Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cette ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ce^te.
Cevenuerne.
mindelse med Sydfrankrigs betydeligste Stæ-
der. C. er Sæde for en Handelsret, en hydrografisk
Skole og har Konsuler for de fleste handlende
Nationer; den har et Thea-.er og stærkt beføgte
Søbade. Grundvolden
sor Stadens Betydning er dens siden 1666
byggede Havn, hvis Dybde er c. 20 F. ved Indløbet
og 17 F. i det Indre; med et Fladerum as c. 22
Tdr. Land kan den rumme c. 400 Skibe, hvoras 150 store
^Handelsskibe. J de senere Aar er hertil kommen endnu
et nyt Bassin. C. er Sæde sor en levende Jndustri,
hvis vigtigste Grene ere Skibsbyggeri, betydelige
Bødkerværkste-der, Korkskæreri, Fabrikation af den
saa-kaldte Fa^onmadera, Brændevinsbrænder^ og
Likørdestillation, Fabrikation^ af^ chemiske
præparater .^c. Her drives et meget be-
tydeligt Fiskeri, saavel i Havet som i
Søerne; hint beskæftiger c. 150 Fartøjer ^og dette
250. Navnlig er Sardinfangsten
og Stoksiskefangsten af megen Vigtighed. Skibsfarten
udgjorde i 1853:
Antal.
^.n. ^.
Indgaaende:
(Med Ladning)
Franske Skibe . . .
486
27,733
^Fremmede Do. . .
230
7,969
(J Ballast)
franske Skibe . . .
15
1,127
Fremmede Do. . .
23
1,528
Kystfart . ...
1,146
46,240
Ialt Indg. . .
1,900
84,597
Udgaaende:
(Med Ladning)
franske Skibe . . .
426
21,055
^Fremmede Do. . .
209
10,498
(I Ballast)
Franske Skibe . . .
52
2,613
Fremmede Do. . .
103
2,430
Kvstfart ......
1,179
49,406
Ialt Udg. . .
1,969
86,002
Til Staden var i famme Aar hjemmehø-
rende: 155 Sejlskibe af 3,392 Kom. Lst. og 12
Dampskibe as 931 Kom. Lst. og med 1,015 Hestes
Krast. Handelen be-
fordres meget ved Kanal- og Jernbanefor-
bindelsen med det indre Frankrig og ved en udstrakt
Dampskibsfart paa Middelhavet.
De vigtigste Udførfelsartikler ere Vin, Bræn-devin,
Salt og Sydfrugter. ^ C. er en
St. af ny Oprindelse, og er først opstaaet efter 1666,
da dens Havn blev anlagt.^
Cettigne, Ldsb. i Montenegro og Hvst.
i dette lille Fyrstendømme, 8
M. N. V. f. Skutari. Ceuta, en Spanien tilhørende
befæstet
St. paa Afrikas N. Kyst ved Gibraltar
Strædet, 4 M. Ø. t. S. f. Gibraltar.
2,^22 I. (1852) foruden Garnisonen. St. er bygget
paa en 3/4 M. lang Halvø, der
ved en snever Landtunge er forbunden med Afrikas
Fastland. Den er den vigtigste og bedst befæstede af
de saakaldte spanske Presi-dios i N. Afrika, er Sæde
sor en Guver-nør og en Biskop, har en Kathedralkirke
og flere Skoler. Havnen er maadelig og Han-delen
ubetydelig. C. er eu meget gammel Stad, Oldtidens
^t^. Iohan 1 as Por-tugal erobrede den sra Maurerue
1415^
ved Freden til Lissabon 1668 blev den af^
staaet til Spanien.
Ceva. St. i Sardinien, Div. Cnneo, Pr. og
2 M. Ø. f. Mondovi, ved Tanaro^ 4,000
I. Silkespinderier. Steenkulsgruber. Produktion af
og udstrakt Handel med en
fortrinlig, allerede i Oldtiden berømt Ost^
C. er en meget gammel St., Romernes (^^ og
var forhen befæstet. Cevennerne, en Bjergkjæde i
Frankrig,
strækker sig i en Længde af c. 70 M. fra
Grændsen as Departementerne Øvre Ga-roune, Tarn
og Aude med N. Ø. og N^ Retuing til Dpt. Øvre
Marne. Kjæden
tager sin Begyndelse i Nærheden af Castel-
naudary i Dpt. Aude, løber først ^u^ Ø. N. Ø. paa
Grændsen af dette Dpt. og Tarn under Navnet Montagnes
Noi^ res. Den bøjer derefter mod N. og fe^ uere mod
N. Ø. mellem Dptt. Tarn ^g Hérault, og kaldes her Mon
t s L es pi-uousfes; den fortsættes med N. Ø. Ret-ning
mellem Dptt. Aveyron og Héranlt under Navnet Monts
Garrigues. D^ eg en lige CevennerdanneN.V.Grænd-sen
af Dpt. Gard imod Aveyron, og løb^
med Retning fra S. V. mod N.^Ø. 31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
