Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corrèze ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
du ^ord.
rer Dpt. fra N. V. mod S. Ø. i en Strækning af 20 M.,
og Rh^ne-Rhin Kana-
len hører paa en kort Strækning til Dpt.s
S. Ø. Deel. Dpt. er i det Hele et Bjerg-
land, men ikke af nogen betydelig Højde;
dets S. Ø. Deel indtages derimod af Sa^
nes temmelig udstrakte Floddal. Dalene og Sletterne
ere frugtbare, navnlig mod
Ø. og S. Af det hele Areal, 1,588,000 Td. Land,
er 836,000 Td. Ld. Pløjeland, 115,000 Td. Ld. Eng,
51,600 Td. Land Vinhaver og Vinbjerge, 364,000
Tdr. Land Skov, foruden 92,000 Tdr. Land ikke skyld-
sat Skov og Domæne, 64,000 Tdr. Land Heder, Moser og
øde Bjergland. ^li^ae^ er tempereret, temmelig tørt,
med reen og sund Luft. Dpt. er væsenligt et Korn-
og Viuland. De vigtigste Kornsorter ere Hvede,
Byg, Havre, Rug, Majs og Boghvede: desuden dyrkes
Kartofler, Olieplanter, Hamp og en stor Mængde
Køkkenurter. Af størst
Betydning er dog Vinavlen, navnlig r den
sydlige Deel as C^te d’Or Bjergene, der frembringe de
sortrinligste røde Bourgogue Vine. Desuden tilberedes
ogsaa en stor
Mængde ^ Champagne. De vigtigste Skov-træer ere Eeg,
Bøg og Elm; Dpt. er rig-
tignok et af de meest ^skovrige i Frankrig, men
Skovene ere i dette Aarhundrede be-
tydelig medtagne og ville i Fremtiden ikke
naae deres tidligere Betydning, da her an-vendes en
meget kort Omdrift. Skovene ere rige paa Trøfler og
Champignoner.
Antallet af Hnsdyr angives til: Hornkvæg og
Kalve 144,000, Faar og Lam 500,000, Heste og Føl
53,000, Æsler 3,300, Geder 4,000, Svin 71,000. Af
Mineralprodnkter
ere de vigtigste Jern, Steenkul, forskjellige
Steenarter, Marmor, Kalk og Gips; her findes
flere kolde og varme mineralske Kilder. Industrien
staaer paa et meget højt Trin, navnlig de Grene,
der ere knyttede til Vin-produktionen og til
Iernets Udsmeltning og Forarbejdelse; desuden
fortjene Fajence-sab.ikerne ,^ Papirfabrikkerne
, Garverierne, Klædefabrikerne og flere
Opmærksomhed. Handelen omfatter ifær Vin, Sennep,
Korn, Frugter, Skovprodukter, Fedekvæg, Uld,
Iern og Ieruvarer. Dpt. er vel forsynet med
Kommunikationsmidler. Foruden de
ovenfor nævnte Kanaler er Sa^ne sejlbar
i hele sit Løb gjennem Dpt., c. 12 M.
Iernbanen fra Paris til Lyon gjennemskæ-rer Dpt. og
pasferer C^te d’Or Bjergene V. s. Dijon, ved hvilken
St. den bøjer mod S. ^ Fra Dijon udgaaer en Side-bane
mod Ø. ind i Dpt. Iura med For-greninger ind i Øvre
Sa^ne og Doubs. C^te d’Or har 9 Hovedveje af en samlet
Længde af 96 M., 21 Departementsveje af en lignende
Udstrækning og 4,792 Biveje af en samlet Længde as
1,090 M. I ad-miuistrativ Henseende deles Dpt. i 4
Arron-disfementer: Dijon, Beanne, Sémur og Chatillon
sur Seiue, der atter deles i 36 Kautoner og 727
Kommuner. Hvst. Dijon. Det udgjør et Bispedømme under
Erkebi-spen as Lyon, og hører i militær Henseende
til den 7ende Division, hvis Hovedkvarteer er Dijon.
C^te Saint André, St. i Frankrig, Dpt. Ifore, Arr. og
4 M. S. Ø. f. Vienne. 4,500 I. Fabrikation af Likører,
Voxlys, Læder og Glas. St. var tidligere befæstet;
den leed meget i Religionskrigene, og dens
Fæstningsværker bleve ved denne Lejlighed raferede.
Cotentin, det ældre Navn paa den Deel af det nordlige
Frankrig, der som en Halvø
skyder ud i Kanalen, og nu udgjør Dpt. La
Manche.
C^tes du Nord,^ Dpt. i den N. V. Deel af Frankrig,
beliggende mellem 48° 2’ og 48° 53’ n. Br. og mellem
14° og 15° 47’ ø. L., og omgivet mod N. af Ka-nalen,
mod Ø. af Dpt. Ille et Vilaine,
mod S. af Morbihan og mod V. af Fi-
nist^re, indtager et Areal af 135 [_]M. med 621,573
I. (1856), 632,613 I. (1851).
Overfladen er ujevn; men Bjergene ere ikke synderlig
høje. En Granitkjæde gjen-nemstryger Dpt. fra Ø. mod
V. under forskjellige Navne, Monts Menez, Fen-
busque og Men^bre, og deler sig længst
mod V. i to Grene , der løbe ind i Fini-st^re. Disse
Bjerges største Højder ere knn
lidet over 1,000 Fod. Floderne i Dpt. ere kun as
ringe Udstrækning. Til Kanalen
flyde Rance, Arguenon, Gonessant, Gouet, Trieux,
Jaud^ og Guer. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
