Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calcutta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Camana.
floder, der alle sende deres Vande til Ka-ualen. De
vigtigste af disfe ere fra Ø. modV.: Touque, der løber
forbi Lisieux og Pont l’Ev^que; Dive, der optager Vic;
Orue, der løber forbi Seez og Argeutou i Dpt. Orue
og forbi Caen, Hvst. i Calvados. Disse tre Floder ud-
springe alle i Dpt. Orne. Seulles og
D r o m m e med dens Biflod A u r e udspringe i selve
Dpt., ligeledes Vire, der udsprin-
ger i dets S. V. Hjørne, løber forbi St.
af f. N., igjennem Dpt. La Manche forbi
Saint Lo , og ved sit Udløb danner
Grændsen mellem Calvados^ og La Manche. Disse Floder
ere i deres nederste Løb un-derkastede Indvirkning af
Ebbe og Flod, og ere ved Højvande sejlbare. Den hele
Udstrækning, hvori Dpts. Floder ere sejl-
bare, udgjør 18 M. Caen er desuden sat
1 Forbindelse med Havet ved en Kanal as
2 M. Længde. Af Hovedveje eller faakaldte
kejferlige Veje har Dpt. en Strækning af
60 M., af Departementsveje 75 M. og af Biveje 800 M.,
famt af Iernbaner c. 22 M. Disfe Angivelser gjælde for
Aaret 1854. Departementets vigtigste Erhverv er Ager-
dyrkning. Af det hele Areal er 57 [_] M.
under Plongen, 22 [_]M. Enge, 7 [_]M. Skov , 8 [_]
M. under havemæssig Kultur,
2 [_]M. Heder og udyrket Jord, Resten Søplan, Vandløb,
Veje, Byplan .c. Korn-
avlen spiller ikke saa stor en Rolle i De-partementets
Agerbrug som Kvægavlen, og hertil bidrage fornemlig
de udmærkede Græsgange. Der fedes aarlig en stor
Mængde Kvæg, som fendes til Markedet i
Paris og det Indre; ligeledes produceres meget
Smør. Hestene ere af den ægte normanniske Race og
staae i høj Anseelse og Pris. Der tillægges ogsaa en
stor Mængde Fjerkræ, som for Størstedelen fin-
der Afsætning i Paris. Den vigtigste Korn-sort er
Hvede; Kartofler dyrkes i temmelig stor Udstrækning;
ligeledes Æbler, hvoraf der tilvirkes fortrinlig
Cider. Den aarlige
Ciderproduktion anslaaes til ikke mindre end 140
Mill. Potter. Desuden dyrkes en stor Mængde Grønfager
og Køkkenurter. Af Mineralprodukter ere de vigtigste
Grauit, Marmor, Skifer, Leer og Jern. Steenkul
forekomme vel og brydes bergmæssigt, men de ere ikke
tilstede i tilstrækkelig Mængde, hvorfor de maa
indføres fra Belgien og England. Departementet er
Sæde for en
livlig Industri, hvis vigtigste Produkter ere
Bomulds- og Uldgarn og de deraf forfær-digede Stoffer,
Kniplinger, Olie, Læder, Teglsteen , Jernstøbegods og
Jernvarer. Værdien af den aarlige Prodnktion angives
til c. 25 Mill. Rdl. Kystbeboerne finde
megen Beskæftigelse ved Fiskeri, og mange Fartøjer
udrustes til Stokfiske- og Hval-
fangst. Dpt. Calvados hører til den 2den
Militærdivision, hvis Hovedkvarteer er Rouen;
det danner Bispedømmet Bayeur og staaer under
Appellationsretten i^ Depar-tementshovedstaden
Caen. Det deles i 6 Arrondissement^ , Caen, Falaise,
Bayeux, Vire, Lisieux og Pont l’Ev^que, der atter
deles i 37 Kantoner og 792 Kommuner. Calvello, St. i
Neapel, Basilicata, Dst.
og 3 M. S. f. Potenza. 7,000 I. Smuk
Kirke. Vigtigt Marked i Juli Maaned.
Calvera, Flk. i Neapel, Basilicata, Dst. og 4
M. Ø. f. Lagonegro. 2,000 J.
Calverley, Ldsb. i England, York Sh., West Riding,
2 M. N. V. f. Leeds, ved Aires h. Br. 4,892
I. (1851). Meel- og Valkemøller.
Calvi, St. i Frankrig, paa Nordvestky-sten af Corsika,
Hvst. i Arr. af f. N. 10 M. N. f. Ajac^io. 1,837
J. (1851). St. er
befæstet og Sæde for en Underpræfekt. Den
driver Handel med Vin, Olie, Vox, Gede-
skind og Tømmer. Englænderne erobrede den 1794 ester
et tappert Forsvar, men maatte atter forlade den
1795.
Calvisano, Flk. i Østerrigsk Jtalien,
Lombardiet, Del. Brescia, Dst. og 1 M.
S. S. Ø. s. Montechiaro. 3^503 I. (1846).
Calvisson, St. i Frankrig, Dpt. Gard,
Arr. og 2 M. S. V. f. N^mes. 2,600 I.
Brændevinsbrænderier. Vinhandel. Calzada, Santo
Domingo de la,
St. i Spanien^ Gammel Castilien, Pr. og
5 M. V. t. S. s. Logro^o. 3,449 J. (^852).
Cama^ore di Bersilia, St. i Toskana,
Pr. og 21/2 M. N. V. f. Lucca. 2,000 I. Handel med
Olie og Silke.
Camana, St. i S. Amerika, Peru, Pr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
