Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Doab ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Donau.
Donau.
og Ny Palanka og sorlader ved Orsowa det østerrigske
Gebeet. Imellem Presburg og Orsowa optager D. flere
store Floder,
as hvilke de betydeligste ere: fra h. S.
Raab og Kap o s i Ungarn, D ran paa Grændsen mellem
Ungarn og Slavonien, S au paa Grændsen as den
Slavoniske Militærgrærgrændse og Serbien, Mora^va,
Mlawa og Pek i Serbien; fra v. S.
Waag, Gran, Theiss, Temes og Czerna i Ungarn og
Militærgrændsen. Fra Orsowa omflutter den i en stor
mod S. vendt Bue Walachiet, som den begrænd-ser mod
Serbien og Bulgarien, og løber forbi Gladowa, Widin og
Kalasat, Arzer Palanka, Rahowa, Nikopoli, Schistowa,
Rustschuk og Dschurschewo, Turtukan og Oltenizza,
Silistria, Kalarasch, Hirsowa,
Matschin og Braila til Galatz. J denne
Deel as sit Løb optager den fra h. S. Tim ok paa
Grændsen af Serbien og Bulgarien, Smorden, Lom,
Zibritza,
Ogustul, Skitul, Isker, Serestul,
Osma,Iantra, Lom, Sara og Taban
i Bulgarien; fra v. S. Schyl, Aluta, Wede, Ardschisch,
Zalomitz og Kal-
mazui i Walachiet og paa Græudsen as ^oldau S er e
t h. Fra Galatz dauner den Grændsen mellem Bulgarien
og Moldau med det as Ruslaud ved Pariserfreden 1856
til Tyrkiet asstaaede Stykke as Bessarabien. Den
optager her fra v. S. P ru t h og I a l-p uch,
deler sig ovenfor Tultfcha og falder ud i det Sorte
Hav gjennem flere Arme, af hvilke de vigtigste
ere St. Georgsarmen, der danner Grændsen mellem
Bessarabien og Bulgarien, Suliua, der ansees sor
Ho-vedløbet, og Kil i a. Ved Floden og dens
forskjellige Arme ligge her Reni, Isaktschi, Tultscha,
Ismail, Tutschkow og Kilia.
Donaus hele Længde er c. 400 M. og dens Flodgebeet
c. 15^000 [_] M. Flodens øvre Løb gaaer i Baden
og Wurttemberg gjen-nem en as Rauhe Alp mod N. og
Schwei-zer Alpernes Udløbere mod S. dannet tem-melig
snever Dal, i Bayern over den bayerske Højflette,
hvor den paa flere Steder led-sages as Moradser,
i Østerrig atter gjen-nem en snever as Alpernes
Udløbere mod S. og Bøhmens Bjerge mod N. dannet
Dal sorbi Wien, nedenfor hvilken Dalen udvider sig
til en større Slette, til Pres-burg. J sit Mellemløb
gjennemflyder den sørst den mindre ungarske Slette,
indsnev-res mellem Gran og Waitzen mellem Ud-løbere
fra Bakony Wald og Karpatherne, og træder derefter ind
paa den store un-garske Slette. Ved Vukovar mødes den
af Werdnik Bjergene, som giver den østlig Retning,
og den løber nu laugs den nord-lige Fod af Serbiens
Bjerge indtil den ved Moldowa i Mititærgrændsen træder
ind i den snevre Dal, der 1 M. nedensor Orsowa ender
med det berømte Pas Demir Kapi, ,,Iernporten’’. Her
strækker sig en Klippe-kjæde tvers igjennem Floden,
og dannede tidligere en uoverstigelig Skranke sor
Damp-skibsfarten, som nu er hævet ved storartede
Sprængninger. En kort Strækning neden-for Jernporten
findes Levninger as en as Kejser Trajan opsørt
Bro over Floden. Det nedre Løb begrændser mod
S. Wa-lachiets Slette, der i Nærheden as Floden er
lav og oste gaaer over i Moradser. Bulgariens Slette
S. f. Floden er mere højtliggende. De umaadelige
Masser as Sand og Dynd, som Floden medsører, ophobe
sig omkring dens Mundinger, og danne mægtige Banker,
der i høj Grad
besværliggjøre Skibssarten. Kun ved idelig
Oprensuiug er det muligt at holde Sulina Armen aaben
sor Skibsfarten, et Arbejde, der under Russernes
Herredømme i høj Grad blev forsømt. For at undgaae
disse Vauskeligheder har Opmærksomheden ofte været
henvendt paa Muligheden af at grave eu Kanal fra
Rassowa til Kusteudfche ved det Sorte Hav; men nyere
Undersøgelser have ledet til det Resultat, at et
saadant
Arbejde, om end ikke aldeles umuligt, dog
vilde være sorbundet med overordeulige
Vauskeligheder. Siden Donau ved Pariser^ freden er
bleven aabnet sor den almindelige Skibssart under
Tilsyn as en international Kommission, tør det vel
ogsaa ventes, at en bedre Tilstand vil indtræde.^
Damp-skibssarten blev sørst indfort paa D. i Aaret
1830, og har nu naaet et betydeligt Om-
sang. D. er tilfrossen i dens øvre Løb hele Vinteren
igjennem og paa den un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
