Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Altsaa er Europa den vigtigste Verdeus-deel sor
Britauuieus Indførsel. Den føl-ges tætved af Amerika,
medens hele Asien overgaaes as de Nordamerikanske
Fristater; hele Afrika kun staaer lidt over Holland
og Australien under Belgien. ^lf enkelte Sta^ ter er
Fristaterne den ^rste. Britannien er mindre afhængig
af Tilførselen fra fine forhenværende (21 pCt.) og
sine nuværende (25 pCt.) Kolonier, end disse ere af
Bri-tanniens Udførsel; thi de sende til Moder-
landet 46 pCt. af dets Indførsel, meu
modtage 57 pCt. af dets Udførfel, hvad
der naturligvis udgjør eu langt større Au-
deel as deres Indførsel ^ ved Kolo-nierne næsten
det Hele, ved Fristaterne n^ sten 42 pCt. Det maa
nu vel mærkes, at en eneste Handelsvare, nemlig
Guldet, har gjort en betydelig Forandring sor
Ame-rikas Vedkommende og især for Austra-liens. I
1850 udførte alle de Britiske Kolonier i Australien
for 13 Mill. Rdlr.
til Moderlandet; men i de tre Aar 1855, 1856 og 1857
var Kolonien Melbournes Guldudførsel refp. 113^, 126^
og 106^ Mill. Rdlr. (= omtr. 10 pCt. af Eng-
lands Indførsel), hvoraf største Delen gik til
Britannien, og Australien faa sig der-ved istand til
fra England at modtage Fa-brikata til et Beløb af
resp. 90, 95 og
104 Mill. Rdlr. Tiden vil vise, om dette vil holde
sig i Længden; iøvrigt vil saa-
vel denne store, som andre, mindre be-tydelige
Forandringer i de forskjellige Lau-des Forhold til
Britanniens Indførsel fin-des i de Artikler, der
handle om dem. ^ Stat s forfatn ingen i Storbritannien
og Irland er indfkrænket monarkifk, og Kronen er
arvelig i den mand-
lige og den kvindelige Linie. Den lovgivende Magt er
holdt strengt adskilt fra
den administrative; den sidste er hos Kon-gen
(Dronningen) alene, d^n anden hos Parlamentet,
som bestaaer af Kon-gen, og de gejstlige Lorder,
de verdslige Lor-der og Commons (1^^ ^o^ ^ (^om^
^.^). Lorderne bestaae af Prælaterne og Rigets Pairer
(^^); de danne et Thing
(11o^^) sor sig felv (^o^^ o^ ^or^; Over-
huset); deri tager Kougeu Sæde, meu kuu
ved højtidelige Lejligheder. Commons be-
staae af Repræsentanter , valgte af oeu
stemmeberettigede Deel af Folket deels for
Provindferue ((^o^^), deels for Byer og Flekker ((^i^
^ ^o^^). De ud-
gjøre ogsaa et Thing for sig selv (^1^^ ^
(^^^; Underhuset). Ingen Lov kau udstedes uden
med Parlamentets ^ .^ Kon-gens og begge Husenes
^ Samtykke. Kon-geu kan prorogere eller opløse
Parlamentet ; meu hau skal sammenkalde det mindst eu
Gang om ^laret. Han har Veto, men der gjøres ikke
Brug as denue Ret. Han har hele deu administrative
og udøvende Rege-ringsmagt; han er ikke alene
Hovedet for Embedsstanden, meu Nationens eneste
Øv-righed, idet alle de andre handle i hans Navn
og efter hans Bemyndigelfe. Alle Domstoles og ved
dem anfatte Personers Magt - Overdommere (^^) ,
She-riffer, Fredsdommere, Konstabler o. s. v. ^
har umiddelbart eller middelbart sit Udspring
fra ham. Han erklærer Krig og flutter Fred;
underhandler og slnt-ter Traktater med fremmede
Magter, ud-nævner Gesandter o.f.fr. Han ene
difpo-nerer over Landets Militærstyrke. Han har
Benaadningsret; er alle Ærestegns og Værdigheders
Kilde. Endelig er det en Grundfætning, at han ikke
kan gjøre Uret, og er aldeles uansvarlig. Saaledes er
Konge-magten i Theorien saa godt somuindskræn-ket,
men i Virkeligheden er den indskrænket inden snevre
Grændser, idet Kongen, som saadan, Intet kan gjøre,
men altid maa regere ved ansvarlige Ministre. Disse
kuune kun holde sig, naar begge Huse, eller i alt
Fald Underhuset, vil taale dem. ^
Samtidig med, at det engelske Folk og det
engelske Sprog opstod, altsaa i Begyndelsen af det
13de Aarhundrede, fik den engel-fke Konstitution
sørste Gang en skarpt udpr.^t F^rm; ,,d^n
konstitution, svm gjennem alle Storme har bevaret sit
Grund-princip uforandret; fom indtil vore Dage har
været Forbillede for alle frie Forfat-ninger i Verden,
og fom, med alle fine Mangler, dog maa anfees sor den
bedste, et stort Samfund har levet under i eu lang
(^acaula^. Og vistuo^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
