Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cananore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Canauore.
Cauar^e
af Søen as s. N. 3,400 I. (1853). C.
ligger ved Rochester - Syracnse Iernbanen, og staaer
ligeledes i Jernbaneforbindelse med Elmira og med
Niagara ; den har flere
Kirker, et Akademi, 2 Banker og 2 Bog-trykkerier.
Cananore, Søstad i Forindien, Prs.
Bombay, Pr. Canara. 10,000 I. Livlig
Handel med Bengalen, det Asiatiske Arki-
pelag og Australien. Engelsk Militærstation.
Canara, en engelsk Provinds paa Vest-kysten as
Forindien mellem 12° og 15°
u. Br. og mellem 91° 40° og 93° 40’
^. L. Den er mod N. begrændset af Bid-
japur og Portugiserues Besiddelser, mod V. af det
Indiske Ocean, mod S. af Malabar og mod Ø. af Mysore,
med et Fladeindhold,
der anslaaes til 300 [_]M. og en Besolk-
ning af henved 800,000 I. Provindfen lig-ger
for Størstedelen mellem Gah^s ^jer-gene og
Havet; Oversladen er klippesuld, langs Kysterne
temmelig sandet, men i Da-lene vel skikket til
Risavl. Besolkning^n ^e-staaer af Brahminer, Hinduer
og Mnhame-danere; omtrent^ 50,000 skulle være
Katho-liker. Landets Hovedprodukt er Ris; desuden
dyrkes Kokus, Betel og Peber. Det deles
i 2 Distrikter, Nord og Syd Canara. Hy-der Ali
erobrede Laudet 17^3 fra Hinduerne.
Ved hans Søn Tippo Saibs Død 1799
kom det under engelsk Herredømme.
Canaria ell. ^ran C., en af de Spa-nien tilhørende
Canariske Øer i Atlanter-
havet, ved Afrikas N. V. Kyst. Øen er
c. 16 M. i Omkreds og har en Befolkning af 70,000
I. Dens højeste Punkt er
6,250 F. Se Canariske Øer.
Canariske ^er, en Øgruppe i Atlan-
terhavet, ved Afrikas N. V. Kyst, beliggende mellem
27° 40’ og 29° 30’ n. Br. og mellem 0° 40’ v. L. og 4°
10’ ø. L.
Gruppen bestaaer af 7 større Øer, der fra V. til
Ø. ere Ferro eller Hierro, Pal-ma, Gomera, Tenerifa,
Gran Ca-naria, Fnerteventura og Lanzarote samt
adskillige smaa Klippeøer. Alle Øerne ere af vnlkansk
Oprindelse; de ere bjerg-
fulde med høje og stejle Kyster. Bjergene
ere højest mod Midten af Øerne, og nogle af dem ere
sneedækkede om Vinteren Det
højeste Punkt paa Øerne er Pico de Teyde paa Tenerifa,
11,400 F. over Havet. Da-lene ere meget frugtbare
overalt hvor der er Vand eller Fugtighed i Jorden. De
vigtigste Produkter ere Vin, Korn og Frug-ter, saavel
europæiske som tropiske; Sukker^ røret voxer paa
Øerne; men dets Dyrkning er sorsømt. De europæiske
Husdyr og Fjer-kræ holdes i stor Mæugde, og paa
nogle af Øerne haves Kameler som Lastdyr. Der findes
en stor Mængde vilde Fugle og Trækfugle og rigeligt
Fiskeri langs Kysterne. Øerue have et herligt Klima;
der er kun to Aarstider, den tørre og Regntiden. Den
tørre Aarstid varer fra April til Oktober. i hvilken
Tid Nordostpassaten bestandig blæ-
ser, stærkest fra Midten af Maj til Midten
af August. Vejret er i denne Tid bestandig
klart og Himlen skyfri. Fra Oktober til
April er derimod Sydvestvinden overvejende
og ledsages af heftige Regnskyl og uuderti-
den Tordenvejr. En Følge af Øernes bjergfulde
Karakteer er, at Passaten asbry-des af de mægtige
Bjergmasser, hvorved der opstaaer Vindstille i Læ af
Øerne indtil den deelte Luftstrøm atter samles. En
an-den Følge af Passatvindeu er, at Sejladsen
mellem Øerne oste bliver meget kjedsom-melig; man
kan saaledes med Nordøstpas-saten i en Dag sejle fra
Tenerifa til Ferro, medens Tilbagerejsen varer 10 ^
12 Dage, ja endog 3^4 Uger. Begyndelsen og Slut-ningen
af Regntiden besværes ofte af en Sydøstvind, der
blæser fra Sahara og er tør, heed og trykkende;
den medsører uu-dertiden Sværme af Græshopper, der
an-rette stor Ødelæggelse paa Plantevæxten. Øerue
ere i Almindelighed slet forsynede med Kildevand,
hvorfor Regnvand maa opbevares i Cisterner. De
vigtigste Udfør-selsgjenstande ere Vin, Korn,
Frugter, Soda, Cochenille og Honning. Der indfores
Uld-og Bomuldstøjer, Lærred og Silke, Kolo-uialvarer,
Brændevin, Papir, Olie, Glas og Jsenkram. Egenlige
Havne fiud^es ikke, men derimod slere gode
Rhede. Øernes samlede Areal udgjør 136 [_]M. med en
Befolkning af 257,719 I. (1849). De op-
rindelige Beboere, Guanchos, ere forlængst aldeles
forsvundne, og man kjender mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
