Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Douarnenez. bygget. Af offenlige Bygninger fremhæves
Kirken St. Paul, Arsenalet, Raadhuset, The-
atret og Bibliotheket (30,000 Bd.). Her
er et ,,Academie Universitaire^ , et kej-serligt
Lyceum, eu Artillerifkole, en Maler-og Tegneskole
, en botanisk Have og flere lærde og andre
Selskaber. Station ved Nordjernbanen. Betydelig
Industri, uavu-
lig Ølbryggeri, Tegl- og Kalkbrænderi, Fa-
brikatiou af Hatte, Klæde, Kobbertøj, Læder
og Lys. Kanonstøberi, Maskiufabriker.^ Vig-tig Handel
med Korn, Olie, Salt, Vin og
Brændevin. Douarnenez, St. i Frankrig, Dpt.
Finist^re, Arr. og 3 M. V. N. V. f. Quim^
per , paa S. Kysten af den efter ^t. be-nævnte
Bugt. 4,200 I. Havn. Handel med Korn og
Vin. Sardinfiskeri.
Double Springs , St. i de Forenede
Stater i N. Amerika, California, Hvst. i
Cty. Calaveras, paa Vejen fra Sacramento til Sonora,
18 M. Ø. N. Ø. for San Francisco. Livlig Handel med
Minedi-strikterne.
Doubs, Fl. i Frankrig, uds^ing^r i den
sydligste Deel af det efter den benævnte Dpt. ,
løber først mod N. Ø. i en snever Dal i Inra, hvor
den danner et prægtigt 90 F. højt Vandfald og paa en
Strækning gjør Grændsen mellem Frankrig og Schweiz,
træder derefter ind i Knt. Bern , og bøjer
ved Ursanne skarpt mod V. tilbage til
Dpt. Donbs. Nedenfor Saint Hippolyte løber
den en kort Strækning mod N. henimod Montbéliard,
og bøjer ^er ^.^ S. V., i hvilken Retning den med
mange Krnmnin^ ger fortfætter sit Løb forbi Baume les
Da-mes og Besan^on , gjennem Dpt. Inra forbi D^le,
ind i Dpt. ^a^ne ^ L^ire, hvor den ved Verduu sur le
Doubs falder i Sa^ne. Flodens hele Længde er c. 60
M. Den er sejlbar i den nederste Deel fra D^le til
Sa^ne og deelvis paa andre Punkter. Doubs, Dpt. i
Frankrig, beliggende
mellem 46° 36’ og 47° 35’ ... Br. og mellem 23° 21’
og 24° 43’ ø. L. og om-
givet mod N. af Dpt. Øvre Sa^ne, mod N. Ø. af
Dpt. Øvre Rhin, mod Ø. af Kntt. Bern, Neufchatel og
Waadt i ^chwei^, mod
S. V. af Dpt. Inra, indtager et Areal af
95 [_]M. med 286,888 I. (1856)^ mod 296,679
I. (1851). Jura Bjergene gjen-nemstryge Dpt. i 4
Kjæd^r, hvis Hoved-
retning er fra N. Ø. mod S. V. De højeste Punkter
ere i den S. Ø. Deel og
hæve sig til en Højde af 4,500 F. Af
Floderne ere, foruden den ovenfor beskrevne Doubs,
de betydeligste dens Bfl. fra v.S. La Lone, der
udspringer et Par M. V. f. Moutbenoit og med et meget
bugtet Løb tager Retningen mod V. ind i Dpt. Jura,
hvor den forener sig med Hovedfloden. Oignon, en
Bfl. til Sa^ne, udspringer
i den N. Deel af Dpt. Øvre Sa^ue og
danner i en stor Deel af sit Løb Grændsen mod dette
Dpt. ^ Klimaet er meget for-
anderligt og strengt med lang Vinter. Af det hele
Areal, der udgjør c. 948,000 Td. Ld., er 339,000
Td. Ld. Agerjord, 158,000 Td. Ld. Eng, 15,000
Td. Ld. Vinland, 232,000 Td. Ld. Skov, Haver og Krat,
169,000 Td. Ld. Hede, Mose og udyrket Bjergland. Med
Hensyn til Landbruget falder Dpt. i 3 Dele, 1)
Højbjergeue, hvor
Fyrreskovene herske og som om Vinteren ere
bedækkede med Snee og Js, medens de om Dommeren yde
fortræffelige Græsgange; 2) Mellembjergene, hvis Dale
og Sletter ere under Ploven og hvis Skove bestaae af
Eeg og Bøg, og 3) Slettelandet, der
indeholder særdeles frugtbar og vel dyrket
Agerjord. Uagtet god Dyrkning er Korn-avlen dog ikke
tilstrækkelig til Befolkningens
Forbrug. De vigtigste Kornsorter ere Hvede, Havre,
Byg og Rug. Kartofler, Hamp og Hør dyrkes i ikke
ringe Udstrækning. An-
tallet af Husdyr angives til ^27,000 Stkr. Hornkvæg
og Kalve, 86,000 Faar og Lam, 20,000 Heste, 900 Æsler
og Mulæsler, 12,000 Geder, 38,000 Svin. Tilvirkningen
af Ost er betydelig. Med Hensyn til Mi-
neralproduktionen indtager D. den 29nde
Plads iblandt Frankrigs 86 Dptt. Vigtigst
er Jernproduktionen , derefter Steenknl, Marmor og
Bygningssteen. Her er flere mineralske Kilder og
en stor Mængde uu-derjordiske Grotter og Huler. Den
første
i Dpt.s Industri indtager Uhrmageriet
Fabrikationen af Jern-, Staal- og Kob-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
