Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cuttack ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dalmatien.
Orien, 5,846 F. Dalmatiens Bjerge høre
til Iuraformationen; Kystkjæderue falde for det
Meste meget stejlt ned mod Havet og ere mod dette
stærkt sønderrevne og nøgne. Øerne maa betragtes som
undersøiske Fort-sættelser af disse Bjerge, da de
ganske have samme Karakteer. De vigtigste Øer fra
N. t. S. ere Arbe, Pago, Grossa, Brazza, Lessina,
Curzola og Me-leda; de ere alle høje og bjergfulde,
den
sidste hæver sig endog til 3,552 F. over
Havet. Sletter af Betydenhed har D. ikke;
Dalene ere snevre og fremtræde mere som Indsænkninger
end som egenlige Dale. Deu betydeligste er
Cettina Dalen, der paa sit Bredeste kun er 3/4
M. breed. Floderne ere
Kystfloder og salde alle i det Adriatiske Hav. De
vigtigste ere fra N. mod S.
Z er m agn a, der har sit Udløb ligeoverfor Novigrad,
Kerka, der salder i Havet ved Sebenico, Cettina,
der udspringer i Nær^ heden af Verlika, løber først
mod S. Ø., bøjer senere mod V. og salder i Havet ved
Almissa, og Narenta, der ^kommer fra Herzegowiua, og
ved Fort Opus deler sig i to Arme; den salder i Havet
gjennem 12 Mundinger og er sejlbar fra dens Udløb til
Landsgrændsen sor Skibe paa 50 Kom. Lst. D. har kun en
eueste permanent Sø as uogen Betydning, uemligVrana,
S. Ø. s. Zara, der er en Kystsø med en under-fordisk
Forbindelse med Havet. De øvrige ere kun syldte
med Vand om Efteraaret og Vinteren. Floderne danne
mange Sumpe, der dog, med Undtagelse as Kystsnmpene,
ere tørre om Sommeren. ^lin^e^ er suudt undtagen
ved Sumpstrækningerne; Snee salder sjeldent,
og Thermometeret holder sig ikke længe nnder
Frysepunktet. En flem Plage er ofte om Vinteren
en heftig N. Ø. Vind, Bora, ligesom om Sommeren
Syd-østvinden, Scirocco. Aarets Middeltempe-
ratur er i Zara 12°, i Ragusa 13° og i
Cattaro13°,^. As det hele Areal, 232[_]M.,
udgjorde i 1851 den produktive Deel 224 ., nemlig
25,^ [_]M. Agerlaud, 12,^ . Vinlaud, 2,^ [_]
M. Olivenskove, 0,^ [_]M. Græsgange, 50,^ [_]M. Skov^
laud, Resten Euge, Haver, Laurbær- og
^astauieplautuiuger. Den egenlige Ager-
dyrkning er ubetydelig og staaer laugt til-
bage; de vigtigste Kornsorter ere Hvede, Majs og
Byg. Hovedproduktet as Land-bruget er Vin; men den kan
kun holde sig et Aar og har derfor langtfra den Værdi,
som man skulde autage. Desuden høstes i temmelig stor
Mængde Oliven, Figner og Mandler. I Aaret 1851 var
Antallet af
de vigtigste Husdyr 21,997 Heste, 84,139
Stkr. Hornkvæg, 22,660 Muldyr og Æsler, 621,805 Faar,
399,443 Geder og 30,409
Svin. Fiskeriet langs Kysterne, navnlig as Sardeller,
Makrel og Thunfisk, er me-
get betydeligt og giver et godt Overskud.
Landet er sattigt paa Miueralprodukter;
vigtigst ere Brunkulslejerne, Asfalt-, Kalk-
og Marmorbruddene. Saltproduktionen er ubetydelig
og i Aftagende. Industrien er, med Undtagelse af
Skibsbyggeriet, paa et
meget lavt Standpunkt. De vigtigste Ind-
førselsartikler ere Korn, Meel, Bomulds-
og Uldstoffer, Sejldug, Silke, Hornkvæg og
Tobak, og Udførselsartikler Olivenolie, Fisk, Vin^,
Faarekjød, Skind og Huder, Talg, vellugtende Olier,
Horn og Farvestoffer.
Den samlede Værdi udgjorde i 1851 : Indfør-sel
6,295,000 Rdlr., Udførsel 5,162,000 Rdl. og Transit
3,104,000 Rdlr. Den østerrigske Llo^ds Dampskibe tage
en væsenlig Deel i Varesørselen; Dalmatien selv ejede
i 1848
ikke mindre end 2,089 Fartøjer, men med en samlet
Drægtighed af neppe 9,000 Kom. Lst. De indenlandske
Kommunikations-midler bestaae i to Hovedveje, den
ene fra
Knin til Ragusa inde i Landet og den au-
den fra Zara langs Kysten; de ere paa store
Strækninger ikke farbare for Vogne. Befolkningen er
foran angivet til 393,715 I. (1851) foruden Militær;
den hører for Størstedelen til den slaviske Stamme,
da ^ ere Kroater. Resten bestaaer af Jta-lienere
og nogle Iøder. Folkesproget er det slaviske eller
illyriske i Herzegowina-
Dialekt ; det officielle Sprog er det italienske,^
der ogsaa er de dannede Klassers Sprog. Ester
Religionsbekjendelsen bestod Besolk-
uingen 1851 as 318,340 romersk katholske, 496 unerede
og 14,529 ikke unerede Græ-ker, 15 Protestanter og
340 Iøder. Dal^
matierue ere en kraftig, stærktbygget Meune-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
