Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eure et Loire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa.
Euripos, det snevre Stræde mellem Grækenlands
Fastland og Øen Eubøa.
Europa (henved 180,000 [_] M ) ligger
paa den nordlige Halvkugle, omgivet af det
Nordlige Ishav, det Atlantiske Ocean og
Middelhavet. Mod Øst og Sydøst er denne
Verdensdeel paa to Steder forbnnden med Asien,
nemlig mellem det Aforske og det Kaspiske Hav
(i lige Linie omtrent 110 M.) og mellem dette og
Ishavet (omtr. 350 M.). Paa det første Sted gaaer
Grændselinien (omtr. 150 M.) noget S. for Flooen Ku-
ban, først mod Sydøst og derpaa mod Syd,
til den naaer Kaukasusbjergene under c. 581/2° ø. L.;
den sølger Bjergene paa en
Strækning as henved 50 M., og gjør der^
næst en Bue mod N. og Ø. til Floden
Koissu, som lige til sit Udløb i det Kaspiske
Hav er Grændseflod mellem Europa og Asien. Mod
Øst danues Grændsen mellem de to Verdensdele af
Uralfloden, fra d^us
Munding til dens Kilde, Uralbjergene og
den lille Flod Kara. ^ Europas Fastland
har en Størrelse af 166,000 [_] M^ D^t
nordligste Punkt er Forbjerget Nordkyn paa den
Skandinaviske Halvø (71° n^ Br^);
det sydligste Kap T a ri s a (36° n. Br.)
ved Gibraltarstrædet; det vestligste Kap la
Ro c a (8° 10’ ø. L.) paa den SpanskeHalvø,
og det østligste er ved Karasloden (84°
ø. L.). Den største Udstrækning (fra N. Ø.
t. S. V.) er omtrent 750 M.; Længden
fra N. t. S. er over 520 M. Det er en
Halvø, der udgaaer fra Asien, og fom be-standig bliver
smallere mod S. V., idet den indknibes af Havene og
deres betydelige
Bugter. Længst mod Øst er der c. 350 M. fra Urals
Munding til Karas ; mellem det Hvide og det Sorte
Hav over 250 M.;
mellem Østersøen og det Sorte Hav hen-ved 160 M. ;
mellem Østerføen og det Adria-
tiske Hav 120 M.; mellem Kanalen og Lyo-
nerbugten 95 M.; mellem Gascognerbugten og Middelhavet
50 M. Mod N. danner Ishavet den store Bugt, som under
Navn asdetHvideHav skjærer sig dybt (75 M.) ind i
Rusland og tilsidst spalter sig i tre mindre Dele
(Dvina-, O n eg a- og Kan-dalaskbugten). Saavel fra
Ishavet som
fra det Atlantiske Hav skjære sig dybe og
smalle Fjorde ind paa den bjergfnlde Skan-dinaviske
Halvø. Varanger-, Pors-anger, Trondhjems-, Sogne- og
Hardangerfjord ere fra 17^20 M. lange; Tana-, Laxe-,
Stavanger-(største Bredde 10 M.) og Christiania-fjord
mellem 10 og 12 M. ^ Den Deel as Atlanterhavet,
som ligger imellem den Skandinaviske Halvø, Iylland,
Fastlaudet og de Britiske Øer, kaldes Nordsøen eller
Vesterhavet og er omtrent saa stor fom
Tydskland (11^500 ^ M,). Det har sin største
Udstrækning fra S. t. N. (150 M.).
Under 56° er Bredden 85 M., men bliver mindre faavel
mod N. (mellem Skotland
og Norge ^ 60 M.; mellem Shetlands-øerne og Norge ^
h. 45 M.) som mod Syd,
hvor Havet pludselig trækker sig sammen
mellem Nordholland og England (28 M.),
og fremdeles bliver smallere, indtil det i Calais-
eller Doverftrædet kun er 41/2 M. Naar man ikke
regner Limfjorden for en Deel af Nordsøen, har
denne blandt sine ikke talrige Bugter knn en stor,
Zuyder-søeu paa Nederlandene (saa stor som Fyen). ^
Fra Nordsøen strækker sig mod Øst et stort Indhav
dybt ind i Verdensdelens Fastland. Først gaaer S kag
e rak omtrent 30 M. mod N. Ø. mellem Iylland og
Norge; derfra Kattegat med talrige Bug-
ter (Limsjord, Issesjord) og de tre Stræder (Øresund,
Store Belt og
Lille Belt) over 40 M. mod S. mellem
Danmark og Sverrig. Derpaa faaer Ind-havet Navn
af Østersøen og strækker sig 90 M. mod Ø. (mellem
Sverrig og Prens-sen) og derfra dobbelt saa langt
mod R. (mellem Rusland og Sverrig), idet det ud-
sender den Finske Bugt (60 M.) mod Ø.
og den Lislandske eller Riga Bugten
(henved 30 M.) mod S. Ø. ; begge ind i Rusland. Den
nordligste Deel af Øster-føen kaldes den Bothniske
Bugt, og har
to Indløb, Alandshavet og Vattuskif-t et. Iøvrigt
danner Jndhavet mange smaa Bugter (dog ikke mod S. og
S. Ø.), men ingen store. Bredden er størst mellem det
sydøstlige Sverrig og Rusland (45 M.);
mindst (naar Stræderne undtages) ved Jnd-
løbet til Kattegattet (9 M.), mellem Falster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
