Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crediton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cumberland.
Cupar
i det Hele som sundt. Iordbundeu e^r ua-
turligvis af meget forskjellig Beskaffenhed;
i Bjergegnene er den fom oftest gold og danner
lyngdækkede Heder og Moser, der benyttes til
Faaregræsning. I Dalene og paa Siderne as de mindre
Bjerge findes
dog bedre Strækninger, og langs Flodbred-derne ikke
lidet frugtbart Land. Langs Sø-kysten er Jordbuudeu
let og i Almindelig-
lighed sandet. Lavlandet er frugtbart,
og Agerdyrkningen er her i de fenere Aar meget
forbedret ved en udstrakt Auvendelse af Afsivning. Der
dyrkes Hvede, Byg og Havre afvexlende med Turnips,
Kar-tofler og Brak. Kvæg- og Faareavlen er betydelig
og afgiver ved Siden af Kornar-terne en væfenlig Deel
af Udførfeleu. Af Mineralprodukter ere de betydeligste
sølv-
holdigt Bly, Kobber, Iern, Kalk og Kul. C. deles i
5 Hundreds; Hvst. Carlisle;
det sender 9 Medlemmer til Underhuset, 4 sor
Shiret og 5 sor Stæderne Carlisle, Cockermonth og
Whitehaven. Shiret er rigt paa Minder fra de gamle
Briters og Romernes Tid, hvoriblandt navnlig den
saakaldte Picts Wall, der af Kejferne Ha^ drian
og Severus blev opført fom Formur mod Pikterne og
Skotterne. Efter Romer-ues Fordrivelse blev Landet
næsten ganske
lagt øde af disse urolige Naboer, og det
havde seuere lidt saa meget, at det ikke blev optaget
i Vilhelm Erobrerens Domesday Book, men as ham maatte
fritages sor Skat-
ter. Under de idelige og langvarige Stri-digheder
mellem England og Skotland leed
Landet meget, ligesom ogsaa i Borgerkrigene under
Stuarterne.
Cnmb^rland, Tsh. i de Forenede Stater i N. Amerika,
Pennfylvania, Cty. Adams,
8 M. S. V. f. Harrisburg. 3,588 I. (1850)^
Cumberland, Tfh. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Pennfylvauia, Cty. Greene, 38
M. V. t. S. f. Harrisburg, ved Mouon-
gahela. 2,143 I. (1850).
Cumberland, St. i de Forenede Stater
i N. Amerika, Maryland, Hvst. i Cty. Alle-
ghany, ved Potomacs v.Br. og vedBalti-more-Ohio
Jernbanen, 28 M. V. N.V. f.
Annapolis. 6,067 I. (1850). Rige Kul-
miner i Omegnen.
Cumberland, en af Ohios betydeligste
Bifloder, udspringer paa Cumberland Bjer-gene paa
Grændsen af Kentucky og Virgi-nia i de Forenede
Stater i N. Amerika, lø-ber med et meget bugtet Løb
gjeunem den S. Ø. Deel af Kentucky ind i den uordre
Deel afTennessee sorbi Carthago ogNashville, nedenfor
hvilken St. den atter bøjer mod
N. V. tilbage til Kentucky og salder i Ohio. Længde
c. 130 M. Ved Højvaude er den
sejlbar sor store Dampbaade til Nafhville. ^
Cumberland, den største af de Øer, der
skille Hudfous Bay fra Davis Strædet og Baffins Bay
i N. Amerika. Den er be-
liggende mellem 64° og 71° n. Br., øde og ubeboet
undtagen af vaudrende Eskimoer.
Cumbre, El, St. i Spanien, Estre-
madura, Pr. og 4 M. Ø. t. S. f. Caceres.
2,082 J. (1852). Cumbres ^a^ores,. St. i Spanien,
Estremadura, Pr. og 14
M. N. t. Ø. f. Hnelva.2,l00I. Uldhandel. Gammelt
Slot.
Cumiana, Flk. i Sardinien, Div. Tu-
riu, Pr. og 2 M. N. f.Piguerol. 5,000 I.
Marmorbrud.
Cumnock, Flk. i Ayr Sh. i Skotland, 3
M. Ø. f. Ayr. 2,395 I. (1851). Bæ^
veri og Træskæreri ere Indbyggernes vig-
tigste Beskæftigelse. Iern- og Kulminer i
Nærheden. Dumfries House, Marquis’en
as Bute’s Herresæde, ligger ikke laugt fra C.
Cumru, Tsh. i de Foreuede Stater i
N. Amerika, Pennsylvania , Cty. Berks,
ved Shuylkill, 12 M. Ø. f. Harrisburg. 3,489
I. (1850).
Cuneo, se C o ni.
Cunlhat, St. i Frankrig, Dpt. Pny de
D^me, Arr. og 2 M. N. V. f. Ambert.
4,000 I. Lærredsvæveri. Kvæghandel.
Cuntis, B^os de, St. i Spanien,
Galicien, Pr. og 3 M. f. Pontevedra.
4,594 I. (1852).
Cuorgné, Flk. i Sardinien, Div., Pr. og 3
M. V. S. V. s. Ivrea, ved Orea.
3,500 I. Kobbersmelteri.
Cupar Angus, Flk. i Skotland, paa
Grændfen af Perth og Forfar Shirer,
21/2 M. N. Ø f. Perth, ved Fl. Jola. 2,004
I. (1851). Lærredsvæveri. Blegeri.
Garveri.
37^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
