Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chili ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C^llieothe.
^850). St. har en udmærket smuk Be-
liggenhed, er regelmæssig anlagt, med lige
og brede Gader og mange smukke Bygnm-^er,
hvoriblandt 14 Kirker, 2 Akademier og ^3 Banker. Den
er Midtpunktet for Han-delen i den frugtbare og
folkerige Scioto
Dal.
Chillicothe, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Illinois, Cty. Peoria, ved
h. Br. af Illinois, 17 M. N. t. Ø. f. Springfield. 600
I. Udskibsningssted.
Chilkeah, St. i Engelsk Ostindien, Prs. Bengalen,
Dst. Bareilly, 22 ^M. Ø. N. Ø. f. Delhi, 29° 24’
n. Br., 96° 45’ ø. L.
Livlig Transithandel med Tibet. Her hol-
des flere Gange aarlig stærkt besøgte Mesfer.
Chilleurs au^ Bois, Flk. i Frankrig,
Dpt. Loiret, Arr. og 2 M. fra Pithiviers. 1,800
I. Mærkeligt Slot Chamerolles,
der uuder Revolutiouen tjente fom Tilflugts-sted for
Falskmøntuere.
Chillon, St. i Spanien^, Ny Castilien, Pr. og 13
M. S. V. f. Ciudad Real. 2,041 I. (1852). Ieruholdige
Kilder. Ro-
merfke og mauriske Oldtidsminder.
Chilo^, en Øgruppe i det Stille Hav ved Vestkysten
af Syd Amerika, udgjør den
sydligste Pr. af Rpbl. Chili. Den bestaaer
af Hovedøen Chilo^ og eu stor Mængde mindre Øer, for
Størstedelen beliggende i Ancud Bugten, der skiller
C. fra Patago-uien mod Ø., ligefom Chacao Strædet
skiller den fra Chilis Fastland mod N. Ho-
vedøen har sin største Udstrækning fra N. t. S., c. 25
M., og er i Gjennemfnit 8 ^ 10 M. breed. Den hele Ø
er en Klippemasse, der i sin højeste Deel hæver sig
c. 2,500 F. over Havet. Den er stærkt bevoxet med
^kov , som afgiver meget og fortrinligt
Tømmer deels til Skibsbygning paa Øen
selv og deels til Udførfel. Den nordlige og
østlige Kyst er stærkt indskaaren af Havet og
har flere gode Havne, af hvilke de vigtigste ere
Chacao, San Carlos og Caftro; paa Vestkysten
er Lagunen Cucao, der staaer i Forbiudelse
med Havet. Klimaet er koldt, taaget og meget
regnfuldt. Iordbunden er
frugtbar og ^giver rige Afgrøder af Hvede,
og Kartofler. Husdyrene ere Horn-g, Heste, Faar og
Sviu. Der produce-
res endeel Ost og Smør og drives en liv-lig
Provisionshandel med Hvalfangerne. Udførselen bestaaer
i Huder, Skinker og Tømmer. Fisk og Skaldyr forekomme
i stor Mængde og udgjøre paa flere Steder en væsenlig
Deel af Beboernes Føde. Be-
folkningen angives i 1855 til 61,586 I.
og bestaaer af Efterkommere af Europæere og af
Indianere. De sidste opholde sig omkring Sydkysten,
hvorimod Europæerne have nedsat sig ved den østlige
og nordre Kyst. Disse ligne mere Nordeuropæere end
Spaniere, ere høje og stærktbyggede med
lyst Haar og lys Ansigtssarve. Det Indre
af Øen er næsten ganske ubekjendt. Hoved-stad San
Carlos paa Nordkysten. Af de
andre Øer i Arkipelaget ere de betydeligste
^Quiuchao, Lemuy, Calbuco og Llaicha.
Chimay, St. i Belgien, Pr.Hennegau,
Arr. og 51/2 M. S. t. V. f. Charleroi.
3,414 I. (1850). Fabrikation af Kniplin-
ger, Fajence og Hatte. Jernproduktion.
Smukt Slot.
Chimborazo, et Bjerg i Andeskjæden i Syd Amerika,
i Rpbl. Ecuador. (Se
Andes). Chimera, Flk. i det Europæiske Tyrki,
Albanien, 5 M. V. N. V. f. Delvino, i
Nærheden af det Adriatifke Hav. Den er Hovedpunktet
i Chimarioternes Distrikt, som
danne en Slags uafhængig Militærrepublik
og leve deels af Røveri og deels af Handel med Tømmer,
Olie osv.
China, Flk. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Maine, Cty. Kenuebec, 3 M.
Ø. t. N. f. Augusta. 2,765I. (1850). Her
er en Bank.
China. Med dette Navn betegnes deels det chinesiske
Kejserdømme, der indtager den
østlige og sydøstlige Deel af Asien, og deels
dettes Hovedland. I den første Betydning omfatter
det, foruden det egenlige China, Manschuriet, Korea,
Scharaigol-, Khalkhas-, og Oelot-Mongolernes Land,
Thian Schan Pelu eller Dzungariet, Thiau Schan Nanlu
eller det lille Bukhari, Kuku Nor- og Chor
Katschi-Mongolernes Laud og Tibet. Disse
Lande ville findes beskrevne i egne Artikler, og her
vil kun blive omhandlet det egen-
lige China. Dettes Hovedmasse ligger mel-33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
