Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chinapatam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Storthiuget, de norske Regerings-Departe-meuter,
Højesteret, Stiftsoverretten og Stift-amtmanden
over Christiauia Stift, der til-lige er Amtmand over
Christiania By. Den har et Universitet, stiftet 1811
med et Bi-
bliothek paa c. 130,000 Bd., forskjellige
Mufeer og Samliuger, et astronomisk og et magnetisk
Observatorium; en militær Høj-skole, en Krigsskole,
en Kathedralskole, en Knustskole, en Navigationsskole
og flere andre Undervisningsanstalter. Blandt
de offenlige Bygninger fortjene at fremhæves
det kongelige Slot, beliggende tæt V. for Byen,
Kathedralkirken, Universitetet, Thea-tret, Højesteret,
Frimurerlogeu og Bods-fæugflet. Industrien er i
Tiltagende; om^ kriug Staden er i de fenere Aar
fremstaaet flere betydelige industrielle Anlæg,
saasom Ølbryggerier, Brændevinsbrænderier,
Bom-uldsspinderier, mekaniske Værksteder, Bom-
ulds- og Klædevæverier, Papirsabrik. St.
har flere Pengeinstituter, as hvilke de vig-tigste
ere en Asdeling as Norges Bank, 2 Sparebanker, en
Kreditbank og en Kre-ditkasse, disse to hver med
Grundsond ^ 2 Millioner Specier, en Hypothekbauk med
Grundsoud^ 500,000 Specier, en Spare-
kasse og et Assistentshus. Handelen og
Skibssarteu er betydelig. De vigtigste Udsør-
selsgjenstande vare i Aaret 1855: 81,915 Pd.
Blaafarve, 6,725 Dunke Auchiovis, 735 Sk^
Ieru, 48,841 Tdr. Korn, meest Havre,
892,250 Pd. Linkager, 1,966 Sk^ Nikkel-malm, 22,896
Kom. Lst. Trælast. Indfør-selen bestod fornemlig
i: 329,896 Pd. Bly, 1,467,210 Pd.^Bomuld, 705,663
Pd. Bom-uldsgaru og Tvist, 336,243 Pd. Bomulds-
manufakturvarer, 142,256 Potter Bræude-
^in, 3,267,000 Pd. Kaffe, 629,206 Pd. Far-vetræ,
223,837 Pd. Glasvarer, 227,153^Pd. ^amp, 86,183
Pd. Humle, 7,777 Sk^ ^ujern, 2,162 Sk^ Jernstøbegods,
4,875 Sk^ Smedejern i Stænger, Bolte og Baand-jern,
1,283 Sk^ Pladejern, 862 Sk^ Spi-^er og Søm, 984 Sk^
andet Jern- og Staalarbejde, 65,493 Tdr. Byg og Malt,
^6,514 Tdr. Rug, 9,697 Tdr. Hvede, 3,417 Tdr. Ærter,
281,227 Pd. Liuued-
varer og Garn, 38,080 Pd. Bomolie,
436,006 Pd. Lin- og Roolie, 62,382 Pd.
Palmeolie, 324,470 Pd. Ost, 286,723 Pd. Papir,
219,187 Pd. Ris, 73,796 Tdr. Salt, 291,606 Pd. Sirup,
392,569 Pd. raffineret og 1,747,101 Pd. uraffineret
Sukker, 437,432 Pd. Smør, 29,856 Tdr. Cinders, 262,771
Tdr. Steeukul, 457,972 Pd. Fa-jence, 253,661 Pd. Talg,
44,160 Pd. Thee, 1,038,299 Pd. ufabrikeret og 29,141
Pd. fabrikeret Tobak, 237,195 Stkr. Tøndebaand,
89,917 Pd. Uld, 327,346 Pd. uldne Varer og Garn,
351,424 Potter Vin, 67,899 Pd.
forarbejdet og uforarbejdet Ziuk, 48,198 Pot-ter
Øl. Den indenrigske Handel, der deels
er Kysthandel og deels Handel med Oplan-
det, er af temmelig stor Betydning, og vil vistnok
hæves meget ved Iernbaneanlægene, af hvilke Banen til
Ejdsvold allerede er færdig og i Brug. Den udenrigske
Skibs-
fart udgjorde i 1855: Indgaaeude: 812
Skibe af 38,740 Kom. Lst., deraf norske 433
as 27,595 Kom. Lst., svenske 105 as 1,391 Kom. Lst.,
danske 210 af 3,636 Kom. Lst. og engelske 27 af 3,844
Kom. Lst.; Ud-
gaaende 600 af 29,555 Kom. Lst., deraf
norske 270 af 20,306 Kom. Lst., svenske 85 af 1,229
Kom. Lst., danske 200 af 3,418 Kom. Lst. og engelske
21 as 2,784
Kom. Lst. Stadens Handelsflaade udgjorde
i 1855 123 Fartøjer as 10,828 Kom. Lst. og i 1845
115 Fartøjer as 8,144 Kom. Lst.
^ Christiauias Kommunalbestystelse dannes as
Magistraten ^ 1 Borgemester og 2 Raad-mænd
^ og Formandskabet, as hvis 12 Med-lemmer
Halvparten asgaaer hvert andet Aar, samt af
Kommunalrepræsentanterne, ^48 i Tallet, valgte paa
4 Aar, og fornyede til Halvdelen hvert andet Aar. ^
C. er ikke no-
gen gammel St., men anlagt 1624 af Chri-
stian den Fjerde efter det gamle Opslos Brand. Den var
oprindelig befæstet og af meget ringere Udstrækning
end nu, men Voldene bleve allerede fløjsede i
Slutningen af det 17de Aarhundrede. I Begyndelsen
af det 18de Aarh. leed Staden meget af Ilds-vaade,
men vedblev dog at tiltage jevnt i Folkemængde. Dog
er det først efter Nor-
ges Adskillelse fra Danmark, at den som
Sæde sor den norske Regering har begyndt at naae sin
nuværende Betydning. Dens hurtige Fremskridt sees
bedst ved at betragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
