lin o s, der løber V. f. Kystbjergene

fra S. Ø. mod N. V., og falder i Mon-terey
Bugten. Statens S. Ø. Grændfe dannes af Fl. C o lo rad
o, der falder i den Californiske Bugt. Foruden disse
flyde mange mindre Strømme til det Stille Hav. Af
Søer ere de betydeligste Tulare i San Joaquin Dalens
fydlige Deel, Mono,

Bigler og Hallow Øst f. Sierra Ne-

vada, G o os e yderst mod N. Ø. og Clear c. 15
M. N. N. V. s. San Francisco Bugten. Calisorniens
Kyst er i det Hele taget stejl og utilgængelig. Fra
Sydgrændsen gaaer den i en stor Bne mod N. V. til
Kap Concepcion med flere soran liggende Øer

og Klipper. Denne Kyst har flere Ind-

skæringer, as hvilke dog kun Bugten ved^

San Diego, 32° 41’ n. Br., har nogen Betydning. Ved
San Pedro, 33° 40’ og

Santa Barbara, 34° 25’ n. Br. findes Havne, der er
tilgængelige for større Skibe. Fra Kap Concepcion
gaaer Kysten mod

N. N. V. til Pinos Spidsen, den sydlig^

Grændse sor Monterey Bugten, der danner en sikker og
rummelig Havn. Herfra sort-

sættes Kysten atter mod N. N. V. indtil

^Golden Gate^ den gyldne Port, der dan-ner Indløbet
til San Francisco Bugten, den bedste og rummeligste
Havn ved det Stille Hav. Indløbet er noget over 1
M. langt og 1/4 M. bredt. Selve Bugten, der bestaaer
as de to Arme, den egenlige San Francisco Bugt mod
S. og San Pablo

Bugten mod N., er c. 16 M. lang og 3 M. breed paa
det Bredeste, med 60 M. Kystlinie. San Pablo Bugten
sorbindes

ved Karqnenas Strædet med Suisun Bug-ten, der ligger
Ø. s. den og er c. 4 M.

lang. N. s. San Franciscobngtens Indløb

danner en fremspringende Halvø mod S. Drakes Bay ^g
mod N. Bodega Bay, hvor Russerne tidligere havde en
Station. Her-

fra sortsættes Kysten mod N. V. til Del-^

gado^ Spidsen , ovenfor hvilken er Kap Mendocino. Fra
dette Forbjerg danner Kysten med nordlig Hovedretning
Trinidad Bngten, med den mindre Humboldts Bugt. ^
Sacrameuto og San Ioaqmn Dalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free