Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Derby ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Diou.
baksavl. Den h^ dyrkede Tobak ansees for en as de
bedste Sorter i Ungarn.
Diou, Flk. i Frankrig, Dpt. Allier, Arr.
og 4 M. Ø. f. Moulius, i Nærheden af Loires
v. Br. 1,600 I. Marmorbrud.
Dippoldiswalde, St. i Kgr. Sachsen, Rgbz. og 2^
M. S. t. V. f. Dresden, ved Fl. Weiszeritz. 2,956
I. (1855). Gar-
verier, Straafletteri, Garnblegerier. Dirmstein,
Flk. i Bayern, Kr. Pfalz,
Dst. og 1 M. N. V. f. Fraukenthal.
2,100 I. Pottemagerarbejder. J Nærhe-
den en Svovlkilde.
Dirschau, St. i Preussen, Pr. Preus-
sen, Rgbz. Danzig, Kr. og 3 M. N. Ø. s. Stargardt,
vedWeichsels v.Br. 5,947 I.
(1855). Garverier, Handel med Træ. Ver-densomsejleren
og Naturforskeren I. R. Forster er født her 1729.
Dischingen, Flk. i Wu^rttemberg, Kr. Jaxt, Bz. og
1 M. S. S. Ø. f. Neres-heim, ved Fl. Eggau. 1,100
I. Klædefa-
brikation.
Disentis ell. Dissentis, Flk. i Schweiz,
Knt. Graubiinden, 71/2 M. V. S. V. f. Chur, ved
Rhiueu. 1,260 I. (1850). Flk.
har et berømt Benediktiuerabbedi, stiftet i
det 7ende Aarh. Betydeligt Kvægmarked.
Disko ^ en Øgruppe ved Grønlands
V. Kyst, uuder 70° n. Br. og 35° v. L.
Paa Hovedøen, der har givet hele Gruppen Navn, er
den danske Koloni Godhavn, der hører til det nordre
Inspektorat.
Ditmarsken, Landskab i Danmark, Htgd. Holsteen,
indtager dettes vestlige Deel og grændser mod N. til
Ejderen, mod Ø. til Godset Hanerau, Rendsborg og
Steinburg Amter, mod S. til Elben og mod V. til
Nordsøen og Ejdermundingen. Det bestaaer af følgende
Dele:
^ ^^ ^
^^^^^^^^^^^ ^
Nørre Ditmarsken 101/4 [_]M 30,139 32,842 ^ Sønder
,, 131/4 ^ 33,412 36,640 Kogene ..... 1^
- 1,698 2,079
25 [_]M. 65,249 71,561
Den største Halvdeel as Land^ bestaaer as Sandgeest,
der er gjennemskaaren af lav^ ^
Højdedrag og tidligere var stærkt skovbo voxet. Resten
bestaaer as fortrinlig Marsk. ^ Ditmarsken udgjorde
i Fortiden en Deel af Grevskabet Stade og stod
saaledes i Midten af det 12te Aarh. under Erkebispen
af Bremen. I Aaret 1200 kom det uuder
dansk Højhed, men faldt efter det ulykkelige Slag
ved Bornhøved 1227 atter tilbage til
Bremen, hvis Overherredømme efterhaan^ den tabte
sig saaledes, at Landskabet dan-uede en uafhængig
Bonderepublik. I Aaret 1500 augrebe Kong Hans og
ha^s Eroder Hertng Frederik Ditmarsken, men maatte
efter^ Nederlaget ved Hemmingsted aner-kjende Landets
Uafhængighed ved et For-
lig af 15de Maj f. A. Et nyt Forsøg 1559 lykkedes
bedre og Landet blev deelt mellem Kong Frederik
11. der fik den syd-
lige Deel, og hans Farbrødre, Hertugerne
Johan og Adolf. Ved Hertug Johans Død 1581 deeltes
haus Part mellem de
to andre og Delingen i Sønder og Nørre D.
opstod. Det sidste kom i Aaret 1773 tillige-
med den øvrige saakaldte storfyrstelige Deel as
Holsteen uuder Krouen. ^ Landet deles
i 23 Sogne, hvoras 11 i Nørre D. og 12
1 Søndre D. De højeste Embedsmænd ere
2 Landfogeder, der ligesom Embedsmandene i det Hele
maa være sødte Ditmarskere. Land-sogeden er den
højeste Politi- ogIustitsøv-
righed og tillige Overdiggreve. I Nørre D.
er desuden en Landskriver som Oppebør-selsembedsmand,
en Retsaktuar, en ,,Pfeu-nigmeister’’ , der modtager
Oppebørslerne for Landskabskasfen, og en Landnotar,
der er Protokolfører i Landskabssorfamlingerne. I
hvert as de 11 Sogne er en Foged, der er Dommer
i Konkurssager, Formand i Sogne-forsamlingerne
og Politiembedsmand; i 7 as Sognene er desuden en
Skriver. I SønderD. er en Retsaktuar, en Landskriver
og en Pfen-nigmeister, 11 Fogeder og 2 Skrivere. I
kom-munal Henseende repræsenteres de to Land-skaber
hvert as et Kollegium, der bestaaer af Landfogeden
som Formand , Pfennig-mesteren som Protokolfører,
Fogederne og Depnterede fra .Sognene. I administrativ
Henfeende danne flere Landsbyer et Sogn, der i Regelen
falder sammen med den kir^
kelige Inddeling. I hvert Sogn er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
