Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellsworth ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Mer s e y 3 Halvøer med eu asvexlende høj og
lav Kyst; Liverpools Havn er ver-densbekjendt, men
ikke let tilgængelig. W a-les har Klippekyst^, der
først gaaer i en Bue mod V. til Great Ormes Head;
derfra mod S. V. langs det fejlbare Me-uaistræde,
hvorved den skilles fra Anglesea, og danner saa den
store Cardiganbugt. Havnene ere paa denne Strækning
knn smaa; Udskibningsstedet til Irland ligger paa en
Ø. Sydkysten af Wales er lavere og rig paaBngter. Der
ligger den udmærkede Milfordhaven. Hinsides den
brede Bri-stolbugt bliver Kysten igjen høj i Devon
og Cornwall, der ender i Kap Cornwall
(220’), hvis yderste Punkt, den 60’ høje
Granitklippe Landsend, danner Sydvest-spidfen af
Storbritannien. Langs Kanalen er først Mountsbugten
til Kap Lizard; derpaa Falmouths fortræffelige,
Foweys
fikre, men vanskelig tilgængelige Havn, og
endelig Plymouths Havn, der har udfor-dret betydelige
Arbejder og kostet overor-
denlige Summer. Ø. f. Bolt Head (c. 420’)
og Kap Start, og til den lange Halvø Portland, er
den fortræffelige Havn Dart-mouth, den historisk
bekjendte Rhed^ Tor-bay og den middelmaadig Havn ved
Ex-mouth. Hinsides Portland ere de mindre betydelige
Havne Weymonth og Poole; der-paa følger Strædet mellem
Fastlandet og Wight, der fra ,,Naalene’’ til Cowes
hedder the Solent, men østligere danner den be-
rømte Rhed Spithead, ved hvilken ligger
først Southamptons og dernæst Ports^ mouths Havn,
der er den ypperste i Storbritannien og kun
har faa Ligemænd paa hele Iorden. Fra Wight til
Dover-strædet er Kysten meest høj (Beachy Head 550’),
og bestaaer især as Kridtklipper. Havnene ere saa og
middelmaadige. New-haven er den bedste; selv Dovers
Havn er ikke let tilgængelig og har i Ebbetiden kun
lidt Vand. Mellem South og North Fore-
land, laugs Kysten as Halvøen Kent, ligger
den stærk besøgte Rhed, som kaldes the Downs
(Dynerne), og som beskyttes mod Østvindene ved den
mærkelige Banke, som hedder the Goodwin Sands. Havnen
Ramsgate har kostet særdeles meget, og
kan dog kuu besejles et Par Timer om Da-geu. Paa
den anden Side N. Foreland drejer Landet ^mod V. og
begrændser Thems-bugten mod S. ^^ Fra Murraysrith til
Loch Linnhe strækker sig i en næsten lige Liuie
tvers gjennem Skotland en dyb, men smal Dal, som
hedder G le n m or e (^. den store Dal). Den dannes
mest as lange, smalle Søer, og deus højeste Punkt
er kun 88’ (efter Andre 72’) over Havet. Den Deel as
Landet som ligger N. s. Glenmore kal-
des almindelig det u ordskotske Bjerg-
land. Det bestaaer af Højsletter paa 5 til 1,500
F. Højde, op over hvilke der hæver
sig en Mængde Bjerge, der naae 3-4,000’ (Ben Wywis
3,210’; Ben Broom 3,330’). Det er i det Hele et vildt
og ufrugtbart
Land; meget faa Strækninger ere bragte under P^ven,
det Øvrige bestaaer as Heder og Moser mellem
Klipperne; dog er der ogsaa enkelte Dale med gode
Græsgange. S. og Ø. f. Glenmore hæver Landet sig til
et Bjergland , der atter fra N. til S.
begrændfes af den lange Speydal, Loch
Laggan, Rannochs Moor, Orcky, Loch Awe og Loch
Fine. Det indeslutter Findhorns og Nairns Dale,
fom gaae mod N. Ø. til Nordsøen, og Speans Dal,
der løber ned
til Loch Linnhe. Nordlig ligger den øde
Bjergkjæde M o nag h L e ag h, der er kun
2,000’. S. f. Spean hæver Ben Ne-wis sig til 4,100’;
men Bjergene blive
lavere gjennem Argyle og den smalle Halvø
Cantire (1,000’), hvor de ende i Mnll of
Cantire. - Grampia nbjergene gaae fra Halvøen
Cowall i en Bne mod N. Ø. og Ø. tvers over Landet
til Stonehaven paa Østsiden. Hovedmasfen ligger i
Mid-ten fra Ben Cairngorm i N. til Ben Gloe i S.,
der hvor Kilderne findes til
Floden Dee og til ikke faa af Speys og
Tays Tilløb. Her er Ben Macdn, det
højeste Punkt paa de Britiske Øer (4,120’),
og herfra udgaae, foruden de to Hovedkjæ-der, tillige
de lavere Bjergmasser, som mellem Floderne Spey,
Doveran, Don og
Dee opsylde Landet til Cap Kinnaird.
Grampianbjergene ere øde og have et vildt Udseende;
de højeste Toppe, Ben Cruachan vestlig, Cairngorm,
Cairntoul (3^4,000’),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
