Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castuera ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^er sor Størstedelen staae under Hollænder-ues
Herredømme. Feudalsystemet hersker i alle disse
Stater. Muhamedanismen er me-get udbredt paa Øen siden
Begyndelsen as det 17de Aarh. Portugiserne nedsatte
sig her i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, men
bleve sordrevue af Hollænderne 1660, og disse have
siden den Tid efterhaanden vundet Herredømmet over
hele Landet. Deres vigtigste Etablissementer ere:
Me-u ad o, der omfatter de to nordre Halvøer,
og hvis Befolkning i 1849 angives til
^83,000, og M ak a s sar, der omfatter de to fydlige
Halvøer med en Befolkning af
1,569,000. De vigtigste Stæder ere, M e-
uado paa den nordlige Halvø, Frihavn
siden 1849, og Makassar paa den syd-
vestlige Halvø, Frihavn siden 1846. Den sidste er
Guvernørens Sæde.
Celenza, Flk. i Neapel, Capitanata, Dst. og 5
M. V. S. V. s. San Severo. 4,000 I.
Célerin, Saint, Flk. i Fraukrig, Dp^. Sarthe, Arr. og
4 M. N. Ø. s. Le Mans. 1,200 I.
Celle ell. ^elle, St. i Hannover, Lddr. Luneburg,
Amt af s. N., ved Aller, der her optager Fuse, og
ved Hannover-Har-burg Ierubanen, 5 M. N. Ø. s. Hanuo-
ver og 12 M. S. f. Harburg, 13,152 I. (1852), deraf
7,951 i Forstæderne. C. er
Sæde for en Overappellationsret, et In-stitskancelli,
Amtsøvrigheden og et Landvæ-sensselskab. Her er et
stort, smukt med Volde og Grave omgivet Slot, der
indtil 1705 var de Luneburgske Hertugers Resi-deuts
og hvor Drouning Karoline Mathilde
levede fra 1772 til sin Død 1775. J Slotshaven,
der ligger temmelig langt fra
Slottet, er oprejst et Mindesmærke til Erindring
om den ulykkelige Dronning. J Hovedkirken er
de Lunebnrgske Hertugers Begravelser; her
hvile ogsaa de jordiske Rester af Karoline
Mathilde. Endvidere fortjene Landskabshuset og
Overappellations-retsbygningen Opmærksomhed. St. har
et Gymnasium, en Læreanstalt sor Jordemødre,
et Tugthus sor Mandssauger og et for-trinligt
Stutteri. Vigtige Voxblegerier, To-
baksfabriker ^ Speditionshandel og Flod-skibsfart.
Celle, Flk^ i Neapel, Molise, Dst. og 31/2
M. S. V. f. Campobasso. 4^500 J.
Celle, La, Flk. i Frankrig, Dpt. Seine et Marne,
Arr. og 1 M. S. V. f. Cou-lommiers. 1,200 I.
Celle Lév^ault, Flk. i Fraukrig^ Dpt. Vieuue, Arr. og
3 M. S. V. f. Poitiers. 1,500 I.
Celle St. Cyr , Flk. i Frankrig, Dpt.
Yonne, Arr. og 1 M. N. V. f. Joigny.
1,400 J.
Cellerfeld, se Zellerseld.
Celles, Flk. i Belgien, Pr. Heunea^au,
Arr. og 21/2 M. N. s. Tournay. 3,000 J.
Høravl. Lærredsvæveri.
Celles, Flk. i Frankrig, Dpt. Puy de D^me, Arr. og
2 M. Ø. f. Thiers. 3,500 J.
Celles, Flk. i Frankrig, Dpt. Deux S^vres,
Arr. og 1 M. N. V. f. Melle. 1,600 I. Mærkelig
Kirke. Kvartsbrud.
Celles, Flk. i Frankrig, Dpt. Vogeserne,
Arr. og 2 M. N. f. Saint Dié. 1,600
J. Bomuldsspinderi.
Cellier, Le, Flk. i ^Frankrig, Dpt. Ne-dre Loire,
Arr. og 2 M. S. V. f. Au-cenis, paa en Høj ved Loires
h. Br.
2,500 J.
Cellino, Flk. i Neapel, Abruzzo Ultra 1. Dst. og 2
M. S. Ø. f. Teramo. 1,600 J.
Cellules, Flk. i Frankrig, Dpt. Puy de D^me, Arr. og
1 M. N.f.Riom.2,000I.
Ceneda, St. i Østerrigsk Jtalien, Vene-
dig, Del. og 5 M. N. t. Ø. s. Treviso, Dst. as s. N.,
ved Foden as Alperne. 8,000 J.
(1846). St. er Sæde for en Biskop, har en
Kathedralkirke og 5 andre Kirker, et biskoppeligt
Seminarium, et Gymnasium, Papir- og Lædersabriker
samt mineralske
Kilder.
Cenerelli, Flk. i Østerrigsk Italien, Ve-nedig ,
Del. Rovigo, Dst. og 1/2 M. Ø. s. Massa. 2,638 I. (l
846).
Cenia, La, St. i Spanien, Catalonien,
Pr. og 12 M. S. V. f. Tarragona. 2,043 I.
(1852). Papirfabrikation.
Cenis, et Bjerg, i Sardinien, paa Grændsen mellem
Pr. Susa i Piemout
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
