Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chinapatam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christopher^
^1855), 189,627 I. (1850). Den nordvestre
og nordre Deel af Lanet er Skovbygd med mellemliggende
Lyngheder, Smaaføer, Kjær og Moser; den mellemste og
østre Deel
dannes afvexlende af Skovbygd og Slette-
land, det sidste med leret og sandmuldet Iordbund;
den sydligste Deel er en udsten skovløs Slette
med god Leerbnnd, hvorfra dog Kysten danner en
Undtagelse, da denne i stor Udstrækning er bedækket
med Flyve-sand. Lanet begrændfes mod N. af Hal-
lands Aas, der skiller det fra Halmstad og
i Syd af Søderaas, der skiller det fra Malmø Lan. Det
vigtigste Vandløb er Helge Aa, der danner Afløbet
fra Søen Møkeln i Wexiø Lan. Rønne ^Aa kom-
mer ^ fra Ring Sø og falder i Kattegattet ved
Engelholm. Lanets vigtigste Nærings-
kilder ere Agerbrug, der i de senere Aar har gjort
væfenlige Fremskridt, og Skov-brug. Skovene bestaae
i den nordre Deel meest af Naaletræer, mod Syd mere
af Eeg og Bøg; men de ere temmelig stærkt med-
tagne. Egenlig Bjergværksdrift finder ikke
Sted ; de vigtigste Mineralprodukter ere Alun
og Kalk. Ved Kysterne drives endeel Fi-skeri,
fornemlig Aal, Torsk og Sild. ^net indeholder 3
Stæder; Hvst. Chri^ianstad^
Christianstad, Hvst. i Lan af f. N. i Sverrig, ved
Nordenden af den faakaldte Sjøviken, en Udvidelse af
Helgeaa, 56° 2’
n. Br. 31° 49’ ø. L., 60 M. S. V. f^ Stokholm, 15
M. Ø. N. Ø. f. Kjøbenhavn. 5,594 I. (1855). St. er
befæstet og Sæde
for Lanbestyrelsen og Hofretten for Skaane og
Bleking. Handelen er aftagen siden ^Helgeaaen har
ophørt at være sejlbar. C. er anlagt af Christian den
Fjerde 1613^17; den erobredes ved Storm af Christian
den
Femte 1676, belejredes i 1677 og 1678 af
Karl den Ellevte, fom erobrede den d. 4de Angust i
sidstnævnte Aar.
Christianstadt, St. i Prensfen, Pr.
Brandenburg, Rgbz. Frankfurt, Kr. og 3 M.
N. t. Ø. f. Sorau, ved Bober. 1,019
I. ^(1855). Lærredsvæveri.
Christians^, tidligere Er t holm en e, en Gruppe af
3 smaa Klippeøer i Øster-
søeu, 21/2 M. N. Ø. s. Bornholm. De 3
Øer ere Christiansholm, Frederiks-
holm og Græsholm, af hvilke de t^ første ere
forbundne ved en Flaadehro og danne en sikker,
men lille Havn. Denu^ deles ved Flaade^roeu i en
uordre Deel, der er dyb nok for de største Skibe, og
en søu-dre Deel, der kun kan modtage Skibe indtil 13
Fods Dybgaaende. De to forenede Øer dannede tilsammen
den siden 1855 nedlagte
Søsæstning Christiansø. Befolkningen, der i 1855
udgjorde 319, er nu meget mindre,
da kun Personer, der høre til den lille Be^ sætning
eller have speciel Tilladelse fra ^a^ rineministeriet
, tør opholde sig her. Tidli-gere benyttedes C. som
Statsfængsel. F^ uingens Anlæg blev begyndt 1684
under Christian den 5te.
Christinehamn, St. i Sverrig, Karl-stad Lan, 5
M. Ø. t. S. f. Karlstad, ved Warnans og Løt Elvens
Udløb i Wenern.
2,002 J. (1855). Hovednæringen er Ha^ del, Søfart og
Haandværksdrift samt Ager-brug. Her holdes aarlig i
Marts et be^
tydeligt Marked. Christinestad, St. i Rusland,
Stfstd.
Finland, Gvt. Wasa, ved den Bottuiske
Bugt, 12 M. S. t. V. f. Wafa. 2,007^ I. (1846). God
Havn, livlig Handel. Anlagt i Midten af det 17de
Aarh. af Grev Pehr
Brahe.
Christmas ^, se Jule Ø.
Christophe, Saint, Flk. i Fraulrig,
Dpt. Jndre et Loire, Arr. og 4 M. N. V.
f. Tours. 1,600 J. Fabrikation af Fajence. Christophe
du Ligneron, Saint^ Flk.
i Frankrig, Dpt. Vendée, Arr. og 4 M. N. f. Les
Sables. 1,800 J. Christophers, Saint, ell. St. ^itts,
en af de Karaibiske Øer i Vestindien, tilhø-rer
Englænderne. Øen ligger i ^Retning
fra N. V. til S. Ø., under 17° 20’ n. Br. og 45°
v. L., er 3 M. lang og c. 1 M.
breed med 25,000 I. Dens Midte indta-ges af stejle,
nøgne Bjerge, i hvilke der findes flere varme
Kilder. Det højeste Bjerg, Mount Misery, er c. 3,500
F. over Havet. Kun den halve Deel af Landet
egner sig til Dyrkning; det vigtigste Pro^
dukt er Sukker, hvoraf der i 1851 udførtes 7,270
Fade. Klimaet er meget varmt, meu
ikke usundt; heftige Orkaner ere hyppige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
