Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eure et Loire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Europa. ^34
Europa.
den Skandinaviske Halvø (Norge og Sverrig), der mod
Nordøst er landfast paa næsten 70 M., og som strækker
sig fra Nord-
kyn 250 M. mod S. V. og S. med en største Bredde as
100 M. Mod Syd er
den tvespaltet ved Skagerak med Christia-niasjord;
den vestlige Deel ender i For-bjergene Stat, mod V.,
og Lindesnæs
mod S.; den sydøstlige udsender en lille
Halvø, Skaane, hvis sydvestligste Punkt
hedderFalsterbo. Den Iydfke Halvø
har en langstrakt, mod N. spids Form; dens Længde er
55 M., dens største Brede 23. Den nordlige Deel, som
ender i Ska-g en, er en Ø, asskaaren ved Limfjorden. N
ord hol land, V. for Znydersøen, og Cotantin, i
Kanalen, ere smaa. B r e-tagne er trekantet og ender
i Kap Finis-terre. De sydlige ere den firkantede
regel-mæssige Spanske Haloø, (den Pyre-næiske),
der tilhører saavel Atlanterhavet som Middelhavet,
og hvorpaa det europæiske
Fastlands vestligste og sydligste Punkt sindes;
det langagtige Italien^ (d e n Apeninske Halvø), mod
S. tvespaltet i A p u lien og Calabrien; det lille
Istri en idetAdria-tiske Hav; den Græsk-tyrkiske Halvø
(eller den Græske), der igjen har de min-dre Morea
(forbundet ved L an d tang e n vedKorinth) med Kap
Matapan, Attika, denChalcidiskeHalvø (med Forbjerget
Athos) ogLandtungeu vedDardanel-
lerne. Endelig ligger Krim i det Sorte
Hav , forbuudet med Fastlaudet ved Laud-tangen P e
reko p. Disse Halvøer have en
Størrelse af 3^000 [_] M., hvoraf de nord-vestlige
igjen udgjøre lidt under, de sydlige
lidt over Halvdelen. 5 af dem ere over
1,000 [_] M., nemlig Skandinavien (c. 14,000),
den Spanske (10,000), den Græsk^tyrkiske (4,600),
den Apeninske (2^600) og den Lap-
piske (1,800). ^ Europa har forholdsvis langt flere
Halvøer og Indhave end nogen af de andre Verdensdele,
og heri bestaaer
dets førfte, betydelige Fortrin,
nemlig det, fom et stort Kystomfang giver.
Dette vil sees af Følgende:
^vrl^. mell. ^le ^l. ^alvø^r i ^^ ^
i ^ ^. ^ ^. ^^ ^^
^uropa .... 166^000 34.000 1:5 lsien ..... 752.^00
128.000 1:6 lfrika ..... 534.000 ^
lmerika^ ^^ ^^ ^1:19 ^Syd 3^000 ^ ^
lustralien. . . 140.000 ^ ^
fremdeles :
^vrhvld mell.
^land ^v^ ^.^ ^ i ^ ^. san^i^. ^ ^^
^uropa .... 166.000 4^00 1:39 lsien ..... 752.000
7.700 1.98 Afrika. .... 5^000 3^500 1:1^3
^merika^^ ^^ ^ ^^^1^70 ^Syd 3^000 3.40^ 1:94^
Australien. . . 140.000 1.900 1:74
Europas Kystomsang er altfaa forholdsvis en halv Gang
større end Nordamerikas; næsten dobbelt faa stort
som Australiens;
2 til 3 Gange saa stort som Afrikas. Her-
til kommer, at de europæiske Halvøer, naar Spanien
undtages, udmærke sig ved en mere udviklet Form end
de asiatiske og (til-deels de amerikanske; ligesom
det ogsaa er
as Betydning,^ at kun en sorholdsvis lille
Deel as dem ligger i den kolde Zone og
ved et Hav, der aarlig er lukket i lang Tid.
Overhovedet har Asien ved det Nordlige
Ishav 21 pCt. as sin Kyststrækning og Nord-
amerika vel endog 25 pCt., medens Enropa kun har
^8 pCt. Selv om Ishavet ved vor Verdensdeel ikke
var langt mere sejl-bart end ved de andre, vilde
den altsaa dog være heldigst stillet i denne
Henseende. Der-som Adgangene til Nordsøen og
Middel-havet bleve tillukkede, viloe Europa blive en
lukket Verdeusdeel, ligesom Afrika. Dersom
Stræderne mellem de Danske Øer og Dar-danellerstrædet
havde været tilstoppede, vilde de nu saa rige Østersø-
og Sortehavslande have været Stepper som Østrusland;
da vilde Asien være rykket flere hundrede Mile frem
mod Europa og have begyndt der, hvor nu Rusland
begynder. ^ Hvorvidt Øer skulle henregues til en
Verdensdeel eller til en anden , beroer ikke alene paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
