Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edisto ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indtil Rendsborg er underkastet Indvirkning af Ebbe og
Flod; Middelforskjellen udgjør ved Rendsborg 31/2 F.,
ved Hohn Færge 5^ F.
ved Frederiksstad 8^ F., ved Tønning 81/2 F.
og i Mundingen 91/2 F. Paa Grund heraf ere Bredderne
ved Flodens nedre Løb ved Diger beskyttede mod
Vandets Indtrængen. Ejderens hele Længde er 20 M. Den
op-tager en stor Mængde mindre Vandløb, af hvilke de
betydeligste ere fra v. S. Wehrau, Ievenau, Luhnau,
Haaleran, Gieselau, Tie-lenau og Brooklandsau og fra
h. S. Witten Søens Afløb, Sorge og Treen. Den har i
Tidernes Løb oste forandret Retningen af sit Udløb;
saaledes gik tidligere en Arm mod N. V. gjennem
Ejdersted til Hever-strømmen og en anden mere mod
V. til Vollerwick, ligesom ogsaa forskjellige Arme
have existeret paa Sydsiden. Den mindste Dybde fra
Mundingen til Flemhude Sø er 10^ F. Floden er meget
fiskerig. ^ Den egenlige Kanal er anlagt 1777-^784 og
har kostet c. 4 Mill. Rigsd. Rigsmønt. Den er 41/2
M. lang mellem Kieler Bugt og Rendsborg, 100 F. breed
i Vandfladen, 54 F. i Bunden og 11 F. dyb. Den
stiger ved 3 Slnser ialt 27 F. fra Kieler Bugt
til Flemhudersøen, som er dens højeste Puukt, og
føres derfra ligeledes gjennem 3 Slufer ned til
Underejderen ved Rends-borg. Paa begge Sider af
Kanalen er indrettet Trækveje, for at hjælpe Skibene
frem ved Heste, hvilket endog ved Modvind
kan skee fra Østersøen til Rendsborg i 10 ^ 12
Timer. Ogsaa det nedre Løb blev ved Kanalens Anlæg
reguleret og fordybet. Kanalen passeres aarlig af 2 ^
3000 Far-
tøjer af 91/2 F. Dybgaaende, 100 F. Længde og 26
F. Bredde, hvis Fart fra den fyd-lige Deel af Nordsøen
til Østersøen derved
bliver c. 180 M. kortere end ved at pas-sere rundt
om Skagen.
Ejdersted, et Landskab i Danmark, i den S.V. Deel af
Htgd. Slesvig, omgivet af
Husum Amt mod Ø., Heverstrømmen mod N., Nordsøen mod
V. og Ejderen mod S.,
indtager et Areal af 6 [_] M. med 18,788 I. (1855),
18,200 I. (1845), Stæderne Gar-
ding og Tønning medregnede. Disse to Stæders samlede
Jndvaanerantal var i de
tilsvarende Aar 4,657 og 4,227. Landskabet er ved
Diger beskyttet mod Havets Jnd-træugen undtagen paa en
kort Strækning mod S.V., hvor Sandklitterne ^Hitzbank^
træde i Digernes Sted. Denne Klitrække gaaer i en
betydelig Udstrækning as sorskjel-
lig Bredde og Højde, indtil 60 F., langs
Landskabets Vestkyst. Ejdersted er med ringe
Uudtagelser et fladt Marskland, der gjennem-
skæres as talrige Diger. Midt i Landet,
hvor Staden Garding og Kirkebyerne Ta-ting og
Kathrinenheerd ligge, er Jordbunden sandet og
indeholder Levninger as ældre Klit-ter. Marskbnnden
er vel as ulige Beskaffen-hed, men i det Hele
overordenlig frugtbar, og dette Landskab er derfor
udentvivl en af de frugtbareste og rigeste Dele
af Monar-kiet. Husene ligge enten flekkeagtigt
fam-menbyggede i Rækker eller fom adspredte
Gaarde i Marsken, hvilke sidste kaldes ^Hau^
berge^ og ere omgivne af Grøvter, Haver og Rækker af
Træer. Skov findes iøvrigt ikke. Landskabet deles i
Østerdelen eller
Ejdersteds Ret, med 8 Sogne, og Vester-
delen eller Everschop og Utholms Ret med 10
Sogne. Overøvrighed er Overstalleren, der tillige
er Amtmand i HnsumAmt; han har Overtilsynet med hele
Bestyrelsen og er Præses i Kriminal-, Konsistorial-
og Landretten. Stalleren er Direktør for Ting-retten
og Dommer i alle sra de ordenlige Domstole unddragne
Sager. To Land-skrivere ere Statsoppebørselsbetjente
(Amts-forvaltere) i de to Dele, tillige Aktuarer ved
de ordeulige Tingretter, samt søre Skyld-
og Panteprotokollen. To Landpenningme-stere
ere Landskabets Oppebørselsbetjente og tillige
Branddirektører. Landsekretæren er Protokolfører,
Arkivarius og Syndikus. Sex Raadmænd fra hver af
de to Landskabsdele daune Tinget under Stallerens
Forsæde. J Spidsen sor hvert Sogn staae Lehns-mænd,
som bestyre Kommunens Anliggen-der. Hvor der er
to eller flere skiftes de aarvis til at sorvalte
Oppebørslerne. Lands-kollegiet samles i Tønning
for hele Land-skabets Anliggender og bestaaer
af de oppe-bærende Lehnsmænd, et Medlem af
Tøn-nings Magistrat, Borgemesteren i Garding og
Laudpenningm^trene med Landsekretæreu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
