- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
590

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rullesteensformationen, der optræder som Rullesteensleer,
hyppigt blandet med Sand eller Kalk og indeholdende
Rullesteen af meget forskjellig Størrelse, eller
som Rullesteenssand meer eller mindre blandet med
Leer. Rullesteensleret er overvejende i den mellemste
og sydlige Deel as Sjælland og
Fyen og de S. herfor liggende Øer, i den
nordlige og vestlige Deel af Vendsyssel og de øformige
Høje tæt N. f. Limfjorden
samt langs Østkysten af Halvøen, hvor det danner
et Belte af meget forskjellig Bredde, der navnlig
indsnevres mellem Haderslev og Aabenraa, men
atter tiltager i Bredde mod S. i Holsteen. Desuden
forekommer det isoleret paa flere Steder af Halvøen,
omgivet af forskjellige andre Dannelser, saaledes
i Thy, paa Morsø, ved Lemvig, i Hammerum Herred,
omkring Tønder, paa Vesterhavsøerne, i Ejdersted,
ved Itzeho og fra Blankenese over Trittau ind i
Lauenborg. Paa Leret beroer Landets Frugtbarhed, og
Rullesteenssandet er desto frugtbarere, jo mere det
er blandet med Leer. Rullesteenssandet forekommer
i mange forskjellige Former, snart som Aaser, snart
som enkeltstaaende Bakker, snart som sammenhængende
Bakkepartier (ved Ry og Silkeborg i Jylland,
ved Hütten i Slesvig) og snart som
en stor Slette. En mærkelig Omstændighed
er det, at de nærmeste Omgivelaer af Fjordene,
Indsøerne og de større Aaløb som oftest dannes af
Rullesteenssandbakker. En stor Deel af de vestlige
Rullesteenssandsletter dækkes af en yngre Dannelse,
Ahlen, en brun, løs Sandsteen af 6 à 12 Tommers
Tykkelfe, ovenover hvilken er et Lag af reent, hvidt
Kvartssand af 12 à 24
Tommers Tykkelse og endelig et af Hedehumus
sortfarvet Lag af det samme Sand. Sandahlen
er uigjennemtrængelig for de mindre Planters Rødder
og for Overfladevandet og derfor er de af den
bedækkede Strækninger for Størstedelen kun bevoxede
med Lyng. Ahldannelsen indtager betydelige
Strækninger i den vestlige Deel af
Halvøen. En Dannelse af en ganske anden Natur
er Marsken, der deels forekommer som en forlængst
afsluttet Dannelse omkring Limfjorden og i Vendsyssel,
enten som store
Sletter eller ogsaa ved underjordiske Kræfter
hævet i betydelige Bakker, og deels som en endnu
stedse sortsat Dannelse paa Halvøens Vestkyst,
hvor foranliggende Øer eller Sandbanker bryde
Bølgeslaget. En stor Deel af Marsken hviler paa
gamle Tørvemoser, der paa nogle Steder (Wilster
og Krempe Marsk i Holsteen) ikke engang have været
færdig dannede, da de bleve bedækkede af Marsken. I
saadanne Tilsælde kan Marskfladen, der hviler paa
et sort tørveholdigt Vand, synke dybt under Havets
Niveau, og dens overflødige Vand maa da ved kunstige
Midler hæves til en saadan Højde at det kan faae
Afløb til Havet. At Landet her ved mægtige Diger maa
beskyttes mod Havets Indtrængen er en Selvfølge.
I disse Marsker findes Leret i Almindelighed
stærkt blandet med en Mængde fine hvide
Glimmerblade, der bidrage væsenligt til dets Frugtbarhed, hvorimod det
er meget fattigt paa Kalk. Et andet Produkt af
Havets Indvirkning er Flyvesandet,
der paa Vestkysten af Jylland og de slesvigske
Øer optaarner sig i Klitter af indtil 100
Fods Højde og derover. Det bestaaer af fine runde
Kvartskorn, der ere stærkt blandede med Glimmerblade
og desuden indeholder Titanjern og meget fine
Granitkorn. Paa andre Steder er Flyvesandet af Vinden
ført ind over Landet og har
opfyldt Indsøer, Fjorde og Sunde; dette
er navnlig Tilfælde N. f. Limfjorden, hvor store
Sandsletter paa denne Maade ere dannede. Den iblandede
Glimmer giver disse en Frugtbarhed, som man efter
Beskaffenheden af deres Hovedbestanddel ikke skulde
tiltroe dem. - Over hele Landet er desuden udbredt
en stor Mængde Tørvemoser, deels som Skovmoser
i Rullesteensformationen og deels fom Kjær- og
Lyngmoser. - En Omstændighed, der har havt
betydelig Indflydelse paa Danmarks geografiske
Forhold, er Landets Sænkning og
Hævning. Sænkningen synes nu at være standset; men
dens Virksomhed i en tidligere Periode har efterladt
sig talrige Spor i Skovbund og Tørvemoser under Havet;
ved Husum har man endog under en saadan submarin
Tørvemose fundet en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free