Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellsworth ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cngland.
^aistrædet til S. V. Spidsen af den Halvø,
der begrændser Cardigan Bugten mod N. Den er stejl og
naaer i Snowdon 3,350’; ogsaa Llewellyn og David ere
over ^,000’. ^ En anden Kjæde gaaer sydvest-ligere,
parallel med Hovedsæden, og adskiller Dees og Severns
Vande (Cader Idris ^. 2,700’). En tredie begynder
med P ly n-
limmon (2,300’), ved Severns Kilder, og strækker sig
langs Kysten lige til St.
Davids Head. Den sjerde er den højeste
i Sydwales (2,700’), bedækker en stor Deel
as Radnor og Brecknock, og gjennemfures fra N. V. til
S. V. af Severns Biflod Wye. ^ Hovedbjergmassen i
det syd-vestlige England gaaer fra det lave
Land om Exeter mod S. V. til Cap Lands-
end. I Devon ligger Dartmoor Sko-ven, hvis Toppe
iGjennemsnit ere 1,600’ over Havet, medens den
højeste, Y e stor, kun naaer 1,950^. ^ As isolerede,
lave Bjergstrøg i England mærkes S om er-setts Højene
ved Bristolkanalen, Cots-
wold-, Malvern- og Wrekin Hills
fra S. til N. gjennem Shirerne Gloucester,
Heresord og Shrop (de højeste Toppe i de nævnte ere
fra 1,000^1,500’); fremdeles
de Rækker as Kridthøje, som gaae ud fra
Salisburys mærkelige, græsrige Kalk-
plateau (omtrent 300’). De vigtigste as disse ere de
græsrige South Dow ns,
som gaae mod S. Ø. til Beachy Head; de
mindre frugtbare North Downs, der naae til N. og
S. Foreland i Kent, og
endelig deu højeste Række (860’), som løber mod
N. Ø. til Suffolks Kyst, idet deu
dauuer Vaudskjellet mellem Tilløbene til
Themsen og til the Wash. Deu har for-
skjellige Navne, af hvilke ChilteruHills er det meest
bekjendte. De øvrige Ophøj-uiuger i England ere endnu
betydeligere.
Den sydøstlige og østlige Deel af Eugland
er ikke alene i det Hele et lavt Land, men den
indeholder mange Sletter, af hvilke enkelte vel ere
smaa, men andre af betyde-lig Udstrækning. Saaledes
træffe vi i Vest-
england fra N. til S. først Carlisles
Slette, der vandes af Eden; dernæst ,,the Fylde^’ paa
den midterste as de Laucasterske Halvøer; Warringtons
og Chesters
England.
svagt bølgeformede Slette, fom gjennem-strømmes af
Mersey, Dane og Dee; ende-
lig den lange, smalle Slette omkring
Severns Nedreløb, der igjen ved Bakke^ rækker er deelt
i flere Smaafletter. I Syd-england findes de slade,
udmærket frugt-bare, Strækuiuger om Exeter og Taunton;
den^ sørste er saa stor som Bornholm, den anden som
Langeland. Midt i Landet vander Thame Aylesbury s
græs^ og frugtrige Marker; men de største Sletter
ligge dog mod Ø. Her er fra N. til S. det flade,
frugtbare Agerland, som vandes af Coquet; de rige og
skjønne
Sletter paa begge Sider af Tyne;
den særdeles flade og i Regelen frugtbare Slette
omkring Tees, der mod S. staaer i Forbindelse med
Yorks Slette, hvorved der sremkommer et sammenhæn-
gende Fladland, der er 22 M. fra N. til S.
Yorks Slette er den største i England (næsten som
Fyen) og et udmærket Eng-og Agerland. Mod Ø. udsender
den to Arme ^ Pickerings og Holderness Sletter ^
til Nordsøen, hver paa sin Side af de lave Kalkhøje,
som fra Flam-borough Head brede sig mod V. ind i
Laudet. Eudnu lavere, fladere og frugt-barere end
disse Sletter ere Englands Marskegne. Somersetts
Marsk er det udstrakte Lavland mellem Somersetts Høje
og Tauntons Slette. Paa Grændsen af Doverstrædet og
Kanalen ligger Rom-neys Marsk, der er saa stor som
Møen. Aucholms Lavland, uordligst i Lin-colnshire,
der hovedsagelig er dannet ved den af Humberfloden
afsatte Slik, er saa stort som Amager og udmærket
frugtbart, hvilket Sidste ogsaa gjælder om Yorks
Marsk, som begræudses af Floderue Ouse og Treut med
deres Tilløb Don og Idle, og som i Middelalderen sor
en stor Deel var en Indsø. Men langt vigtigere og
større end disse ere Mars k l au d en e (Morad-serne,
Øen Ely, Holland) omkring the
Wash. Disse, som endnu i historisk Tid
have staaet under Vand i Flodtiden, ud-gjøre nu henved
40 [_]M. Land, der hvert Aar vinder i Frugtbarhed og
Værdi ved deu udstrakte Kanalgravning og anden Dræ-
44
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
