Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - East Deer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666
Br. og mellem 52° 40’ og 62° 20’ v. L.,
og omgiven mo^ N. af Ny Granada og Brasilien, mod
Ø. af Brasilien, mod S. af Peru og mod V. af ^et
Stille Hav, indtager et Areal af c. 14,000 [_] M. med
en Befolkning, der anslaaes til c. 800,000
J. Kysten mod det Stille Hav er høj og stejl og har
mange Indskæringer. Den syd-lige Deel indtages af
den store Gauyaquil Bugt med Øen Pnna og flere mindre
Øer. Fra Punta Santa Elena, der begrændfer Bugten mod
N., bøjer Kysten mod N. Ø. og N. og danner den aabne
Bugt Santa Elena, der har god Ankergruud paa 3^ Favue
Vand. Længer mod N. ved Kap Sau Lorenzo findes foran
Kysten flere Smaaøer og Klipper. Fra dette Forbjerg
bøjer Kysten atter til-bage mod Ø. N. Ø. og danner
den aabne Manta Bugt med den mindre Caraques Bugt.
Fra Kap Pasfado løber Kysten i N. N. Ø.
til Punta Galera, hvor den bøjer om til
Ø. N. Ø. indtil Mundingen af Fl. Matage. Herfra gaaer
den atter mod N^ ^g danner Sardinas Bugteu, hvis
nordligste Punkt Punta Mangles ligger paa Grændsen
mod Ny Granada. Landets vestlige Deel er opfyldt af
den mægtige Andeskjæde
(fe Andes.) Strækningen mellem den egenlige Kjæde og
Havet optages af Bjerge
af forskjellig Højde, som henimod Kysten
efterhaanden synke ned til Bakker. Selve Kysten er
vel stejl og klippefuld, men naaer dog kun paa enkelte
Steder nogen
betydelig Højde. Den eneste større Slette
i denne Deel af Landet strækker sig langs Guayaqnil
Floden og er saa lav, at den endog overfvømmes i
Regntiden. Mod Øst sænke Andes sig stejlt ned mod
en nd-strakt Slette, der deels er et Skovland og
deels bedækket med Savanner og opfyldt med en stor
Mængde Søer og stillestaaende Vande. Denne Deel af
Landet gjennem-strømmes af talrige Floder, hvis Vande
alle flyde til Amazonfloden. Den ene af dennes to
store Kildefloder Tuuguragua, der kommer fra Peru,
danner fra omtrent 61° v. L. mod Øst Grændsen imod
Peru. Efter at have forenet sig med den ligeledes fra
Peru kommende Ucayale faaer den Navnet Mara^on oa^
danner fremdeles Grændfen
indtil den træder ind i Brasilien. I Ecuador optager
den en stor Mængde Floder, der alle komme fra
Andeskjædens østlige Skraa-ning. De betydeligste
af disfe ere P au te, Marona, Pafta^a, Chambira,
Tigre og Nap a. Putumayo udspringer lige-ledes paa^
Østsiden af Andes og gjennem-
løber den østlige Slette med Ø. S. Ø. Ret-
ning; Japura kommer fra Ny Granada og danner i Landets
østlige Deel Ecuadors N. Grændse mod denne Republik
og Bra-silien. Begge de sidstnævnte Floder løbe
ind i Brasilien, hvor de falde i Amazon-floden. (Se
forøvrigt Amazonfloden.) Fra Vestsiden af Andes løbe
talrige Strømme til det Stille Hav. De ere naturligvis
alle korte og have et meget riveude Løb. De
betydeligste ere Rio de las Patias, Rio
de las Esmeraldas, Rio Santiago, Rio Mira og
Rio Guayaquil. Kun den sidste er sejlbar for
større Skibe. Den dannes ved Forening af en Mængde
Smaa-strømme og kan befares med Baade 15 M. fra dens
Udløb. Ved Staden Gnayaquil er den næsten ^ M. bred
og vedbliver at udvide sig ned mod dens Munding, men
er opfyldt med en stor Mængde Klipper og
Smaaøer. Den er ved Flodtid fejlbar for store Skibe
op til Guayaquil. ^ Klimaet
er naturligvis meget forskjelligt i de højt-
liggende Dale, der omgives af de høje Andestoppe,
og i det lavere Land paa begge Sider af Bjergene. J
Quito Dalen og de andre høje Dale er der neppe
at mærke nogen Forskjel paa Aarstiderne. Dagens
Middeltemperatur hele klaret igjennem ligger
mellem 12^° og 15^° R. og Nattens mellem
7° og 9° R. Vinden blæser sædvanlig fra N. eller
S., men sjelden meget stærkt. Om Morgenen er Himlen
reen og klar indtil Klokken 1^2, da den efterhaanden
over-trækkes med mørke Skyer, der ofte medbringe
frygtelige Uvejr ledfagede af heftige Regnskyl.
Ved Solnedgang klarer det i Almindelighed atter op
og Nætterne blive klare som Mor-
genen. Tiden fra September til Maj kaldes
Vinteren, Resten Sommeren. Hin adskiller sig kun
fra denne ved noget større Regn^ mængde. Disse Dale
ere underkastede hyp-pia^e Jordskjælv, der ofte have
været yderst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
