Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calcutta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Calisornia.
arter. Mange Slags mineralske Kilder og
Saltkilder forekomme ligeledes. Industrien
i et Land som Calisornien er naturligvis aldeles uden
Betydning, da Arbejdskraft er
altsor dyr til at det skulde kunne betale sig
at frembringe Gjenstande, som let knnne indføres
andetstedssra. ^ande.en er der-imod af overordenlig
Betydning, og vil voxe endnu mere, derfom det
lykkes at ud-føre deu kæmpemæssige Plau at fætte
det Stille Havs Kyster i Forbindelse med de østlige
Staters Jernbanenet, eller at aabne eu sejlbar
Kanalforbindelse mellem den
Mexikanske Bngt og det Stille Hav. Paa
Californiens indre Vandveje sinder en over-ordenlig
levende Dampskibsfart Sted, lige-som San Francisco
ved en heel Flaade af mægtige Dampere staaer i næsten
daglig For-bindelse med Panama og de større ^avne paa
Amerikas Vestkyst. Landet har allerede sin Jernbane
fra San Francisco til San Ios^ ved den sydlige Ende af
den store Bugt og meget er allerede gjort for Vejan-
læg i Statens Indre. ^es^ning. Alle-rede i 1848,
før Guldopdagelserue endnu
havde sat Udvandrerstrømmen i Bevægelse, talte Landet
15,000 indvandrede Fremmede. Denne Befolkning var
ved Slutningen af
1852 stegen til 300,000 og i Begyndelsen af 1856 til
500,000, sammensat af Kontin-
genter fra alle Verdensdele og næsten alle Gationer. -
Spanierne kjendte allerede Ca-
lifornien i 1542; men først i Midten af det 18de
Aarhundrede fik Landet hvide Be-
boere, da der oprettedes Missioner paa
Vest-kysten. Tilfyneladende omvendtes ikke faa
Indianere ; men Omvendelsesværket var her som paa
de sleste andre Steder, hvor det er forsøgt med
Indianerne, kun et ydre
Skin. Det lykkedes ikke at virke dybere
ind paa disses Karakteer, og da Missio-uerne, der
havde holdt deres Neosyter i suldstændigt Slaveri,
i Aaret 1845 efter en Beslutning af den mexikanske
Kongres op-hævedes, sank det Hele sammen. Da
Mexiko erklærede sig uashæugigt af Spanien, var
^C. et Territorium af Republiken med kun 6,000 hvide
Beboere. Indtil 1826 vare Russerne de eneste Fremmede,
der havde fæstet Fod i Landet, ved Bodega Bugten;
California.
men nu begyndte de nordamerikanske Bæ^ verfangere
at besøge Landet, og det nyttede ^ kun Lidet,
at den mexikanske Regering for-^ bød Fremmede
Adgangen. Væsenlig bidrog ^ ogsaa den udvidede
Hvalfangst i det uord-^ lige Stille Hav til at lede
Opmærksomhe-^ den herhen, og de Forenede Stater
sendte
^ i 1843 en Konsul til Monterey, dengang Lan-
^ dets Hovedstad. I Foraaret 1846 udbrød en Krig
mellem Fristaterne og Mexiko, der endtes i Februar
1848 ved Freden til Guadelnpe Hidalgo, hvorved Mexiko
mod
^ eu Erstatning af 15 Millioner Dollars af-
^ stod Californien, Utah, Ny^ Mexiko og
^ Texas. Den stærke Indvandring, der fnlgte ^ efter
Guldopdagelserne, bragte snart Befolk-^ uingen til
en saadan Størrelse, at C. kunde gjøre Fordring paa
at optages i Unionen som uafhængig Stat. Fra 4de
Septbr. til
13de Oktbr. 1849 udarbejdede en i Mon-
terey sammenkaldt Forsamling en Forfat-ning, der blev
vedtagen af Kongressen i September 1850. Forfatningen
udelukker Slaveriet fra C. Det er eu Selvfølge, at en
saa blandet Befolkning, der indeslutter Eventyrere og
Udskud fra alle Iordens Egne, ikke har kunnet famles,
uden at give Anledning til mangfoldige Udskejelser,
som Øvrigheden ofte var for svag eller forure-
delig til at standse. Den bedre Deel af
Befolkningen har derfor ofte maattet tage
sig selv til Rette, og Lynchloven har fuudet
hyppig Auvendelse. Da Re^ikkerheden i 1854 steeg
over alle Grænds^^dannedes i alle større Stæder
Velfærdskomiteer , der havde til Formaal at sørge for
den offenlige Sikkerhed. De lode slere Mordere hænge,
og forviste mange Personer fra Landet, der ansaaes
for farlige. De have senere opløst sig, og Magten
er atter i de lov-lige Autoriteters Hænder. Det kan
imid-lertid neppe betvivles, at de samme Scener ville
gjentage sig, derfom den Korruption, der har grebet
faa vidt om sig i den nord-amerikanske Embedsstand,
skulde gjøre det fornødent. ^ Calisornien inddeeltes
sør 1851 i 24 Counties, men siden ere 15 nye tilkomne
indtil Udgangen af 1855. Statens politiske Hovedstad
er Vallejo. California, hammel ell. Nedre, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
