Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chili ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
China.
Blade. Agerdyrkning drives med overor-denlig Iver,
og i intet andet Land i Ver^ den vises saa stor Omhu
for Jordens Gjødning og Vanding som her. Ved en saa
umaadelig stor Besolkning er det na-turligt, at Jorden
er udstikket i meget smaa Lodder. Der dyrkes alle
Slags Korn, men Ris er Hovedproduktet og Befolkningens
^æsenligste Føde. I en stor Deel af China høster man 2
Gange om Aaret Ris, og paa nogle Steder endog 3 Gange,
eller 2 Gange Ris og en Gang Grøntsager. De sidste
dyrkes i meget stor Mængde; derimod er Kartoflen kun
udbredt omkring Macao^ Tobak, Bomuld og Sukker ere
vigtige Be-stauddele af Produktionen og ligeledes
Silke, hvorfor store Distrikter ere beplantede med
Morbærtræer. Af Frugttræer findes en stor Mængde,
navnlig Orange-, Abrikos-, Fersken-, Kirsebær-,
Blomme-, Oliven-, Figen- og Banantræer, og ligeledes
mange medicinske og Kryd erplanter samt forskjellige
Olievæxter. Skove findes kun paa Bjer-gene, fornemlig
af Fyrrearter; dog fore-komme ogsaa Gran, Eeg, Ask,
Ceder, en Slags Rofentræ, som kaldes Hoali, og en
Mængde Gummitræer. Medens Agerd^rk-ningen i China
optager Landmandens In^ teresse i saa høj Grad, staaer
Kvægavlen paa et meget lavt Trin. Den væfenligste
Gruud hertil er vel den, at Mennefkear-bejde her er
billigere end Dyrenes, ligefom ogsaa at Chineserne
have Fordom mod Ny-delfen af Smør og Ost. Køer og Faar
ere af smaa og ^aarlige Racer og holdes kun i rina^e
Mængde; det samme er Til-sælde med Hestene. Derimod
lægges mere Vind paa Tillæg af Svin, hvis K^ød er eu
af Chinefernes Yndlingsspiser. Desu-den tillægges sor
Chiueserues Bord for-skjellige Dyr, som Europæerne
ikke finde
Smag i, s. Ex. Hundehvalpe. As vilde
Dyr kunne naturligvis de større Arter ikke vel
forekomme i et saa opdyrket og tæt be-
solket Land. Den bengalske Tiger skal fin-des i
Iynnans Skove i Landets S. V.
Deel; men den sorekommer derimod ikke ^ed Kanton,
som ligger paa samme Bred-degrad som Calcutta. Løven
er næsten ganske ubekjendt. I de sydlige Skove sore-
kommer en Slags vild Kat, der sanges og fedes i Bur
for de Fornemmes Taffel. Den tamme Hund er overalt af
een og samme Race, as Størrelse som en middelmaadig
Hønse-huud, af bleggul eller stundom sort Farve,
med et spids Hoved og korte børstede Haar langs
Ryggen. Bjørne findes i de nord-lige Skove meget
almindeligt; ligeledes for-
skjellige Slags Raavildt, og i de vestlige
Bjergdistrikter forekomme Vildsvin. Elefau-ten findes
nu neppe i China, men derimod Næshornet i Skovene
mod Vest og Syd. Af Gnavere forekomme Rotter af en
usæd-vaulig Størrelse; de spises almindeligt as de
lavere Klasser. Af Fugle har China flere udmærket
smukke Fasanarter, en stor
Mængde Vildgæs, Vagteler, Duer og Kra-
ger. As Krybdyr sorekomme hverken Kro-kodilen eller
Aligatoreu, men derimod en stor Mængde Firbeen as
smaa Arter. Heller ikke findes de større Slangearter,
og selv omkring Kanton, der ligger uuder Vende-
kredsen, ere giftige Slanger langtfra hyppige.
I Floder og Søer findes flere Arter as
Ferskvandsskildpadder og en stor Mængde Frøer, ligesom
der ogsaa er stor Rigdom paa Fisk. Af Havfisk ere
de vigtigste Arter Kabliau og Stør. As Insekterue
soraarsage Græshopperne ofte store Ødelæggelser. Ual^
mindelig store Edderkopper og Sommer-fugle as sjelden
Størrelse og Skønhed fin-des omkring Kanton. Landets
geologiske Beskaffenhed er knn lidet bekjendt. De
nord-lige Provindser indeholde uudtømmelige Knlleier,
der have været benyttede ^langt tidligere end dette
var Tilsælde i Europa. Ligeledes findes her meget
righoldige Steen-saltbrud. Virksomme Vulkaner synes
ikke at forekomme; men derimod bære store Strækninger
Spor af den vulkauske Natur, og paa mangfoldige Steder
udstrømmer af Jorden brændbar Gas, der ledes gjennem
Bambusrør og benyttes til forskjellige indu-strielle
Formaal, navnlig til Inddampning
as Vandet fra de mange Saltkilder, lige^
fom den ogsaa sor de Fattige yder stor Hjælp mod den
strænge Vinterkulde. As Me-taller forekommer Guld og
Sølv i de syd-lige og vestlige Provindfers Bjerge;
Guld vindes navnlig paa Øen Hainan og findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
