Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark.
Danmark.
det danske Landbrug spiller Kløveren en vigtig
Rolle som Foderurt, og man kan antage, at aarlig
100 [_]M. ere bevorede med denne Plante. Ogsaa de
forskjellige Græsarter have i denne Henfeende en
over-ordenlig Betydning, og Jyllands L^ngh^r afgive
Foder for et temmelig stort Antal Faar. ^ Skovarealet
er foran angivet til
c. 46 [_]M. eller omtrent 480,000 Tdr. Ld.,
hvoraf dog en ikke ringe Deel ikke er be-voxet med
Træer, men benyttes indenfor Skovhegnet til Græsning,
Tørveskær og deslige. Det indfredede Skovareal er
for-deelt paa følgende Maade:
Sjælland og Møen . . . ^20,000 Tdr. Ld.
Bornholm ........ 2,000 - -
^Lolland og Falster .... 33,200 ^ .^
Fyen og Langeland . . . 28,800 - -
Nørre Iylland ...... 92,000 - ^
Slesvig .......... 61,500 - -
Holsteen . ......... 91,500 - -
Lauenhorg ........ 34,000 - ^
Ialt . . . 463,000 Tdr. Ld.
Det uindfredede Skovland anflaaes til c.
17,000 Tdr. Ld. Det almindeligste Skov-
træ er Bøgen, der udgjør c. ^ af alle Højskovene;
derefter Eeg, Birk, Elm, Ask
og flere andre; i Landets sydlige Deel Navr,
Avnbøg og Lind, den sidste især i
Lauen-borg. Naaletræer forekomme nn kun i Plan-tager;
men disse vinde Aar for Aar i Ud-strækning,
navnlig paa saadanne Jorder, der egne sig mindre
til Korndyrkning. Et meget udbredt Træ er Elletræet,
der voxer paa Kjær- og Moseland. Af Frugttræer ere
Æble-, Pære-, Kirsebær- og Blomme^ træer almindelig
udbredte i Haverne over hele Landet; men kun paa
enkelte Punkter,
navnlig i det sydlige Sjælland og Fyen,
paa Møen, Taasinge, Ærø og Als, i Sun-deved, Angel og
Elbmarsken drives Træfrugt^ avlen fom Næringskilde. ^
Ved Siden af Kornproduktionen staaer Kvægavlen fom
en meget vigtig Green af det danske Landbrug, der
endog paa mange Steder, faasom i
Marsken, paa Halvøens Vestkyst og i det
nordlige Jylland ofte stiller hint i Skygge.
Det er imidlertid ikke muligt at give eu no-
geuluude paalidelig Oplysning om det nu-værende Antal
af de forskjellige Husdyr, da ^ægtællinger ikke ere
soretagne i det egenlige Kongerige siden 1838 og i
Slesvig
og Holsteen ikke siden 1845. Disse Tæl-liuger gav
følgende Resultat:
^ ^ ^al^øer. ^^ ^ ^ ^eder.
^vi^ ^ader. ^l. ^orn^æg.
^am.
Det egeulige Kongerige,
1838 ......... 325,019 563,095 271,080 1,164,544
Ikke talte 157,599 86,036
Slesvig, ^1845 . ^7^ 152,494 127,775
183,827 Do. 43,817 29^145
Holsteen, 1845 ..... 70,61^ 169,256 79,278 1^^7
5,274 67,814 25,938
450,412 884,845 478,133^ 1,487,608 . 269,230
141,119
Disfe Tal, der neppe nogensinde have væ-ret ganske
paalidelige, ere udentvivl nu me-get sor ringe,
og mau sejler neppe meget ved sor hele Monarkiet,
Lauenborg medreg-net, hvor iugen Tælling har været
soreta-geu, at anflaae Antallet til omtrent 600,000
Heste og 11/2 ^ 2 Mill. Stkr. Hornkvæg. Besætningen
af Faar er derimod neppe forøget i nogen synderlig
Grad, om det end er blevet almindeligere i de større
Laud-brug at erstatte endeel af Hornkvægbesæt-Bingen
med en Faareflok. Svineholdet maa
være tiltaget ikke lidet, da Udførselen i de
senere Aar er voxet indtil c. 50,000 Stkr. soruden
4^5 Mill. Pd. Flesk om Aaret mod c. 20,000 i sorrige
Decennium. Det vigtigste Produkt af Kvægavlen er Smør^
det aarlige Udbytte anflaaes til c. 80 Mill.
Pd., hvoraf c. 16 Mill. Pd. eller 80,000 Tdr.
udføres og Resten fortæres i Laudet selv.
Den hermed forbundne Tilvirkning af Ost er ikke
ubetydelig, meu i Regelen af mid-
delmaadig Kvalitet. I flere Egne af Lau-
det har imidlertid den egeulige Kjødproduk-
tion Overvægt over Smørproduktionen, navnlig paa
Halvøen, hvorfra der aarlig
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
